Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vi er alle forbundet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi er alle forbundet

Samaritaneren gjorde det mest naturlige, uden betænkningstid fulgte han sit hjerte, skriver Leif G. Christensen.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

NÆSTEKÆRLIGHED: Den tiltagende globalisering gør, at vi alle er forbundet som givere og modtagere af velgerninger, skriver Leif G. Christensen

Spørgsmål:

I lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som Lukas beskriver den, får vi at vide fra den jødiske lov: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv," hvilket Jesus bekræfter.

Da den lovkyndige spørger videre: "Hvem er så min næste?" får vi lignelsen fra Jesus om den nødlidende, der fik hjælp - ikke af præsten - ikke af levitten - men af samaritaneren. Da Jesus herpå spørger, hvem, der er næsten for ham, der faldt i røvernes hænder, får vi at vide, at det er: "Han som viste ham barmhjertighed."

Det må vel så betyde, at næsten både er den, der yder, men også er den der modtager - eller har behov for - medmenneskelig barmhjertighed? Er det den dominerende kristne teologiske fortolkning? Er der andre fortolkninger?

Skal udtrykket "næsten" forstås som medmennesket, eller er der bedre oversættelser til nutidig dansk? Indenfor folkekirken ser det ud til, at der er forskellige opfattelser af, hvem den nødlidende næste er (de nærmeste kontra globalt). Skal det stadig stå uafklaret? Det er dog ret afgørende for, hvad kristendom er i praksis!

Annonce
Min samvittighed siger mig, at næstekærligheden bør være global.

Med venlig hilsen

Arne Thomsen

Svar:

Kære Arne Thomsen

"Nærmeste" er den ordrette oversættelse af ordet næste. I Det gamle Testamente betyder det væsentligt ens nabo, medmenneske eller folkefælle. Alt sammen med baggrund i den jødiske lov. I Det nye Testamente lever det jødiske næstekærlighedsbegreb videre, idet næsten er ens landsmand og bysbarn. Men det har altså også en videre betydning i NT - nemlig i de tilfælde hvor næste også omfatter andre end ens nærmeste.

Når Jesus taler om at elske sine fjender, må man jo sige, at den oprindelige betydning af ordet næste voldsomt udvides. I lignelsen om den barmhjertige samaritaner illustreres næstebegrebet til også at omfatte ikke-landsmænd og ikke-medlemmer af samme religion. Næste er man for dem, der giver og modtager velgerninger fra hinanden.

I virkeligheden må det betyde, at næste er et hvilket som helst menneske, som man i en eller anden situation får at gøre med. Det er derimod tvivlsomt, hvorvidt man kan fortolke lignelsen til at betyde hele menneskeheden, der så i almindelighed skulle have krav på ens kærlighed. Og det er netop her uenigheden opstår.

Personligt mener jeg, at den tiltagende globalisering gør, at vi alle er forbundet som givere og modtagere af velgerninger eller det at modtage fra hinanden.

I den ældste kristne menighed bruges ordet næste sjældent. Derimod anvendes ordet "broder" og henviser hermed som oftest til den kristne broder (se Galaterbrevet 6,10). Dette opfattes tit som en indsnævring af begrebet næste i sammenligning med Jesu ord i evangelierne. Det er det måske også i teorien, men i praksis har det måske ikke været tilfældet.

Der er altså en grund til at udtrykket "næsten" giver anledning til diskussion blandt etisk ansvarlige kristne. Hvad kristendom er i praksis er, at den enkelte er forpligtet på det dobbelte kærlighedsbud.

Hvad var det så samaritaneren gjorde? Han gjorde det mest naturlige. Uden betænkningstid fulgte han sit hjerte. Han vidste, hvad livet krævede af ham i en uventet situation. Og han var ikke mere låst fast i pligter og vaner end at kunne ændre planer. Og det er vel det, som betyder noget!

Du spørger efter andre tolkninger. For mig er den vigtigste tolkning at se Kristus i samaritaneren, ligesom det heller ikke er svært at se Kristus i den overfaldne. Han er overalt den givende og den modtagende. Når vi mishandles, er han med i hjælpeløsheden. Og når vi står i den hjælpende rolle med mulighed for at lindre nød, er det ham, vi tjener - eller går forbi.

Leif G. Christensen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​