Koranens tekster er for uklare

Provokationer kan ofte føre til eftertanke og gennembrud for nye reformer og nye ideer. Ja kritik og tvivl om givne teser er selve vejen til fremskridt i den vestlige verden. At møde kritik og provokation med vold og drab kan naturligvis ikke accepteres.

Fru Tønnsen kan vel næppe være ubekendt med, at det danske og øvrige vestlige demokratiske samfund næsten daglig bombarderes med med provokationer fra muslimske ekstremister i ord og gerning, ikke mindst hvad angår den udbredte kvindeundertrykkelse, som overalt mødes med harme, men også på mange andre områder.

Imidlertid har disse provokationer kun i sjældne tilfælde ført til vold, og i hvert fald ikke drab, og reaktionerne har i hvert fald ikke være religiøst inspirerede. Der tilkommer nemlig også dem, der har en anden mening eller ikke accepterer demokratiet, en ret til at kritisere og provokere. Det er denne demokratiske lære, som så mange muslimer har så svært ved at forstå.

Det er sørgeligt, at der findes galninge, som du siger, men det er påfaldende at de religiøse af slagsen i overvejende grad findes blandt muslimske fanatikere, som netop på et religiøst grundlag føler sig fuldt berettigede til at udøve sådanne misgerninger, og som måske lige frem forventer sig en martyrstilling i himlen som "belønning".

Desværre er det jo ikke kun blandt enkeltpersoner, sådan religiøs fanatisme findes. Du nævner selv sagen om Salman Rushdi, som gennem mange år har været udsat for en fatwa, der skulle tillade enhver muslim straffrit i forhold til islam at myrde ham på grund af en provokerende bog. Galningene var her ikke individuelle fanatikere, men en hel muslimsk stats præsteskab, som fanatisk troede på deres hellige ret, måske endog pligt, til at myrde en person, der efter deres mening havde overtrådt ytringsfrihedens grænser.

Det er tragisk, at en religion kan få mennesker til at agere guder og handle på denne måde. Jeg håber fru Tønnsen også betragter det iranske præsteskab for galninge!

Som jeg har sagt før, ligger en stor del af det tragiske problem muligvis i koranens tekster, der ofte er så uklare og tvetydige, at de kan fortolkes på vidt forskellig måde. Det er i almindelighed ikke noget problem, at hellige tekster er uklare og mangetydige og kan studeres og udlægges på forskellig vis i takt med forholdene og udviklingen i samfundet gennem tiden, vel at mærke så længe det drejer sig om rene og skære trosforhold vedrørende bøn, faste og næstekærlighed m.v.

Men når et helligt skrift som koranen tillægges lovgivningsmæssig kraft, ikke mindst i straffeforhold, så er det i allerhøjeste grad uheldigt og tilmed farligt, at teksterne er så uklare, at nogle f.eks. mener at finde hjemmel til stening for visse forseelser, mens andre fortolker dem således, at stening overhovedet ikke kan komme på tale. Det samme for at give hjemmel til drab for krænkelse omkring religiøse forhold, hvor hellige de end måtte være. Blot for at nævne nogle enkelte, markante tilfælde.

For at sige det lidt provokatorisk (men inden for ytringsfrihedens grænser) så burde lovgiveren have udtrykt sig på en klarere måde eller i det mindste være villig til at foretage eller lade foretage de nødvendige ændringer. Ellers vil galninge fortsat kunne finde religiøst belæg for deres misgerninger, hvad enten det er enkeltpersoner eller stater.

Venlig hilsen

Jørgen Wahl