Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gud prøver menneskets tro til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gud prøver menneskets tro

Vi kan bede sammen, være fælles om gode ting og nærme os hinanden som aldrig før, skriver en læser.

Kommenter Hold mig opdateret

FLODBØLGEN: Læs her nogle af de mere end hundrede læserindlæg, der er skrevet i de seneste dage om tsunami-katastrofen

I læserdebatten har du mulighed for at reflektere over tsunami-katastrofen ved Det indiske Ocean. Du kan skrive en bøn for flodbølgens ofre - eller du kan bede med på andres. Du kan også læse og kommentere tsunami-prædikener, og endelig kan du videregive dine egne tanker om katastrofen. Læs her nogle af læser-indlæggene.

Satan hersker over død og ødelæggelse, og han ønsker at smadre menneskers liv, men hans magt er begrænset. En gang imellem viser han sit frygtelige ansigt, og vi er bange og modløse. Gud kender vores frygt og sorg og ønsker at trøste os og løfte os op i et kærlighedens rige, der varer til evig tid. Gud vil lære os et fantastisk rige at kende både i vores tid på jorden, men også efter vi er døde. I det rige er der ingen frygt og sorg – kun kærlighed og glæde.
Frelst

Kan mennesket ikke tænke selv? Er naturen Guds hånd – sådan noget pjat! Natur er natur, oversvømmelserne skete pga. jordskælv. Naturen er ikke ond, ej heller god. En regnbue er ikke god, og et jordskælv er ikke ondt, det er bare.
Anonym

Annonce
Jeg tror ikke, at noget sker tilfældigt. Jeg tror, at alle de ulykkelige omkomne i katastrofen i Asien selv har valgt denne skæbne for at vise alle os andre noget meget vigtigt. Det kunne måske være, at livet er skrøbeligt, dyrebart og givet os af Gud. At det ikke kun er fysisk, materielt, men lige så meget består af ånd og sjæl.
Esther

De stakkels mennesker i Østen er blevet ramt af noget ondt, og derfor trænger de til, at lyset vil hjælpe dem, og lyset skal komme gennem mennesker. Gud arbejder gennem mennesker, men påtvinger ingen sit nærvær.
Sunnøva

Katastrofen er glemt om seks eller måske ni måneder, katastrofens omfang taget i betragtning. Men som vi kender medierne, så går der ikke lang tid, før vi glemmer. Det er underligt, at emnet "Når Gud tillader ondt" kommer op efter katastrofen, når 50-60.000 mennesker dagligt dør som følge af kristne og muslimers mangel på medfølelse for deres medmennesket. Men for jer kommer "Gud" jo først - og mennesket på andenpladsen.
The Dice Man

Når vi oplever frygtelige ting, bliver vi mindet om, hvor sårbare vi mennesker er, at vi alene intet kan, men at vi sammen kan noget. Vi kan samle penge ind eller på anden måde engagere os i fællesskaber omkring at hjælpe. Vi kan også bede sammen. Vi kan være fælles om gode ting og nærme os hinanden som aldrig før. Vi kan ikke skrue tiden tilbage eller ændre det frygtelige, som er sket, men vi kan gøre en indsats og få det bedste ud af det, som er sket.
Lene

Gud prøver menneskets tro, hvor stærk den er. Nogle mennesker glemmer Gud og er dybt optaget af denne begrænsede materielle verden, og tænker ikke på det hinsides, hvor livet – for nogle – er for evigt.
Shakir

Uanset om vi er kristne, muslimer, buddhister, ateister eller noget andet, er vi alle undergivet universets love, indretning og funktion. De forfærdelige hændelser i Sydøstasien kommer af jordskælv, som vi i Vesteuropa ikke kender til – derimod har vi andre ting. Gud lader sin sol lyse og regnen falde på alle uanset anseelse eller tro, og Gud har intet med ondskab at gøre. Gud er ikke nogen skæbnegud, men en levende Gud, som har omsorg for sin skabning.
Disciple

Denne ulykkelige katastrofe i Asien er et led i vores udvikling. Menneskene skal lære at komme hinanden mere ved. Og vi ser det allerede i forbindelse med indsamlingerne. Hen ad vejen vil vi få at se, at der vil ske forskellige ting, som får folk til at vågne op, hvad der også er meningen med det hele.
Verner Christiansen

Der er da ingen mening med katastrofen. Jeg har da heller ikke brug for en mening. Det skete, og nogen var heldige og andre ikke. Kaos-teorien kan sandsynliggøre hvorfor de enkelte elementer i processen blev udløst, men længere kommer man ikke med selve katastrofen. Når man så begynder at lægge noget i, om den ene var gået til købmand, og den anden var ude at sejle, og at det skulle have en dybere mening, så bliver det da helt grotesk. Hvorfor er det dog ikke bare et "fact of life", sommetider er vi på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Sommetider køber vi den rigtige lottokupon (det er dog ikke lykkedes for mig endnu).
Kurt
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​