OMSKÆRING: Der har altid været en diskussion om, hvorvidt omskæring af drengebørn er obligatorisk eller blot var profetens sædvane, skriver Lissi Rasmussen
Spørgsmål:Jeg har læst om den kristne dåb og ved, at man i Danmark døber børn, fordi Jesus har opfordret til det i Bibelen. Jesus blev jo også selv døbt. Mit spørgsmål er nu: Hvordan fik profeten Muhammed sit navn? - og blev han omskåret? Jeg ved, at Koranen ikke opfordrer til omskæring, men opfordrer Koranen til navngivning?
Lotte O.
Svar:Kære Lotte
Navngivning er ifølge kristendommen ikke knyttet til dåben. "Hvad
er barnets navn?", spørger præsten ved dåben. Men man kan sige, at Gud ved dåben nævner barnet ved navn, og navnet siges offentligt.
Ifølge islam har navngivning og omskæring slet intet med hinanden at gøre. Koranen påbyder hverken det ene eller det andet. Der er dog et princip om at opkalde barnet efter dets fader. I moderne tid er det blevet almindeligt for muslimer at opkalde drenge efter profeter og andre betydningsfulde personer som Josef, Muhammad, Moses, Ali, Omar etc. Disse fornavne gives ved fødselen. Ofte tager konvertitter muslimske navne. Men det er dog ikke obligatorisk.
Der har altid været en diskussion om, hvorvidt omskæring af drengebørn er obligatorisk eller blot var profetens sædvane. Profeten blev omskåret. Hans navn, Muhammad betyder "den højlovede" og er det navn, familien fandt
passende for ham ved fødselen. I det hele taget ved man ikke særligt meget om Muhammads tidlige liv.
Venlig hilsen
Lissi Rasmussen
Læs flere artikler om emnet i vores tema "Omskæring" under "Religiøse svar"