Homoseksuel aktivitet er meget almindeligt i mellemøsten, hvor det f.eks. er kotyme, at arbejdsgiveren har analt samleje med sine medarbejdere, som pga. skammen ikke tør sladre. Homoseksualitet er ikke blot et fænomen i den vestlige verden, det er kendt verden over og særlig i religiøse kredse, hvor man ofte kan undgå afsløring, hvis man har nogle gode præste/imam kolleger.

Ahmed Akkari skrev:

"Islam godkender homoseksualitet som en lyst, mennesker kan få i sig, men tilføjer også at det er en ret forvrænget og psykisk ustabiliserende lyst. Islam har forbudt den, fordi den er skadelig for menneskesamfundene og for den enkelte. Læger kan opremse lange sider om, hvad den gør ved nerverne, psyken og livslysten i det hele taget.

Det er en kriminel handling mod en selv og mod andre i samfundet. I tilfælde af at det bliver vidt udbredt, går det også ud over kvinder (der i forvejen står i mængder og mangler partnere i livet).

Lovmæssigt er der i det muslimske etablerede samfund en straf med døden for denne forbrydelse, hvis personen praktiserer den åbenlyst. I ikke-muslimske samfund håndhæver man ingen domme af denne art, men taler kraftigt imod denne afvigelse, der kan lede så mange unge mennesker til et destruktivt og ulykkeligt liv i længden.
...
Må Allah lede os på rette vej og helbrede de syge."


Jeg er selv enormt heteroseksuel, selvom min egen religion (HBPisme) ikke siger noget om homoseksualitet. Min religion har dog også forbud og nogle af dem lyder meget som Akkaris ord, f.eks. siger HBPs bog at:

"HBPisme godkender islam som en lyst, mennesker kan få i sig, men tilføjer også at det er en ret forvrænget og psykisk ustabiliserende lyst. HBPisme har forbudt den, fordi den er skadelig for menneskesamfundene og for den enkelte. Læger kan opremse lange sider om, hvad den gør ved nerverne, psyken og livslysten i det hele taget.

Det er en kriminel handling mod en selv og mod andre i samfundet. I tilfælde af at det bliver vidt udbredt, går det også ud over kvinder (der i forvejen står i mængder og mangler partnere i livet).

Lovmæssigt er der i det HBPistiske etablerede samfund en straf med døden for denne forbrydelse, hvis personen praktiserer den åbenlyst. I ikke-HBPistiske samfund håndhæver man ingen domme af denne art, men taler kraftigt imod denne afvigelse, der kan lede så mange unge mennesker til et destruktivt og ulykkeligt liv i længden.
...
Må Den Store HBP lede os på rette vej og helbrede de syge"

Hvis nogen muslim synes HBPismes ord er nedsættende, undertrykkende og fornærmende, så har de sikkert ret. Når I har fået Akkari til at undskylde over for alverdens homoseksuelle, og når I har destrueret enhver kopi af koranen, så skal jeg (og alle andre som dyrker HBPisme) nok også undskylde og destruere vores gyselig hellige bog.


Akkari slutter med at sige:

"Derfor er det ikke til diskussion, om så hele verden stiller sig imod."

Dette er vel nærmest kendetegnet for en fundamentalist?


Man kan selvfølgelig ikke udelukke at Akkaris svar blot var ment for sjov. Han har jo tidligere demonstreret en lidt surrealistisk form for humor da han for sjov skyld forslog at man myrdede Naser Khader.

Det eneste påviselige skadelige effekt ved homoseksualitet er dens negative effekt på folkeformeringen.

I en overbefolket verden hvor millioner af børn dør af sult og sygdomme samt kvinder i barselsseng er homoseksualitet et moralsk gode, mens man i en tidligere verden hvor menneskene var få og levede på grænsen til artsuddøen naturligvis måtte anse enhver form for ikke-reproduktiv sex for dybt amoralsk og forkasteligt ved på den måde at unddrage sig pligten til at yde sit til at videreføre slægten.

Der eksisterede således en rationel grund til at bekæmpe og syndiggøre homofili for nogle tusinde år siden. De mono teistiske religioner har instutionaliseret dogmerne om homoseksuel synd og da sådanne gudgivne traditioner er vanskelige at slippe af med igen så bliver de hængende i trossystemerne og den sekulære kultur længe efter, at de brude været droppet - atter af rationelle grunde.

De ikke-reproduktive former for sex tjener alene nydelsen uden at lægge byrder på omgivelserne. Det var en græker, Platon, der først opfattede Eros som opadførende kraft, som dragning mod det åndelige, som noget oversanseligt, men han sammenknyttede sit lutrede Eros-begreb med mandens lidenskabelige tilbøjelighed for manden, ikke for kvinden. Kærligheden mellem kønnene henviste Platon udtrykkelig til det nedre domæne hos "Afrodite pandemos" (den vulgære Afrodite), men drengekærligheden til "Afrodite ourania´s" domæne (den himmelske Afrodite).

