Koranen er realistisk

Svar:

Kære Cecilia

Tak for dit spørgsmål, jeg beundrer din iagttagelse. Dog er det ikke en helt ny iagttagelse, der ikke har optaget muslimer og studerende fra tidligere tider. Verset, som jeg mener, du referer til, er kapitel 2, Al-Baqara, vers 194 (195 i den danske oversættelse af Quranen). Der er en historie bag:

Ibn Abbas, Katada, Mujahid m.fl. leverer alle, at dette vers blev åbenbaret i år syv efter hijra. Profeten (fred være med ham) og hans venner blev forbudt at gå ind til Mekka, da de kom som pilgrimme i år seks. Benægterne (kafir) i Mekka forbød ham og hans venner at komme ind til kabaen, selv om han viste dem deres offerdyr og deres få våben som tegn på, at de ikke kom som bekrigende, men som pilgrimme. Alligevel forbød de ham, og hele gruppen vendte om. Dog sagde benægterne i Mekka, at han kunne komme tilbage næste år igen, hvor de ville give muslimerne tre dage ved kabaen.

Året efter (år syv) kom muslimerne tilbage for at erstatte deres pilgrimsrejse fra året før, og det er betydningen af verset. Nogle af benægterne gav udtryk for, at de ville bekrige profeten (fred være med ham), og de sagde: "Har din gud forbudt dig at kæmpe i de forbudte måneder (det er hajj månederne). Allahs sendebud (fred være med ham) svarede ja." Da de ville forsøge at provokere en krigshandling, blev dette vers nedsendt for at fortælle muslimerne, at hvis benægterne giver sig selv lov til at kæmpe i den forbudte måned så bekæmp dem. Grønt lys for at forsvare sig, men ikke for selv at tage kampen op eller starte.

Endelig påmindede verset om, at muslimerne skal frygte Allah og passe på ikke at overskride det tilladte, for godt nok havde de fået lov til at forsvare sig, men ikke mere end med det nødvendige (se "Tafsir Al-Qurtubi"/at-Tabari – to berømte forklaringer af Quranen, andre berømte bøger nævner det samme også).

Verset giver samtidig en generel tilladelse til at besvare overgreb med samme slags overgreb (øje for øje, tand for tand). Dog siger de berømte lærde som de fire retsskoler, at straffe og gengældelse imod overgreb er op til staten at dømme i (dvs. domstolen). I mindre sager som at ødelægge ting, transportmidler, tøj og diverse småting m.m. så siger lærde, at det er tilladt at gengælde uden at gå til domstolen med det eller at true med gengældelse, hvis man ikke får en erstatning.

Under alle omstændigheder så opfordres der ikke til at overtræde eller at ødelægge freden, men verset giver legitimitet til at forsvare sig i nød. Quranen er sådan sammensat, at den binder tingene sammen med hinanden på en logisk måde, fordi de er i relation til hinanden. Det er hverken absurd eller et rids i lakken, men et realistisk svar på en politisk situation, som kræver en holdning.

Quranen har ikke undladt nogle af de vigtige emner, som menneskesamfundet måtte komme ud for, men altid er der forbud mod uretfærdighed, undertrykkelse, ødelæggelse og overgreb. Derfor vil du opdage, at der er vers omkring krig, straf m.m. men har alle lande og civilisationer ikke også det? Spørgsmålet er hvornår, hvordan og hvorfor det anvendes?

Hilsen Ahmed Akkari

Skaber religion krig, ufred og intolerance mellem lande og mennesker? Eller kan man ved at studere de religiøse kilder finde inspiration til at leve i fred og fordragelighed? En række paneldeltagere fra forskellige religioner giver deres bud - læs mere i temaet "Religioner i krig" under "Religiøse svar".