Hermafroditter og lidelsens problem

Så mennesket blev vel oprindeligt skabt som mand og kvinde, ligesom vi blev skabt med fuldkomne kroppe, syndfrie, med mulighed for udødelighed, med mulighed for fuldkommen kærlighed osv. Men alt det er i dag et vemodigt minde, og vi lever i syndens, dødens og deformiteternes verden.

Det er muligt, at enkelte hermafroditter vil hævde, at de har en fuldstændig sund og naturlig og normal krop. Men mon ikke langt de fleste selv vil mene, at noget er gået i stykker? - altså på linje med handicaps og sygdom. Og at nogle af os har en itugået kønsidentitet, er ulykkeligt, men ikke stort anderledes end al anden ulykke, sorg og sygdom. Det ændrer ikke ved troen på Gud som skaber eller troen på mennesket som skabt i hans billede; det føjer blot noget væsentligt til denne tro: at verden er ikke, som Gud har skabt den.

Hvordan stiller de præster, der ikke vil vie bøsser, sig til ægteskab, hvor den ene eller begge er hermafrodit? Jeg skal ikke kunne svare for andre end mig selv; jeg har aldrig hørt det drøftet. Så du må tage det følgende for, hvad det er: min personlige, umiddelbare mening.

For det første er det de færreste hermafroditter, hvis kønsidentitet ikke er domineret af enten det ene eller det andet køn. De fleste er væsentligst det ene eller det andet, men med mere eller mindre tydelige træk af det andet køn. Og i de fleste tilfælde vælger et menneske at identificere sig selv som enten mand eller kvinde, snarere end som hermafrodit. Og man vælger herudfra en livsførelse, en livsstil, en kønsmarkering udadtil. Og ofte suppleres et sådant valg med medicinsk eller ligefrem kirurgisk behandling, hvor det "fremmede" køn mere eller mindre bortvælges. I sådanne tilfælde ville jeg personligt ikke have vanskeligt ved simpelt hen at tage et sådant pars valg til efterretning og vie dem som mand og kvinde.

I de ganske få tilfælde, hvor der er tale om en tilsyneladende fuldstændig hermafrodit, vil man (så vidt jeg ved) alligevel overalt i samfundet blive afkrævet et valg angående, hvordan man vil registreres osv.; der findes ikke cpr-numre med halve endetal osv. Og så må et sådant valg vel gælde.

Men det er ikke uproblematisk bare at jævnføre vielse af homoseksuelle med vielse af hermafroditter, heller ikke i den stående debat. De homoseksuelle, der ønsker kirkens velsignelse, vil vel netop argumentere for, at de er normale, helt på linje med heteroseksuelle. De ønsker bestemt ikke, at deres kønsidentitet skal opstilles som en afvigelse på linje med hermafroditisme. De fleste hermafroditter ville vistnok ønske, at de havde en klar kønsidentitet; de færreste homoseksuelle ville vel ønske, at de havde en heteroseksuel identitet.

Med venlig hilsen

Leif Andersen

Spørgsmål 2:

Kære Leif Andersen

Tak for dit svar. Jeg kan se, at Du har taget dig god tid til det, og det takker jeg for. Du svarer:

"Men det er ikke uproblematisk bare at jævnføre vielse af homoseksuelle med vielse af hermafroditter, heller ikke i den stående debat. De homoseksuelle, der ønsker kirkens velsignelse, vil vel netop argumentere for, at de er normale, helt på linje med heteroseksuelle. De ønsker bestemt ikke, at deres kønsidentitet skal opstilles som en afvigelse på linje med hermafroditisme. De fleste hermafroditter ville vistnok ønske, at de havde en klar kønsidentitet; de færreste homoseksuelle ville vel ønske, at de havde en heteroseksuel identitet."

Det foranlediger mig til at forebygge den misforståelse, at jeg skulle slå homoseksuelle og hermafroditter i hartkorn. Min hensigt med spørgsmålet var at afklare, hvordan naturens pluralisme bliver taklet af de forklaringssystemer, der på bibeltro eller andre fundamentalistiske grundlag hævder at kunne beskrive og forklare verden.

Hvem der er normale eller ikke-normale indgår ikke som forudsætning for sådan et spørgsmål. Det handler alene om forklaringssystemet og dets religiøse praksis overfor det, der udfordrer det - af den ene eller den anden og ikke nødvendigvis samme grund.

Dit svar giver mig anledning til et spørgsmål. Hvis det er sådan, at Gud skabte verden perfekt - og hermafroditter er et eksempel på den itugåede verden. Er det så menneskets skyld, at verden er gået itu - også når det kommer til eksempelvis hermafroditter ? Hermafroditter har vel - her gætter jeg på at der er biologisk empiri for antagelsen - eksisteret lige så længe som menneskearten.

