Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jøder griber ikke til vold til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jøder griber ikke til vold

Vi accepterer ikke drab, vold eller trusler mod nogen, der har en anden mening end vores, skriver Bent Lexner.

Kommenter Hold mig opdateret

VAN GOGH-MORDET: Jøder ville ikke gribe til voldelige metoder, endsige bakke op om mennesker der gør dette, skriver overrabbiner Bent Lexner

I forbindelse med debatten omkring filmen "Submission" og mordet på Theo van Gogh har religion.dk-redaktionen spurgt den jødiske overrabbiner Bent Lexner om hans syn på sagen.

Kære Bent Lexner

I debatten om Van Gogh-mordet sker det, at muslimer forestiller sig, hvordan reaktionerne på Van Goghs film ville have været, hvis det var jødedommen, der stod for skud. Senest skriver Aminah Tønnsen i et indlæg på religion.dk (se link til dette i bunden af siden):

"Jeg er overbevist om, at hvis van Goghs film havde handlet om jøder og jødedom, ville både revl og krat - med statsministeren og Dansk Folkeparti i spidsen - havde fordømt filmen og anklaget instruktøren for antisemitisme. Nu hedder det i stedet, at muslimer må vænne sig til, at de i liberalismens og demokratiets navn må finde sig i, at deres tro bliver kritiseret. De skal gudhjælpemig på skolebænken og lære om de såkaldte frihedsrettigheder. Vi skal bankes på plads og helst afsværge os vor tro - og huske at "tage afstand" fra alverdens ulykker. Vi skal bøje nakken - og så ellers være taknemmelige for, at vi overhovedet må være her."

Hvordan reagerer du på den slags udtalelser? Bliver muslimer og islam uretfærdigt behandlet, og får jøder og jødedommen positiv særbehandling? Hvordan ville du selv have reageret på filmen, hvis det var jødedommen, der blev skildret på den måde? Er der grænser for ytringsfriheden, f.eks. når det gælder blasfemi?

Annonce
Venlig hilsen

Peter Fischer-Nielsen
Debatredaktør på religion.dk

Svar:

Jeg er af redaktionen blevet opfordret til at kommentere Aminah Tønnsens indlæg publiceret på religion.dk:

Kære Aminah

Ytringsfriheden er noget ganske vanskeligt at forholde sig til. På den ene side er det min helt klare opfattelse, at ytringsfriheden er en grundlæggende del af det danske samfund, på den anden side er det klart, at der findes en grænse.

Denne grænse er faktisk fastlagt i lovparagrafferne, og enhver kan afprøve ytringsfrihedens grænser ved at indbringe en sådan sag for domstolene. Der er faldet adskillige domme for overtrædelse af ytringsfriheden, så denne vej er farbar. Jeg har ikke set Van Goghs film, men omtalen tyder på, at der her er tale om en manglende respekt for værdier i islam. Dette burde afprøves ved en domstol.

Desværre er sagen bare den, at visse grupper i stedet for at benytte sig af deres demokratiske ret, har taget loven i egen hånd og dette er uacceptabelt for mig, og jeg tror at vide, at det må det også være for mange muslimer. Det havde efter min mening været ønskværdigt, at denne stemme tydeligere var kommet frem i medierne.

I forhold til det jødiske samfund er det lige præcis her din analogi ikke passer. Jøder ville ikke gribe til voldelige metoder, endsige bakke op om mennesker der gør dette. Muslimer skal ikke være taknemmelige over, at de må være i Danmark, på samme måde som jøder ikke skal være det, men vi indgår som en naturlig del af det danske samfund, heri ligger implicit, at vi ikke accepterer drab, vold eller trusler mod nogen der har en anden mening end vores.

Bent Lexner

Læs flere artikler i temaet om "Van Gogh-mordet" under "Religiøse svar"
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​