Samtidig med at grækerne priste drengekærligheden som det højeste, gjorde de dog også ægteskab og børneavl til en politisk borgerpligt. På den måde undgik man de negative demografiske virkninger, såfremt det pædofile ideal også muliggjorde en fravælgelse af den kønslige seksualforbindelse med avl som formål.

Man kan vel dårligt tænke sig en mindre skadelig lyst end ikke-reproduktiv sex i alle dens former, når blot forholdet bygger på gensidig accept blandt voksne parter.


Hilsen

Ipso Facto

citat:
Man kan vel dårligt tænke sig en mindre skadelig lyst end ikke-reproduktiv sex i alle dens former, når blot forholdet bygger på gensidig accept blandt voksne parter.


Årsagen, til at den svagere part accepterer, behøver ikke at have en seksuel lystbetonet baggrund, hvorfor sætningen bliver meningsløs! Gensidig accept blandt voksne parter gør det til en handel. Jo, jeg tror nok, jeg kan finde noget mindre skadeligt.

Avismand replicerer:

citat:
Årsagen, til at den svagere part accepterer, behøver ikke at have en seksuel lystbetonet baggrund, hvorfor sætningen bliver meningsløs! Gensidig accept blandt voksne parter gør det til en handel. Jo, jeg tror nok, jeg kan finde noget mindre skadeligt.



Min præmis var, at der var tale om "seksuel lyst" og "gensidig accept" hvorfor dit argument bliver en stråmand.

Jeg må forstå din kommentar således, at du er principiel modstander af prostitution, ud fra den antagelse, at der altid er tale om en økonomisk stærk part, der udnytter en økonomisk svag part.

Det jeg taler om er gensidighed i motivation omkring den seksuelle lyst og tilfredsstillelse, ikke at den ene part ønsker penge og den anden sex. Igen er der tale om et stråmandsargument.

Det du her præsterer er ganske enkelt ikke en sober og saglig måde at debattere på!

Hilsen

Ipso Facto

citat:
Det du her præsterer er ganske enkelt ikke en sober og saglig måde at debattere på!

Meget muligt; Virkeligheden er nu engang ikke sober eller saglig. I hvert fald ikke i DK.
Det var ikke penge, jeg hentydede til.
Hvor to mennesker mødes, opstår næsten altid en magtkamp om hvis interesser, der skal dominere forholdet. Så den gensidige accept indskrænker sig som regel til accept fra den svageres side.

citat:
Det du her præsterer er ganske enkelt ikke en sober og saglig måde at debattere på!


Du svarede da!

citat:
Jeg må forstå din kommentar således, at du er principiel modstander af prostitution, ud fra den antagelse, at der altid er tale om en økonomisk stærk part, der udnytter en økonomisk svag part.

Jeg er ikke modstander af prostitution; men det kunne ikke falde mig ind at gå til sådan en sygdomsspreder. Desuden forekommer det mig yderst nedværdigende, om jeg skulle begynde at betale for noget, kvinderne selv ønsker lige så meget.

Hej..

"I en overbefolket verden hvor millioner af børn dør af sult og sygdomme samt kvinder i barselsseng er homoseksualitet et moralsk gode, mens man i en tidligere verden hvor menneskene var få og levede på grænsen til artsuddøen naturligvis måtte anse enhver form for ikke-reproduktiv sex for dybt amoralsk og forkasteligt ved på den måde at unddrage sig pligten til at yde sit til at videreføre slægten".

- Det var jo i kultursamfund med svært tæt befolkning monoteisme så dagens lys, ligeledes dér man indgød frygt for homoseksualitet med moralske doktriner begrundet i gudesynet.

I tidligere spredte små kultursamfund, "primitive" stammereligioner osv. er der ingen overleveringer om hvorledes man så på homoseksualitet. Men det var på den tid man i såfald skulle have dannet sig et overblik over befolkningstilvækst og population, en information der krævede at man rejste og rejser var farefulde, verdensbilledet var kort sagt meget begrænset.

Langt senere, under den (seneste) "sorte pest" der jo ramte europæiske byer og hvor kirken netop udbredte stringente moralske dokriner, dér finder man derimod større belæg for påbud omk. seksualmoral. Men på det tidspunkt, dvs. fra det 14 til det 19 århundrede, da er sameksistens imidlertid mange steder så plaget og medtaget af angst og frygt for gudens straf og grunden dertil, at den nærstående død skabte stor kriminalitet der hærgede bysamfund, hvorfor man netop måtte sætte ind overfor bl.a. seksuelle overgreb og med love til beskyttelse af samfundsborgere.

