Jeg er ikke ansvarlig for enkeltindividers handlinger

Og så undrer det mig også højlig, at du stiller dig ved siden af dem, der viser forståelse for van Goghs morder. "Forståelse", det er et meget uldent begreb, og det er muligt, at det i andre sammenhænge kan være godt til at udtrykke, i hvor høj grad man føler sin religiøse holdning stødt, men i situationen her kan det næsten kun opfattes som en blanco-check til enhver, der vil myrde dem, der provokerer muslimer. Du siger det ikke ved hjælp af ordet "forståelse", men du siger det lige så uldent og upræcist, så det står også ekstreme muslimer frit at gøre sig deres tanker.

Du siger, at "der heller ikke er noget forargeligt i at sige, at hvis man provokerer og nedgør (som Rushdie og van Gogh) eller tilsidesætter lov og ret, må man være parat til at tage konsekvenserne", men overlader det til læseren selv at afgøre, om dette "at tage konsekvenserne" betyder, at risikere at få en retssag på halsen eller det betyder at få en kniv på halsen.

Og du siger: "ingen ved sin fornufts fulde brug kan forvente, at det kan gå upåagtet hen, at man viser en nøgen kvinde - med uddrag af hellige skrifter malet på sin krop - udføre et religiøst ritual. (Det gik ej heller upåagtet hen, da en kendt provo i 70'erne malede Kristus med erigeret penis på en mur i hovedstadsområdet.)" Og igen stilles læseren overfor et højst upræcist udtryk og må forsøge selv at udfylde det manglende.

"At det ikke går upåagtet hen" betyder det, at man risikerer at blive myrdet for det, eller betyder det, at man får sit "kunstværk" taget ned af DSB?

Den sidste udtalelser minder om den, Abu Laban kom med i sit forsøg på at forklare sig: Han sammenlignede van Goghs provokation med den provokation at udtale sig i smædende vendinger om dronningen. Og da han blev gjort opmærksom på, at sådanne udtalelser faktisk var forekommet, blev han tavs; besynderligt at se, ja, men den meget talende imam havde ikke noget at sige. Når du sammenligner van Goghs provokation med Jens Jørgen Thorsens Kristusfigur (det var vist ham, der lavede den), har du så helt glemt, at Thorsen kunne gå frit omkring uden politibeskyttelse?

Begge sammenligninger viser netop forskellen på vor og muslimers måde at tackle provokationer på. Vi griner eller forarges, men drømmer ikke om at gøre provokatøren fortræd. Muslimer tager fornærmelserne til sig, og ikke bare drømmer om at give den formastelige tæsk, de gør det, og nogle gange slår de ham også ihjel.

Som sagt, det undrer mig, at du udtrykker dig så misforståeligt og uldent. Er det virkelig, hvad vi kan vente os fremover: At enhver, der udtaler sig, så muslimer provokeres, risikerer at blive gennembanket eller dræbt?

Nej, jeg kan da ikke tro andet, end at du, der søger at fortælle, at islam er en fredens religion, må oprøres over de trosfæller, der argumenterer med vold og ikke med ord. Og det er mig ganske besynderligt, at du i denne situation tilsyneladende er mere optaget af at fortælle, hvor såret du er i din tro, end af at lægge afstand til dine ekstremistiske medmuslimer. Det forekommer i det mindste mig, at det sidste er, hvad der er brug for. Især af moderate muslimer.

Det mener jeg i hvert fald, muslimer kommer til at vænne sig til fremover: at deres tro bliver set efter i sømmene, at der bliver gjort grin med både deres koran og deres profet, at enhver frit kan udtrykke sig om Muhammed og om islam, også selv om det, der siges, er de argeste misforståelser. Ingen vil beskytte islam mod den slags udgydelser. Og den muslim, der mener sig berettiget til selv at forsvare sin religion mod tilsvininger med mord, har ikke forstået, hvad demokrati er, for han øver selvtægt.

Ja, mere endnu, den muslim, der direkte eller indirekte godkender det mord, der fandt sted, han eller hun har i grunden ikke forstået, hvad der menes med den koranske udtalelse: Lad der ikke være nogen tvang i religionen!

