Vi er alle forbundet

Når Jesus taler om at elske sine fjender, må man jo sige, at den oprindelige betydning af ordet næste voldsomt udvides. I lignelsen om den barmhjertige samaritaner illustreres næstebegrebet til også at omfatte ikke-landsmænd og ikke-medlemmer af samme religion. Næste er man for dem, der giver og modtager velgerninger fra hinanden.

I virkeligheden må det betyde, at næste er et hvilket som helst menneske, som man i en eller anden situation får at gøre med. Det er derimod tvivlsomt, hvorvidt man kan fortolke lignelsen til at betyde hele menneskeheden, der så i almindelighed skulle have krav på ens kærlighed. Og det er netop her uenigheden opstår.

Personligt mener jeg, at den tiltagende globalisering gør, at vi alle er forbundet som givere og modtagere af velgerninger eller det at modtage fra hinanden.

I den ældste kristne menighed bruges ordet næste sjældent. Derimod anvendes ordet "broder" og henviser hermed som oftest til den kristne broder (se Galaterbrevet 6,10). Dette opfattes tit som en indsnævring af begrebet næste i sammenligning med Jesu ord i evangelierne. Det er det måske også i teorien, men i praksis har det måske ikke været tilfældet.

Der er altså en grund til at udtrykket "næsten" giver anledning til diskussion blandt etisk ansvarlige kristne. Hvad kristendom er i praksis er, at den enkelte er forpligtet på det dobbelte kærlighedsbud.

Hvad var det så samaritaneren gjorde? Han gjorde det mest naturlige. Uden betænkningstid fulgte han sit hjerte. Han vidste, hvad livet krævede af ham i en uventet situation. Og han var ikke mere låst fast i pligter og vaner end at kunne ændre planer. Og det er vel det, som betyder noget!

Du spørger efter andre tolkninger. For mig er den vigtigste tolkning at se Kristus i samaritaneren, ligesom det heller ikke er svært at se Kristus i den overfaldne. Han er overalt den givende og den modtagende. Når vi mishandles, er han med i hjælpeløsheden. Og når vi står i den hjælpende rolle med mulighed for at lindre nød, er det ham, vi tjener - eller går forbi.

Leif G. Christensen