Det er måske mere herfra forklaringen på den seksualmoral kirken vedvarende introducerede, har sit fundament.

mvh
Simon

Den politisk korrekte opfattelse af homoseksualitet er, at det er en uskadelig og medfødt seksuel afvigelse.
Der er så ingen grund til at formode, at forførelse til homoseksualitet kan forekomme.
Herved støttes de politisk korrekte "menneskerettigheders" forbud mod forfølgelse af homoseksuelle, da forfølgelsen demotiveres.
Derimod er ofre for pædofili tilbøjelige til selv at blive pædofile, mener man.
Og forfølgelse af pædofile er politisk korrekt.

En sådan overensstemmelse er mistænkelig i en verden, hvor alle - inklusive forskere – politiserer.

Rent faktisk er homoseksualitet potentielt skadelig for individet, da det risikerer udstødelse og forfølgelse på grund af afvigelsen.
Individet ser også en øget risiko for smitte med forfærdelige sygdomme i øjnene.
Den politisk korrekte opfattelse af homoseksualitet er yderligere en anstødssten for tværkulturel og tværreligiøs accept og forståelse – nogen må i hvert fald give sig for gensidig accept.
Hvis man som jeg tvivler på, at homoseksualitet altid er medfødt, kan man ikke udelukke en forførelse, der er skadelig af ovennævnte årsager, ligesom en psykologisk virkning af udøvelsen kan være uheldig.

Hej..

"Den politisk korrekte opfattelse af homoseksualitet er, at det er en uskadelig og medfødt seksuel afvigelse".

- Man kan kun tale om afvigelser i en kulturel kontekst, og såfremt man netop accepterer doktriner om, at naturen (eksempelvis gennem det genetiske) skulle tilbyde individet en form for hensigtsmæssig adfærd. Men den slags er naturen indifferent overfor og er ikke leveringsdygtig med moralske forskrifter. Så den slags er opfattelser vi mennesker skaber.
Mennesker i kulturer, der grundlæggende slet ikke vægter homofobi som et relevant påbud for ideelle leveregler, vil bare ryste på hovedet og nyde deres seksualitet uanset arten - al den tid seksualiteten ikke udtrykker sig ved overgreb på medmennesker!

"Rent faktisk er homoseksualitet potentielt skadelig for individet, da det risikerer udstødelse og forfølgelse på grund af afvigelsen".

- Fx. er det ikke (homo)seksualiteten der her kan skade individet, men derimod magthavere der måtte vægte at forfølge seksuelle minoritetsgrupper, for den vej rundt at tilgodese specifikke idéer i ofte religiøse livssyn.

"Individet ser også en øget risiko for smitte med forfærdelige sygdomme i øjnene".

- Der er ingen køns- eller hæmoragiske sygdomme der knytter sig specielt til homoseksualitet. Disse sygdomme overføres, som de fleste idag ved, uanset kønnet.

"Den politisk korrekte opfattelse af homoseksualitet er yderligere en anstødssten for tværkulturel og tværreligiøs accept og forståelse – nogen må i hvert fald give sig for gensidig accept".

- Det rækker da fint bare at indrette social- og sundhedspolitik efter den viden et samfund udvikler. På den måde flytter og afvikler man automatisk fejlagtige anskuelser og evt. irrelevante idéer - som fx. de skrækscenarier vi så omkring HIV-smitte tilbage i 80'erne.

"Hvis man som jeg tvivler på, at homoseksualitet altid er medfødt, kan man ikke udelukke en forførelse, der er skadelig af ovennævnte årsager, ligesom en psykologisk virkning af udøvelsen kan være uheldig".

- Jeg tror det er vældig fordelagtig at nøjes med at konkludere seksualitet som 'driften der udvikler sig i kraft af hormonale faktorer', samt, at disse faktorer forløser sig vældig tidligt i opvæksten, hvor netop sociale betingelser i nærmiljøet afgørende bestemmer psyken, hvormed individet til sent i livet vil udtrykke sin seksualitet igennem.
Her vil det "uheldige" så til enhver tid være, når/hvis den seksuelle lægning man udvikler, ikke kan udtrykke sig i det sociale p.a. angst/frygt for udelukkelse og selvsyn som anormal.

Til syvende og sidst må en ideel social- og sundhedspolitik jo have formålet, at tilgodese det videste mulige antal menneskers liv, så menneskets behov for forløsning gennem det seksuelle frit kan komme til udfoldelse, uden frygt for undertrykkelse, osv.
Mennesker der lever i konstant angst, indretter sig kun efter idéer om det normale i frygt for forestillinger om konsekvenserne. Hvor ressourcer nok kunne bruges bedre, eksempevis til skabelsen af glæde i selvsyn samt gavnlige tiltag i familie og selve nærmiljøet - hvilket man nok må formode at rigtig mange seksuelle minoritetsgrupper kunne genkende som en ønskværdig tankegang i en overordnet politik. Men grundlæggende skal politikere (og præster!) jo slet ikke docere moral omkring seksualitet, men blot medvirke til at i hvert fald ikke samfundet medviker til at børn vokser op med oplevelsen af deres seksuelle lyster som en ulempe for deres sociale liv!

mvh
Simon

Noget firkantet hævder apponenten:

citat:
“Den politisk korrekte opfattelse af homoseksualitet er, at det er en uskadelig og medfødt seksuel afvigelse.”



