FLODBØLGEN: Jesus lod sig korsfæste for netop at fortælle os, at Han er der, når vi lider, skriver sognepræst Kristine Hestbech
Spørgsmål:Jeg tænker ofte på, hvordan man kan tro, når der nu sker så meget ondt i verden, hvor menneskeskæbner bliver ødelagt. Hvor er Vorherre henne i relation til disse mennesker?
Poul Berg Nielsen
Svar:Kære Poul
Jeg kan godt forstå dine tanker om Guds plads og handlen i lidelsen, tanker som jeg tror, mange af os har gjort os i disse uger med den frygtelige tragedie, som jordskælvet og flodbølgen har forårsaget for så mange mennesker i Asien. Og det er svært at fastholde Leibniz' ord fra 1700-tallet om, at denne verden, der er skabt af den algode og almægtige Gud, skulle være den bedste af alle verdner, når sådan noget kan ske. Men det er det, vi skal; fastholde troen på dette sted, selvom kloden indeholder kræfter, der er ødelæggende. For kræfterne er en del af naturen og naturens udvikling, og verden, som vi i dag lever i, er et produkt af den udvikling, hvor alt forskubber sig og ændrer sig over tid. Som regel så vi ikke mærker det, og til tider så vi rystes af det.
Der er mennesker, som er hurtige til at tolke, at det er Guds straf over os. Men et sådant syn på Vorherre og på naturen finder jeg ubetænksomt, fordømmende og ikke langt fra den gamle overtro, der tolker alt i naturen som værende Guds og Djævlens værk. Jeg tror på, at Gud har været med til at skabe os og skabe verden, men ikke som marionetdukker og en teaterscene, som Han kan kontrollere efter forgodtbefindende. Naturen er levende og i bevægelse, og den bærer en hårdhed i sig, der i sig selv ikke giver mening. Det samme gør menneskelivet. Vi kan vælge vores handlinger i kraft af vores vilje, og det vil sige, at vi kan vælge imellem det gode og det onde. Og hvis vi ser ud over verden, nu hvor det nye år netop er begyndt, så er langt de fleste af de store ulykker, samt krigene i verden menneskeskabte, fordi vi vælger magten og æren og kontrollen i stedet for at kaste det af os, sådan som Jesus gjorde.
Du spørger, hvor Vorherre er henne i alt dette, og jeg vil svare dig, at han er lige her! Ikke som Ham, der sender ulykkerne over os, men som Ham der er der i mørket og i lidelsen og i smerten. Det var derfor, Jesus gik ind i smerten på den måde, Han gjorde det og lod sig korsfæste for netop at fortælle os, at Han er der, når vi lider. Han er der, når overfladen krakelerer. Og Han har givet os evnen til at handle og til at være medlidende som de eneste levende væsner på denne jord. Og jeg tror på, at Gud bruger os som sine hænder og fødder og mund og sender os til hinanden, netop som medlidende, for at vi skal bringe Hans kærlighed videre. En kærlighed, hvor livet er livet værd, selvom det har en pris, der ender med døden, og hvor kærligheden er kærligheden værd, selvom dens pris er adskillelsen. Gud er ikke kun det vellykkedes Gud, men Gud for tilværelsen i al sin mangfoldighed, skønhed og smerte.
Mange hilsner
Kristine Stricker Hestbech
Hvilke tanker har du gjort dig oven på katastrofen ved Det indiske Ocean? Hvordan påvirker flodbølgen dit syn og din tro på Gud? Tag del i samtalen under "Læserne debatterer"