Skal vi lykønske de afdøde?

Hilsen

Robert Kronberg, Thailand

Svar fra Merete Boe Nielsen:

For allerførst at præcisere mit buddhistiske tilhørsforhold, (som også kan ses under min profil), er jeg praktiserende inden for diamantvejen eller vajrayana, altså tibetansk buddhisme. Netop fordi det er en vigtig pointe, gjorde jeg det indledningsvis klart i min kommentar til flodbølgen, at det ikke er buddhaer (eller andre), der styrer verden, men derimod den neutrale karmalov, loven om årsag og virkning. Derfor giver det heller ikke mening at give en lotusblomst til buddhaerne som tak for at 'retfærdigheden sker fyldest', når mange dør.

Buddhaerne styrer ikke karma, og buddhaerne ønsker selvfølgelig ikke, at folk lider og dør, og at deres efterladte lider som resultat af deres død. Inden for buddhismen ønsker man, at alle må undgå lidelse, og man har stor medfølelse med folk i vanskelige situationer. Det er heller ikke givet, at de døde vil få en bedre genfødsel. Alt negativt, vi kommer ud for, kan betragtes som en udrensning af dårlig karma, og på den måde er de døde kommet af med dårlig karma, men deres genfødsel afhænger af deres øvrige karma. De vil få en bedre, en lignende eller en dårligere genfødsel; det kommer helt an på de indtryk, de har lagt i deres sind.

Det, vi kan gøre, er, at tænke på ofrene og ønske dem det allerbedste. Det bør vi altid gøre over for alle væsner, og forhåbentlig kan så mange gode ønsker og positive tanker trække tingene i en positiv retning.

Jeg kan kun gentage, at jeg mener, at overbefolkning er et problem, og at vi bør hjælpe folk i overbefolkede områder med at få færre børn, så der bliver skabt grundlag for færre, men bedre liv. Der er vi muligvis uenige, men jeg mener, det er den eneste langsigtede, effektive løsning på den lidelse, der finder sted i overbefolkede områder.

Formålet i diamantvejsbuddhismen er, at alle levende væsner får et bedre liv. Tænker man kun på den enkelte eller den lille flok, tænker man meget begrænset, og den holdning vil jeg ikke citeres for. Den adskillelse, vi oplever mellem et 'jeg' og 'andre' er kun forestillet, og i buddhismen arbejder vi på at fjerne den følelse af adskillese, så vi virkelig kan erfare, at vi er ét med alle og alting. Når vi virkelig forstår og erfarer, at vi alle er del af samme helhed, bliver det endnu mere naturligt for os at ønske det bedste for alle.

Mange venlige hilsner

Merete Boe Nielsen