Luther havde folkelig opbakning

Luther havde ingen militær styrke til at støtte sine krav, men han havde en folkelig opbakning uden sidestykke, skriver Ricardt Riis.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning

Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

flexblock

Tema

Spørg om kristendom

Hvad mente Martin Luther?

flexblock

Seneste billedserier

Religiøse protester aflyser Lady Gaga-koncert i Indonesien

Billedserie: Buddhas fødselsdag fejret med lys, vand og farver

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Ricardt Riis | 22. november 2004

LUTHER: Lutherdommens martyrer var ikke nok til at standse bevægelsen, fordi mennesker ikke blot lader sig bevæge af angst for at dø, de lader sig også bevæge af kærlighed til sandheden, skriver Ricardt Riis

Spørgsmål:

Hvorfor blev den protestantiske bevægelse ikke slået ned? Det, der undrer mig, er, at Luther og hans tilhængere kunne formå at gøre sig uafhængige og undgå inkvisitionen, når katharerne blev nådesløst udryddet? Hvilke historiske forhold har gjort sig gældende?

Mariazara Pervin

Svar:

Kære Mariazara Pervin

Tja, sådan set undrer det også mig. Men historiens gang er forunderlig og meget svær at få hoved og hale i, for slet ikke at tale om mening i dybere forstand.

Annonce

Det er sandt, at katharerne blev forfulgt i 1200-tallets begyndelse i Frankrig, hvor de især var udbredt. Det lykkedes den officielle kirke at prædike korstog imod dem, og desværre "fængede" denne forkyndelse, så de, der angreb katharernes byer, blev grebet af en formelig blodrus og huggede folk ned for fode.

Hvorfor gentog dette makabre skuespil sig ikke på Luthers tid og med Luthers disciple som ofre? Man kan nu spørge "hvorfor" allerede, hvad hussiterne angår. Johan Hus blev brændt på bålet ved et kirkemøde i Konstanz i 1415. Men hussiterne viste sig militært stærke og ville ikke opgive deres "særstandpunkt": at lade lægfolk i nadveren nyde både vin og brød. Så de indgik omkring 1440 en aftale, som gav dem lov til, indenfor Bøhmens og Mæhrens grænser, at uddele nadveren "under begge skikkelser", som det hedder med den teologiske terminus technicus.

Med Luther var det så anderledes igen. Han havde ingen militær styrke til at støtte sine krav. Men han havde noget, der viste sig at være lige så stærkt, om ikke stærkere: Han havde en folkelig opbakning uden sidestykke. Eller man kan sige: Han fik enorm stor hjælp af det faktum, at pavekirken på den tid var korrupt på alle områder, og at folk vidste det og ønskede sig det anderledes, men ikke kunne slå igennem med dette krav; blandt andet fordi kirkens øverste ledere tjente styrtende med penge på kirken, som den var, og derfor modarbejdede ethvert forsøg på forandring.

Luther fortæller selv, at den pavelige udsending, Karl Miltitz var forundret over den tilslutning, Luther og hans tanker havde i Tyskland. Han havde regnet med, at han med en forholdsvis lille styrke kunne tage Luther i forvaring og føre ham til Rom, men indrømmede, at det ville kræve en mindre hær at gennemføre et sådant projekt. Og Luthers optræden på rigsdagen i Worms fik den senere danske konge, Christian den Tredie, der var med på rigsdagen som udsending fra Holsten, til fra da af at regne sig for lutheraner. Det kan vel have gået andre fyrster ligeså.

På reformationstiden var der i Danmark ikke færre end 27 franciskanerklostre. Godt nok hørte Skåne, Halland og Blekinge med til Danmark dengang, men alligevel. Dette var bare franciskanerklostrene, dertil kom dominikanerne, karmelitterne, helligåndsordenen, cistercienserne osv, osv. Der var et utal af klostre landet over. Og de hvilede på et særdeles solidt fundament. I legemlig henseende: på store jordbesiddelser, på stor villighed til at give til tiggermunkene. I åndelig henseende: på bindende løfter, som munkene havde aflagt, på øvrighedens villighed til at sende bortløbne munke tilbage til deres klostre.

Ikke desto mindre smuldrede det hele bort i løbet af mindre end ti år. Og det gjorde det i kraft af Luthers fremtræden. Luther havde ikke anvendt magt. Han havde blot i 1522 udsendt et skrift, hvori han argumenterede for, at et løfte om livsvarigt cølibat er imod Guds bud. Så ville kongen ikke mere sende bortløbne munke tilbage, så ville en stor mængde munke ikke være munke mere, men blev almindelige borgere, og så tømtes det ene kloster efter det andet. Fra 1528 til 1532. Ja, det er højst besynderligt. Og ingen inkvisition kunne hjælpe her. For den skal fyldes af folk, der tror på inkvisitionen. Og det var der ikke mere nogen, der gjorde. Ikke her i landet, i hvert fald.

Men der var jo andre steder. Jeg tror, det var i Holland, at lutherdommen fik sine første to martyrer. Men det var ikke nok til at standse bevægelsen. Også fordi mennesker ikke blot lader sig bevæge af angst for at dø. De lader sig også bevæge af kærlighed til sandheden.

Venlig hilsen

Ricardt Riis

Læs flere artikler i temaet "Hvad mente Martin Luther?" under "Religiøse svar"

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock