I Rom er der forskellige forslag til en dato. Og blandt de forskellige forslag beslutter man at julen skal fejres den 25. December. Måske fordi man allerede fejrede Den Ubesejrede Sols dag i forbindelse med solhvervsdag og på denne måde overtager en velkendt og populær festdag. Læs mere under "Julemanden: Hvorfor lige Jul den 24?"

I Danmark fejrer vi jul den 24. december. Måske skyldes det, at man i Danmark før store fester vågede natten før festen, for dermed at forberede sig åndeligt eller måske var den 24. december tyendets eneste mulighed for at gå i kirke og fejre jul, da de den 25. måtte være til rådighed og tjene herskabet?

Siden 1200-tallet fejrer flere lande syd for grænsen den 6. december den tyrkiske helgen fra 300-tallet: Skt. Nikolaus. Han er de søfarendes beskytter, og flere kirker er indviet til ham. I Danmark kan man f.eks. tælle ca. 75 kirker indviet til Skt. Nikolaus.

Mange mirakler blev tillagt Skt. Nikolaus, og disse hjalp til at skabe den betydning af “Santa Claus", som vi kender den dag i dag: Julemanden som børnenes beskytter med en sæk fuld af gaver.

Den 6. december får de gode og artige børn stadigvæk i mange lande gaver af Skt. Nikolaus, mens de onde og slemme bliver straffet af en lille sort djævel, som ledsager Skt. Nikolaus med et ris, som minder om vores fastalvnsris (dog uden slik og farver).

Julemanden, som vi ser ham i dag, er dog et påfund af Coca Cola fra 1931. Læs mere om Skt. Nikolaus på denne side, som er en fyldig, omhyggelig og informationsrig side om julemanden.

Advent

I 500-tallet indsætter man en forberedelsestid for festen for Jesu fødsel på fire uger, nemlig advent (latin=komme).

Adventskransen er en tysk tradition, som først blev indført i Danmark i forrige århundrede.

Efter julen følger en efterfejringstid, der varer indtil epifanifesten den 6. januar (Jesu dåbsdag hvor de tre konger kom med gaver til ham - senere Hellig Tre Konger).

Wan switi kresneti nanga bun nyun yari (Kreolsprog; Sranan Tongo= En sød kristnat og et godt nyt år)

På de nordiske sprog ønsker vi hinanden glædelig jul. På tyske og slaviske sprog ønsker man hinanden en hellig nat og på engelsk, iranske og indiske sprog ønsker man hinanden en glædelig kristus-messe. Læs om hvordan du ønsker en “Glædelig jul og godt nytår" på 300 forskellige sprog eller læs om hvad julemanden hedder rundt omkring i verden og andre kuriøsiteter ved at klikke her.

Jesusbarnet

Juleevangeliet kan læses frit fortalt og illustreret med LEGO her. Eller læs den engelske avis The Guardians meget flotte illustrerede gennemgang af julen her.

Ved at slå op under Lukas 2,1 på det Danske Bibelselskabs hjemmeside kan man læse den kendte udgave, som vi hører i kirken.

Traditioner

Fra 1. december indtil 6. januar kan man finde forskellige opslag om julen her. Siden er et samarbejde mellem forskellige historiske institutioner og byder på historier om julestuer i 1700-tallet, gamle julereklamer, musikhistorisk museums fortællinger om gamle julesange, historisk mad til jul etc.

På denne adresse kan man læse om forskellige landes -- hele verdens traditioner omkring julen. Den danske jul synes dog reduceret til en fest omkring risengrøden og mandlen, som ifølge siden bringer mandelvinderen lykke i det kommende år. Læs om julens forskellige traditioner som advent, gavepapir, julekalender, julekort, lillejuleaften, mistelten etc. gennem tiden på siden her. Her kan du også downloade julesange til mobilen.