TRO OG VIDEN: Religionerne forklarer tingene ved at sige, at guderne har skabt det hele, men det er fortællinger af en anden slags end dem, videnskabsmænd giver, skriver religionshistoriker Tim Jensen
Spørgsmål:Er det ydre rum en tro? Er der nogen, der "dyrker" det ydre rum som en slags religion? Eller er det bare et spørgsmål om viden?
Med venlig hilsen
Stine, Cille og Anna
Svar:Man kan undre sig over det ydre rum, og det gør mange af os - uden derfor at blive religiøse. Sådan er det med mange ting, alt fra blomster til bier. Naturen er forunderlig, men ikke nødvendigvis hellig eller skabt af en gud og vores undren - eller sågar ærefrygt - behøver ikke være religiøs.
Også videnskabsmænd kan undre sig over det ydre rum (og så meget andet), men de går videre og prøver at få en viden om det forunderlige, en viden baseret på iagttagelse, eksperimenter, rationel tænkning og teori - en videnskabeligt funderet viden. Til sidst er det, de undrer sig over, ikke så mærkeligt, for med forskningen er vi blevet klogere. Men undre sig kan de og man jo stadig.
Religionerne kan ikke gøre mennesker klogere på samme måde. Religionerne fortæller historier om verden, men kan ikke forstå den på samme måde som videnskaben. Religionerne forklarer tingene ved at sige, at guderne har skabt det hele, men det er fortællinger af en anden slags end dem, videnskabsmænd giver.
Religion og videnskab er derfor ikke det samme, og derfor kan man ikke kalde interessen for det ydre rum for religion. Det er en anden form for interesse!
Men undren over, interesse for det ydre rum, og fantasier om det som noget ukendt og anderledes, overmenneskeligt, kan lede nogle til at befolke det med overmenneskelige væsener, rumvæsener måske, ufoer o.l., og på den måde kan interessen blive religiøs. Det tænkes, at derude i det ydre rum opholder det helt anderledes sig, derfra kommer "frelsen" etc.
Endelig skal det siges, at man sagtens, tilsyneladende, kan være videnskabsmand og troende samtidig. Det er der masser af eksempler på.
Tim Jensen
Religionshistoriker