Vold imod kvinder er et universelt fænomen

Kommentar:

Ricardt Riis mener i Kristeligt Dagblad den 9. december – med henvisning til Koranen 4:34, at kvindens krop i kraft af Koranen ikke er hendes egen, og at dette koranvers gør hende ufri. Sikke dog noget sludder.

Muslimske tænkere – kvinder såvel som mænd - har i efterhånden mange år gjort opmærksom på, at netop 4:34 er blevet misbrugt på det skammeligste op igennem historien. Man har forsømt at se verset i sin umiddelbare sammenhæng (nemlig skilsmisse), ligesom man har fortolket det negativt. Dette er sket på trods af, at Koranen omtaler de, der - når der som her er flere alternativer – vælger det bedste, som både indsigtsfulde og vejledte af Gud.

Det er ynkeligt, at man (læs: mændene) i dén grad har klamret sig til en læsning, der er i dyb modstrid med Koranens øvrige udsagn om kvinder og kønsroller såvel som også med utallige udsagn i islamisk tradition, der påbyder mænd at behandle kvinder anstændigt og respektfuldt.

Menneskene har i princippet frihed til at handle efter forgodtbefindende; men de bliver igen og igen i Koranen mindet om, at de vil blive draget til ansvar for deres handlinger. Frihed og ansvar går hånd i hånd – det er logik for perlehøns.

Det er bl.a. forståelsen af ordet "dharaba", der trænger til at blive revideret. Det forekommer i Koranen i mange forskellige betydninger, som f.eks. slå, eksemplificere, fordømme, drage ud, dække, forklare, forsegle og ignorere. "dharaba" er et af de ord, der fylder mest i ordbøger over det arabiske sprog. Det kan blandt meget andet betyde "forlade", "separere" eller "standse et forehavende for at protestere eller stille krav".