Venlig hilsen

Ricardt Riis

Svar:

Min kommentar på religionsdebatten offentliggjort den 19. nov. er indledt med sætningen "Jeg vil forsøge mig med en hurtig kommentar til nogle af de fremførte punkter." Der er altså tale om en hurtig kommentar i modsætning til en dybtgående eller fyldestgørende kommentar - ligesom der er tale om en kommentar til nogle og ikke alle af de af dig fremførte punkter.

Jeg har læst din kommentar, og da vi jo lever i et land, hvor vi har tanke- og ytringsfrihed, står det mig ganske frit for, om jeg vil le eller græde.

Du vælger at forholde dig til halvdelen af et enkelt afsnit - og det står dig naturligvis frit for (vi har jo ytringsfrihed her i landet); men jeg skriver faktisk:

"Derfor er der heller ikke noget forargeligt i at sige, at hvis man provokerer og nedgør (som Rushdie og van Gogh) eller tilsidesætter lov og ret, må man være parat til at tage konsekvenserne. Hvad enten man ytrer sig om skarvebestanden, cykelstier på Gammel Kongevej, islam, abort, krigen i Irak eller noget helt andet, må man være forberedt på, at det kan oppiske stemningen og fremprovokere vrede og had.

I vores samfund kan ingen beskytte os effektivt imod galninge og voldsmænd. De er alle vegne, og det ved vi jo godt. Det er en risikofaktor, vi må kalkulere med i vort daglige virke. Det er ikke et muslimsk/islamisk problem, som mange gerne vil gøre det til; men et samfundsproblem, der angår os alle."

Der er altså tale om nogle generelle betragtninger - og jeg siger på intet tidspunkt, at det er i orden af gribe til vold, når man er uenig med andre. Konsekvenser behøver ikke nødvendigvis være lig med vold, men kan være alt lige fra modbydelige anonyme breve, udstødelse af fællesskabet og dødstrusler. Jeg konstaterer ganske nøgternt (bl.a. ud fra egne erfaringer), at det er den virkelighed, vi må forholde os til. Du gør en generel betragtning specifik, og det er der givetvis en eller anden årsag til.

Jeg udtrykker på intet tidspunkt - som du insinuerer - (citat) "forståelse for van Goghs morder" - ligesom jeg på intet tidspunkt udsteder (citat) "en blanco-check til enhver, der vil myrde dem, der provokerer muslimer." Men eftersom vi har tanke- og ytringsfrihed, har du naturligvis lov til at give fantasien frit spil.

Efter min opfattelse skyder du dig selv i foden med generaliseringer som: "Begge sammenligninger viser netop forskellen på vor og muslimers måde at tackle provokationer på. Vi griner og forarges, men drømmer ikke om at gøre provokatøren fortræd. Muslimer tager fornærmelserne til sig, og ikke bare drømmer om at give den formastelige tæsk, de gør det, og nogle gange slår de ham også ihjel."

Har du mon glemt, at der er kristne i USA, der myrder abort-læger? I dagens avis kan man læse om en hjortejæger fra Wisconsin, der efter et banalt skænderi dræbte fem jægere, mens tre andre blev såret. Og fra den hjemlige front berettes der om en bilist, der tildelte en medbilist flere slag og spytklatter i hovedet, fordi denne havde blinket med sine forlygter i protest mod, at han ikke havde overholdt sin ubetingede vigepligt. Den formasteliges religiøse tilhørsforhold afsløres ikke, så det står dig frit for at karakterisere denne voldshandling som et ateistisk, jødisk, kristent, buddhistisk eller muslimsk problem. Personlig foretrækker jeg at se det som et samfundsproblem.

Du bebrejder mig, at jeg ikke (citat) "lægger afstand til mine ekstremistiske medmuslimer". Som jeg har gjort opmærksom på her på religionsdebatten den 29. sept. 2004, mener jeg bl.a., at (citat) "demokrati alt andet lige også må omfatte friheden til ikke at ytre sig - uden af den grund at blive mistænkt for at have ekstremistiske holdnigner af den ene eller anden art... I øvrigt har jeg næsten uafbrudt fra forsiden på min hjemmeside www.islamstudie.dk haft link til en samling af enkeltpersoners og muslimske organisationers afstandtagen fra enhver form for terroraktioner" (se link til hele indlægget "Retten til ikke at ytre sig" i bunden af siden, red.)

