Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skal vi lykønske de afdøde? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal vi lykønske de afdøde?

Skal vi ofre en lotus-blomst til en eller anden buddha som tak for, at retfærdighed (karma) skete fyldest, spørger Robert Kronberg.

Kommenter Hold mig opdateret

FLODBØLGEN: Betyder karmatænkningen, at vi skal lykønske de afdøde, spørger Robert Kronberg i en kritisk kommentar - Merete Boe Nielsen svarer på kritikken

Dette indlæg er skrevet på mailinglisten Krydset, som er tilknyttet religion.dk. Listen er åben for alle, og du kan tilmelde dig her.

Hej Krydset

Ekspert i buddhisme Merete Boe Nielsen udtaler på religion.dk:

"At en flodbølge rammer Asien kan være udtryk for, at mange mennesker med betingelser for et kort liv er kommet sammen netop der. Tragediens omfang er ulykkeligvis blevet forøget af, at området er stærkt overbefolket, hvilket har gjort antallet af døde endnu større. Mange mennesker i området lever netop af den årsag i forvejen under fattige og andre lidelsesfyldte betingelser. Overbefolkning er i visse dele af verden et overvældende problem, som bør løses med et lavere befolkningstal og dermed færre, men bedre liv".

(Læs hele indlægget her, red.)

Annonce
Det skal lige siges, at Merete Boe Nielsen ikke taler om theravada-buddhisme, eftersom hun benytter begrebet "buddhaer". Hun er altså over i Mahayana, måske tibetansk (kender hende ikke), og hendes mening er, at tsunami dræbte 156.111 mennesker og destruerede endnu fleres livsbetingelser pga. dårlig karma, dvs. selvforskyldt, og at disse menesker så kan forvente at få et bedre liv, når de genfødes.

Betyder det, at vi skal sige tillykke til de afdøde og de efterladte familier, især de familier som ikke længere får brød på bordet hver dag? Og at vi skal ofre en lotus-blomst til en eller anden buddha som tak for, at retfærdighed (karma) skete fyldest til fordel for de døde og deres pårørende?

Formålet i hendes buddhisme er således, at få bedre liv for den enkelte og i den lille flok.

Hilsen

Robert Kronberg, Thailand

Svar fra Merete Boe Nielsen:

For allerførst at præcisere mit buddhistiske tilhørsforhold, (som også kan ses under min profil), er jeg praktiserende inden for diamantvejen eller vajrayana, altså tibetansk buddhisme. Netop fordi det er en vigtig pointe, gjorde jeg det indledningsvis klart i min kommentar til flodbølgen, at det ikke er buddhaer (eller andre), der styrer verden, men derimod den neutrale karmalov, loven om årsag og virkning. Derfor giver det heller ikke mening at give en lotusblomst til buddhaerne som tak for at 'retfærdigheden sker fyldest', når mange dør.

Buddhaerne styrer ikke karma, og buddhaerne ønsker selvfølgelig ikke, at folk lider og dør, og at deres efterladte lider som resultat af deres død. Inden for buddhismen ønsker man, at alle må undgå lidelse, og man har stor medfølelse med folk i vanskelige situationer. Det er heller ikke givet, at de døde vil få en bedre genfødsel. Alt negativt, vi kommer ud for, kan betragtes som en udrensning af dårlig karma, og på den måde er de døde kommet af med dårlig karma, men deres genfødsel afhænger af deres øvrige karma. De vil få en bedre, en lignende eller en dårligere genfødsel; det kommer helt an på de indtryk, de har lagt i deres sind.

Det, vi kan gøre, er, at tænke på ofrene og ønske dem det allerbedste. Det bør vi altid gøre over for alle væsner, og forhåbentlig kan så mange gode ønsker og positive tanker trække tingene i en positiv retning.

Jeg kan kun gentage, at jeg mener, at overbefolkning er et problem, og at vi bør hjælpe folk i overbefolkede områder med at få færre børn, så der bliver skabt grundlag for færre, men bedre liv. Der er vi muligvis uenige, men jeg mener, det er den eneste langsigtede, effektive løsning på den lidelse, der finder sted i overbefolkede områder.

Formålet i diamantvejsbuddhismen er, at alle levende væsner får et bedre liv. Tænker man kun på den enkelte eller den lille flok, tænker man meget begrænset, og den holdning vil jeg ikke citeres for. Den adskillelse, vi oplever mellem et 'jeg' og 'andre' er kun forestillet, og i buddhismen arbejder vi på at fjerne den følelse af adskillese, så vi virkelig kan erfare, at vi er ét med alle og alting. Når vi virkelig forstår og erfarer, at vi alle er del af samme helhed, bliver det endnu mere naturligt for os at ønske det bedste for alle.

Mange venlige hilsner

Merete Boe Nielsen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​