Om den erotiske dragning mod eget køn er medfødt eller skyldes en kombination af genetiske anlæg og miljømæssige påvirkninger i den tidlige barndom er stadig omdiskuteret i videnskaben.

En del kunne tyde på, at den genetiske arv i intet tilfælde er ansvarlig for mere end 50% af adfærden, hvorfor det er forkert at tale om homoseksualitet som en ”medfødt seksuel afvigelse”.

Alt tyder dog på, at senest ved pubertetens indtræden er individets seksuelle orientering allerede fastlagt på en sådan måde, at senere erfaringer eller påvirkninger ikke formår at ændre dette seksuelle grundaspekt af personligheden.

En person kan således ikke vælge om, når først den seksuelle orientering er fastlagt. Der synes at indgå det element som kaldes prægning, hvilket kendes fra dyreverdenen. Men vedkommende kan vælge ikke at udleve sin seksualitet andre steder end i fantasien. Især hvis samfundets normer er stærk fordømmende over for en given seksuel praksis.

Typisk opfattes seksuel orientering som et spektrum gående fra tiltrækning udelukkende mod eget biologisk køn (homoseksualitet) til tiltrækning udelukkende mod det andet biologiske køn (heteroseksualitet), med de seksuelle orienteringer derimellem betegnet som biseksualitet. Denne fremstilling kendes fra Kinsey-skalaen for seksuel historie.

Om en given adfærd er skadelig eller ej kan alene afgøres ud fra en given målsætning eller et ideal.
Hvis idealet er maksimal reproduktion (det biologiske fitness kriterium) så er enhver seksuel handling som ikke tager sigte på reproduktion enten skadelig eller spild af tid.

Hvis man som ideal sætter individernes lighed og frihed til selvudfoldelse af deres egenart, så længe den ikke krænker andres tilsvarende friheder, så bliver det vanskeligt for ikke at sige umuligt at anse nogle dele af det spektrum den seksuelle orientering udfolder sig i for mere skadelige end andre dele.

Så helt uanset om man kan forføres til homoseksualitet eller om denne seksuelle orientering indeholder et element af valg, og måske atter kan fravælges, så er der ingen begrundelse for at forskelsbehandle, forfølge eller straffe homoseksuelle.

Der er i Vesten tale om, at et religiøst samfundsparadigme der byggede på det biologiske kriterium for fitness i løbet af de seneste 200 år gradvist er blevet erstattet af et naturvidenskabeligt/humanistisk paradigme, der sætter rationalitet, individets frihed, lighed og selvbestemmelse i centrum.

Det opponenten kalder ”politisk korrekthed” er blot et andet navn for det i Vesten herskende samfundsparadigme.

Menneskene lever i forskellige kulturer med forskellige grundideer om, hvad det vil sige at være menneske og hvad menneskets eksistentielle situation er i verden. Dette kaldes også et samfundsparadigme eller et ”symbolsk moralsk univers”. 

Paradigmet rummer en virkelighedsopfattelse, der integrerer symboler, betydninger, værdibegreber, motiver og begrundelser i et sammenhængende system, der legitimerer en bestemt moralsk orden. 

Det symbolsk-moralske univers definerer de moralske grænser, og dermed kriterierne for, hvad der er afvigende. En afviger tilhører ofte et andet symbolsk-moralsk univers som legitimerer hans handlinger.

Jeg må uvilkårligt trække på smilebåndet når opponenter argumenterer med en selvopfyldende profeti:

citat:
”Rent faktisk er homoseksualitet potentielt skadelig for individet, da det risikerer udstødelse og forfølgelse på grund af afvigelsen.”



Ja, homoseksuel livsstil er skadelig, hvis man definerer den som skadelig. På samme måde som jøder er skadelige, hvis man definerer dem som skadelige. Det vil sige hvis samfundsparadigmet definerer homoseksuelle eller jøder som skadelige. Som bekendt definerer både det islamiske og det nazistiske paradigme jøder og homoseksuelle som skadelige, hvorfor de risikerede udstødelse og forfølgelse i de samfund hvor paradigmet herskede. At magisk tænkning i kombination med judeofobi og homofobi kan føre til uhyrligheder som islamisme og nazisme kan dog ikke bruges som et rationelt argument for at forskelsbehandle og forfølge jøder og homoseksuelle fordi de anses for skadelige.

Hilsen

Ipso Facto