Ifølge min tro er jeg ikke ansvarlig for andres handlinger. Jeg er endvidere ikke skyldig, før det modsatte er bevist ved en retssag med behørig vidneføring. Og selvom de samme regler er gældende inden for dansk lov og ret, har man i de seneste år forlangt af muslimer, at de skal tage afstand fra snart den ene, snart den anden trosfælles udsagn og handlinger - hvor stupide og uislamiske de så end måtte være - for ikke at blive mistænkt for at stå i ledtog med de formastelige og have ekstremistiske holdninger af den ene eller anden art!

Jeg har aldrig lagt skjul på mine holdninger og har siden 1989 skrevet ni bøger om islam og bidraget til flere andre, som alle - undtagen to undervisningsbøger - er blevet anmeldt og/eller omtalt i Kristeligt Dagblad. Jeg har deltaget i debatten i de landsdækkende medier siden februar 1990 og havde min første kommentar i Kristeligt Dagblad i november 1992. Jeg har oprettet en hjemmeside i april 1999, har deltaget i Kristeligt Folkepartis værdidebat på nettet fra dec. 1999 til august 2000 og har siddet i Kristeligt Dagblads religionspanel siden april 2002.

Du har altså haft rig lejlighed til at studere mine holdninger til dette og hint. Jeg har bl.a. været en af de få muslimer, der konsekvent har taget afstand fra bl.a. stening og håndsafhugning, fra dødsstraf for frafald fra islam, fra æresdrab og kvindelig omskæring og fra alle former for vold og ekstremisme, som har plæderet for respekt for kulturel og religiøs mangfoldighed, for tros- og ytringsfrihed, som igen og igen har gjort trosfæller opmærksom på, at de som alle andre borgere er forpligtede til at overholde de demokratiske spilleregler og gældende lov - og som konsekvent har talt for nylæsning og nyfortolkning af kildeskrifterne.

Derfor føler jeg mig på ingen måde forpligtet til yderligere at tage afstand i konkrete sager. Det må alt andet lige være op til mig selv at disponere over mine egne ressourcer. Jeg har som borger og muslim pligt til at yde en indsats for det fælles bedste; men jeg er ikke ansvarlig for enkeltindividers handlinger.

Jeg har aldrig set dig tage afstand fra likvideringer i rocker-miljøet, fra kvindehandel eller fra meningsløs vold og myrderier i Nordirland, ligesom jeg ikke har hørt din røst, når småpiger er blevet skændet og dræbt, eller når man har fundet lig i kummefrysere, i affaldssække, i klitter eller indstøbt i cement. Og ved du hvad? Selvom du ikke har taget afstand fra disse uhyrligheder, så tror jeg på, at du er et hædeligt og retsindigt menneske, der ikke billiger overgreb og vold.

Og det er netop forskellen på dig og mig: Jeg går som udgangspunkt ud fra, at mine medmennesker - uanset hudfarve, kultur, politisk og religiøst ståsted - er hæderlige og fredselskende mennesker, så længe der ikke foreligger bevis for det modsatte - medens du åbenbart nærer dyb mistro til en bestemt befolkningsgruppe.

Jeg anser ikke dig for medskyldig eller ansvarlig, når en af dine trosfæller begår vold - medens du åbenbart opfatter alle muslimer skyldige og ansvarlige for enkelte muslimers tåbelige og forkastelige handlinger. Nuvel, jeg bliver ind i mellem skuffet, men hellere det end forlods mistænkeliggøre uskyldige medmennesker.

Nu har vi jo ytringsfrihed her i landet, så naturligvis har du ret til at udtrykke tvivl om mit sindelag; men der er ingen grund til at gå i selvsving. For mit vedkommende anser jeg denne meningsudveksling for afsluttet.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen