Kun domstole må dømme

flexblock

Tema

Synspunkt

Van Gogh-mordet

flexblock

Seneste billedserier

Religiøse protester aflyser Lady Gaga-koncert i Indonesien

Billedserie: Buddhas fødselsdag fejret med lys, vand og farver

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Af Jørgen Bæk Simonsen | 18. november 2004

YTRINGSFRIHED: Efter mordet på instruktøren Theo van Gogh må vi hjælpe hinanden med at sikre, at ytringsfriheden opretholdes som den angribelige ret, alle har

Ytringsfrihed er ikke defineret i de tre store montoteistiske religioner. Det hænger sammen med det enkle forhold, at de hellige skrifer handler om Gud og om, hvad skaberen i henhold til den enkelte religiøse tradition vil med sin skabning.

Gennem historien har jøder, kristne og muslimer derfor kæmpet med deres respektive hellige skrifter og med hinanden for at omsætte de normative udsagn til konkret virkelighed, til konkret anvisning for, hvorledes mennesket skal leve.

Ytringnsfrihed har i sit udgangspunbkt intet med religion at skaffe. Ytringsfrihed er et af flere (friheds)begreber, der har været med til at frisætte mennesket i forhold til de rammer, de forskellige religiøse traditioner har sat. Ytringsfriheden har gjort og gør det fortsat muligt for mennesket også at kritisere religionerne.

Ytringsrfriheden er ikke grænseløs. Hvis en person i debatten fremsætter injurier mod andre, kan vedkommende straffes – ikke af Gud eller af den, han eller hun i debatten har fremsat injurier mod, men af retten. På en måde gælder det samme friheden, den er heller grænseløs. Du kan kun opretholde din egen frihed på et legitimt grundlag, hvis du er villig til at overdrage retten til at udøve den til andre. Derfor er der grænser også for ytringsfriheden, og det ved kreative kunstnere, der med fortsæt fornærmer mennesker, der tror.

Annonce

Theo van Gogh er kun en af mange, der i debatten om religion har haft held til at fornærme troende mennesker. At Theo van Gogh er en af mange skal imidlertid ikke være grund til ikke at tage klar og utvetydig afstand fra mordet på ham, fordi det er et overgreb på et menneske, der uanset hvilke meninger han har haft, har samme ret til at leve som alle andre med alle mulige andre meninger.

Ethvert forsøg på at reducere forbrydelsens horible omfang ved henvisning til, at han "selv var ude om det", er udtryk for en snigende og efter min opfattelse ubehagelig og farlig forråelse af det åbne og diskuterende samfunds helt basele værdiantagelse: at intet menneske har ret til at dræbe et andet! Uoverensstemmelser afgøres ikke med knive, men gennem institutioner etableret i fællesskab til at sikre, at det værdigrundlag, vi lever på, efterleves af alle! Derfor er det glædeligt, at det muslimske samfund i Holland har forholdt sig utvetydigt klart til det principieller i sagen. Uanset hvad den enkelte måtte mene om hans film, har ingen ret til at myrde instruktøren!

Derfor er det vigtigt at fastholde, at det ikke er ytringsfriheden som en ret for alle, der står på spil i denne sammenhæng. Men vi kan hjælpe hinanden med at sikre, at ytringsfriheden opretholdes som den angribelige ret, alle har. Det gøres bedst ved, at vi minder hinanden om, at den som alle andre frithedsrettigheder har grænser.

Ytringsfriheden er den grundlovssikrede ret, der giver mig og alle andre mulighed for i den offentlige debat at kritisere, når andre siger noget, man er uenig med. Den ret kan ikke gradbøjes, men det kan måden, retten forvaltes på! Det kan hævdes at være et paradoks og er det måske også i den fortravlede hverdag, hvor ingen har tid til gennemtænke de problemer, vi står over for.

Men det ændrer ikke ved det forhold, at selvom måden retten forvaltes på kan gradbøjes – og det gælder eksempelvis substansen af de udsagn, en person bruger ytringsfriheden til at fremme egne synspunkter på i den offentlige debat – har det ingen som helst indvirkling på det første udsagn: at retten ikke kan gradbøjes.

Grænserne for ytringsfriheden kan derfor aldrig begrundes med henvisning til en religion, al den stund at religion ikke har det fjerneste at skaffe med de frihedsbegreber, det menneskeskabte samfund gennem historien har formuleret.

Mange har gennem historien ment, at det bedste samfund funderes på religiøse normer, og det er der fortsat mange, der mener. Vi er mange andre, der mener, at det klarer vi bedst uden religion. Den diskussion er i sig selv et pædagogisk fremragende eksempel på, hvorfor ytringsfriden er nødvendig og dyrebar, men også et eksempel på, hvorfor den ikke er grænseløs.

I et samfund med forskellige opfattelser siger det sig selv, at ingen kan gøre krav på et monopol. Fraværet af et monopol til løsning af en debat er garantien for, at debatten på den ene side ikke stivner i en gang vedtagne og fastlagte normer og på den anden side, at den kan fortsætte indenfor rammer, der principielt sikrer, at alle kan komme til orde.

Derfor er det et krav, at alle grupper i et multikulturelt og multireligiøst samfund erkender, at ingen kan opretholde monopoler fra fortiden. I et dynamisk samfund skifter positionerne hele tiden af den simple grund, at det hele tiden må debateres, hvor grænserne går.

Det muslimske samfund i Holland har på smukkeste vis udtrykt sin uforbeholdne loyalitet mod dette ved at fastholde, at retten til ytringsfrihed ikke kan gradbøjes og har i naturlig forlængelse heraf udtalt sin uforbeholdne kritik af mordet på Theo van Gogh.

Vi andre kan efterfølgende deltage i forsvaret af denne ret ved utvetydigt og klart at fastholde, at ethvert forsøg på at gøre gældende, at han selv har været ude om det, helt og aldeles må afvises! Kun på den måde kan vi være med til at sikre, at ytringsfriheden ikke udviskes og udhules.

Muslimerne i Holland har med deres klare og utvetydige afstandstagen til drabet dokumenteret, at ytringsfrihed ikke er muslimerne fremmed. Islam siger intet om ytringsfrihed, mange muslimer vil forsvare retten til ytringsfrihed, andre vil begrænse den. På det punkt ligner muslimerne i Holland resten af det hollandske samfund.

Frihedesrettighederne kan kun legitimeres ved ikke at blive gradbøjet. Derfor er Theo van Goghs morder, hans mulige medsammensvorne og de hollændere ,der efterfølgende har sat ild på moskeer og muslimske skoler åndsbeslægtede på tværs af tro. De er alle mørkemænd, som vi bedst forsvarer os mod ved i fællesskab at fastholde, at de alle har overtrådt de friheder, der ikke kan gradbøjes. Derfor må de stå til ansvar for deres handlinger ved de institutioner, vi i fællesskab har skabt til dette. Det er domstolene og kun domstolene, der skal dømme. Vi andre må med retten til at ytre sig nøjes med at fordømme. Det gør vi bedst ved ikke at blande tingene sammen.

Jørgen Bæk Simonsen er

dr.phil. og direktør for

Det danske institut for kultur

og videnskab i Damaskus

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock

Annoncer

Slip Bibelen Løs

Gratis aften eller net-kursus over hele Det Ny Testamente

Læs mere her

Glow.dk

Nyheder, koncerter, video m.m. - din genvej til kristen musik!

Kig forbi - klik her

KIRKE og FILM