| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
AFHOLDENHED: Indenfor visse retninger, for eksempel tantrisk buddhisme, er sex integreret som en helt legitim metode til indsigt, skriver Jørn Borup, Ph.D. i religionsvidenskab
Efter at have læst lidt om buddhisme er jeg faldet over en hjemmeside, der beskriver negative handlinger, buddhister helst skal undgå. De er listet således:
- Handlinger udført af kroppen
- Handlinger udtrykt i tale
- Sindets negative tanker
Vi afstår fra kroppens tre negative handlinger: drab, tyveri og seksuelle forseelser; fra talens fire negative handlinger: løgn, provokationer, fornærmelser og meningsløs tale; og fra sindets tre negative handlinger: begærlighed, ondskab og forkerte meninger.
Hvad anses for at være en seksuel forseelse?
På forhånd tak
Max Fuglsang
Svar:
Kære Max
"Seksuelle forseelser" udgør for munke og nonner (især i den sydlige buddhisme) en del af de klosterregler, som skal overholdes: altså fuld afholdenhed fra sex. For lægfolk derimod fortolkes "negativ sex" som utroskab.
Indenfor visse retninger, for eksempel tantrisk buddhisme, er sex dog også integreret som en helt legitim metode til indsigt - og til fornøjelse - og i det moderne Japan er det normalen, at præster gifter sig, får børn (og derfor også dyrker helt legitim sex).
Venlig hilsen
Jørn Borup,
Ph.D. i religionsvidenskab
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende