Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Amerikanske forældre vil genindføre jul i skolen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amerikanske forældre vil genindføre jul i skolen

Kommenter Hold mig opdateret

Den politiske korrekthed i forbindelse med december måned har nået nye højder i bekymringen over religiøs diskrimination. I de amerikanske skoler går forældrene nu på barrikaderne,

I december måned ligger mange religiøse fester tæt op ad hinanden: Julen, Hanukkah (jødiske lysfest), Bodhi Day (fejring af Buddhas oplysning d. 8. dec.), Solhverv (fejring af solårets fødsel i midten af dec.), Kwanzaa (afrikansk-amerikansk helligdag d. 26. dec.) og til tider Ramadan.

For mange amerikanske skoler er den store bekymring i december måned, hvordan man undgår at diskriminere børn, der ikke fejrer julen. Løsningen på problemet har nogle steder været helt at udradere de religiøse traditioner.

Det må således kaldes resultatet af et forkrampet forsøg på anti-diskrimination i skolerne, at de amerikanske skoler har reduceret julen til en konsum-fest med candy og disneylandfigurer. Kort sagt, julen er ikke længere Jesu fest, men alt det, man kan finde i de amerikanske shopping-malls.

I en skole i Maine har denne tendens fået mange forældre til at råbe vagt i gevær. De synes, at det er at gå for vidt, når deres børn ikke længere må sige "Merry Christmas" eller synge julesalmer ved skolekoncerterne, af frygt for at fornærme de børn, der ikke fejrer julen.

De har nu dannet en oprørsgruppe, der kæmper for at få julen genindført og er gået videre til skoleadministrationen med sagen.

Også forældre der hverken er kristne eller jøder, har sluttet sig til gruppen.

Gennem forældregruppens hjemmeside, www.bringbackchristmas.org, har den modtaget støtte fra forældre i hele USA, Canada og Australien -- såvel kristne som ikke-kristne - der alle udtrykker, at de også er rigtig godt og grundigt trætte af tendensen.

Ingen af disse forældre vil nemlig længere acceptere, at deres børn skal gå rundt med en frygt for at fornærme deres kammerater i skolen.

For mange forældre er det således slet ikke en sag om religion, men en principiel sag om ytringsfrihed og retfærdighed.

For som en af forældrene udtalte: "vi går måske ikke i samme kirke -- ja, nogle af os går slet ikke i kirke - men vi er trods alt forældre!"

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​