Hvordan skulle de tidligste mennesker på jorden kunne være ansvarlig for itugåelse i så kompliceret en biologisk proces? Hvis ikke - har Gud så også skabt det itugåede? Håber du også vil give dig tid til at besvare dette.

Med venlig hilsen

Jeppe Gaardboe

Svar:

Kære Jeppe Gaardboe

Tak for dit tillægsspørgsmål. Præcis denne vinkel er et af de tungeste og vanskeligste spørgsmål i kristentroen - et af dem, der kan få en til at spørge, om den overhovedet hænger sammen.

Der er andre spørgsmål i kristentroen, som kan være vanskelige at håndtere, men hvor man så kan trøste sig med, at der heller ikke er nogen anden tilværelsesforståelse, der har kunnet besvare dem tilfredsstillende. Som fx spørgsmålet om den frie vilje. Eller spørgsmålet om logik og komplementaritet. Og den slags.

Men lige spørgsmålet om troen på en almægtig og god Gud og den itugåede verden er anderledes. Det ser næsten ud til, at alle andre tilværelsesforståelser på den ene eller anden måde har løst det, i det mindste teoretisk. Ifølge islam kan der ikke ske noget i denne verden, Gud ikke vil; og muslimens opgave er da blot at underkaste sig Guds uudgrundelige vilje.

Ifølge hinduismen er der en gud for skabelse, en gud for opretholdelse og en gud for tilintetgørelse. Ifølge New Age er Gud alt - både ondt og godt, menneske og kosmos, skaber og skaberværk. Ifølge buddhismen er alt lidelse, og der gives ikke anden mening med tilværelsen, end at den hører op. Ifølge Christian Science derimod er lidelsen en illusion, og dens overvindelse består i erkendelsen af den som sådan.

Over for alle disse vidt forskellige, men bestemt teoretisk sammenhængende svar står så kristendommen - den eneste tilværelsesforståelse, der aldrig har formået at løse lidelsens problem teologisk og teoretisk: Vi tror på en almægtig, god Gud, der skabte verden, som den burde være - og på en verden, som selv Gud sommetider må stå hjælpeløst grædende overfor.

Dette er ikke alt, der er at sige om det ondes og om lidelsens oprindelse; der er også svar i Bibelen, der nærmer sig en sammenhængende forklaring. Men tilfredsstillende bliver det aldrig. Og personligt har jeg en idé om, at det er sådan, simpelt hen for at beskytte lidende, grædende mennesker mod det værste af alt: færdige, afklarede teologer, der har svarene på rede hånd - når det, de har brug for, er et medmenneske, lige så rasende og vred og forvirret og fortvivlet som de selv.

Nå, nu løb det vist af med mig. Dette blot for at understrege, at kristentroen kan give os stykker af og bidder af et svar på dit spørgsmål, men ikke et endeligt og tilfredsstillende. For min egen del er jeg sommetider nødt til at vende mig væk fra Gud Fader i himmelen, som jeg simpelt hen ikke begriber, og så over mod hans søn, Jesus af Nazaret. I ham kan jeg genfinde tilliden til den grædende Guds godhed.

Til dit mere konkrete spørgsmål om sammenhængen mellem menneskets fald og hermafroditisme-fænomenet: Ja, indirekte er al lidelse og al itugåethed i denne verden menneskets skyld. IKKE DIREKTE OG INDIVIDUELT, som en personlig sammenhæng mellem skyld og skæbne, sådan at det er det mest skyldige menneske, der lider mest. Den tankegang (der ligger dybt i ethvert menneskes farisæiske natur) gør Bibelen radikalt op med: Det kan gå de gode ondt og de onde godt (se Johs 9,1-3 og Luk 13,1 ff).

Sammenhængen er derimod urhistorisk: Da mennesket vendte ryggen til den gode Gud og kårede Fanden til fyrste (beretningen om Kundskabens træ, slangen osv.), rev det hele skaberværket med os i faldet. 1. Mosebog 3,17-19 udtrykkes det i Guds ord til Adam:

"Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive."

Det er altså som konsekvens af menneskets oprør imod Gud, at naturen nu gør oprør imod mennesket. Vi skal ikke forsøge at finde mønstre i en sammenhæng mellem det enkelte menneskes skyld og det enkelte menneskes skæbne. Men fordi vi alle ("i Adam", dvs repræsenteret i hans valg) valgte døden, er døden trængt ind i verden til os alle.

Fordi vi oprindeligt fravalgte godheden og livet, er sygdom, deformitet, sorg og synd blevet en del af vores vilkår. Jeg ved ikke, om jeg rammer ved siden af dit spørgsmål, men du er velkommen til at forsøge igen!

Med venlig hilsen

Leif Andersen

Læs flere artikler i vores tema om "Seksualitet" under "Religiøse svar"