Malmø og den danske reformation

Det var fuldt legitimt at gennemføre reformationen ved et fyrstebud, det mente man i hvert fald dengang, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at den lutherske reformation bredte sig fra by til by i Tyskland og altså også fra by til by i Danmark, ikke i kraft af noget påbud fra oven, men i kraft af, at borgerne blev grebet af de prædikener, som diverse lutherske forkyndere holdt.

At det virkelig var det, der var udslaggivende, har vi et yderst troværdigt vidnesbyrd om i den såkaldte "gråbrødrekrønike" (findes på internettet). Her fortæller forfatteren om uddrivelsen af gråbrødrene i de forskellige klostre landet over. Og både fra beretningen om Viborg og fra beretningen om Malmø kan man se, at det udslaggivende var den lutherske prædiken, som gråbrødrekrøniken naturligvis kalder en "giftprædiken".

Den greb borgerne. De formelig flokkedes om den for at høre den. Og de kirker, der blev givet prædikanterne, blev hurtig for små til at rumme den mængde mennesker, der var tale om. I Viborg var det Hans Tavsen, i Malmø Claus Mortensen, der var de således efterspurgte prædikanter.

Men med hvilken ret kan man så kalde Malmø for hovedbyen i den danske reformation?

Ja, for det første var den nu Danmarks næststørste by på det tidspunkt. For det andet var der en bogtrykker, der slog sig ned i byen ved den tid, og han fik fuldt op at gøre. Malmø blev hovedbyen, hvad fremkomsten af lutherske skrifter angik; med Viborg på en smuk andenplads. Og for det tredie var det Malmø, der inspirerede de andre danske byer med den lutherske salmesang. Allerede i 1528 blev Malmøsalmebogen udgivet, og så efterspurgt blev den, at den blev piratkopieret flere steder. For det fjerde var der tre eller fire prædikanter med fra Malmø på herredagen i København i 1530, hvor de andre "lutherske" byer kun sendte én hver.

Kan I stikke den, Haderslev?

Nå, spøg til side; de forskellige byer kæmpede naturligvis ikke om at blive først eller størst, men om at gennemføre den rette "reformats".

Og hvad det vil sige, kan vi blandt andet se af "Malmøbogen". Denne bog blev udgivet fra Malmø, naturligvis, i 1528. Den var forfattet af én af Malmøs reformatorer, Peder Laurentsen. Og han fortæller dels om den begrundelse, reformatorerne gav for at gennemføre en "reformats", dels om de praktiske tiltag, man foretog sig.

Ét af disse praktiske tiltag var at afholde gudstjenester med prædiken og salmesang på modersmålet. Man afholdt en gudstjeneste fra klokken fem til seks om morgenen i gråbrødre, én fra seks til syv i helliggejst, og én fra syv til otte i Skt. Peder, fortæller Peder Laurentsen. Og hvis man ikke synes, det lyder af særlig meget, skal jeg føje til, at Laurentsen her nævner de gudstjenester, man afholdt hver hverdag. Om søndagen gik det anderledes livligt til:

"Om søndagen og store højtids dage, er her 4 prædikener før middag og 2 eller 3 efter, med aftensang og natsang og om morgenen ottesang med hymner og psalmer som da kan være forsamlingen til gavn og forbedring etc".

Forresten kom Haderslev til at spille en rolle i den malmøske reformation. Der skete det, at ærkebispen Aage Sparre fra Lund fik sendt to af Malmøs reformatorer til Haderslev til oplæring i den lutherske tro. Det lyder lidt besynderligt, at det var den katolske ærkebisp, der foranledigede det. Men dels var tingene temmelig sammenblandede dengang, og dels kan man vel ikke udelukke, at han har måske har ment, at det store tilløb til prædikenerne var en døgnflue, der ville dø ud af sig selv, når prædikanterne var borte.

Hvis det sidste var tilfældet, må man give Grundtvig ret, når han i anden sammenhæng synger, at "vil nogen Guds forsætter hæmme/ han nødes til selv dem at fremme". I Haderslev lærte de to prædikanter, det var Claus Mortensen og Hans Spandemager, ikke blot den lutherske teologi lidt mere indgående at kende, de deltog også i den glade lutherske menighedssang. På tysk, ganske vist, for undervisningen i Haderslev foregik på tysk, men det spillede ingen rolle.

Ikke så snart var de kommet hjem, før de gav sig i kast med oversættelsen af en lang række salmer, som straks efter blev trykt: Malmøsalmebogen var blevet til. Det er grunden til, at Claus Mortensen i dag optræder som salmeoversætter i vor nye salmebog. Og det er vistnok også grunden til, at Luthers kampsalme "Ein' feste Burg ist unser Gott" har fået den mundrette oversættelse af første linie "Vor Gud han er så fast en borg". Man prøvede med andre oversættelser, men det blev Claus Mortensens, der vandt.

Peder Laurentsens Malmøbog fik et modspil. Karmelittermunken fra Helsingør, Poul Helgesen, munkebroder til både Peder Laurentsen, Oluf Chrysostomus, Frans Vormodsen og Christiern Schrok, som alle, i modsætning til Poul Helgesen, gik over til lutherdommen, skrev en "Anti-Malmøbog". (Ja, Malmø her og Malmø dèr, byen spillede altså en stor rolle i reformationen).

Deri skrev han blandt andet:

"Dersom sankt Paulus nu hørte, hvordan der synges udi de lutherske forsamlinger af både kvinder og mænd, unge og gamle, da ville han laste det såre meget. Ville han ikke tilstede, at kvinder måtte tale eller spørge i en kristen forsamling, da ville han meget mindre gå med til, at de skulle kvæde i denne forsamling med "eett klingende stæmme".

I vore dage bliver ordet fra 1. Kor 14,34 om, at kvinder skal tie i forsamlingen, brugt som argument imod kvindelige præster. Dengang blev det, som man ser, brugt som argument imod, at kvinder skulle synge med på salmerne.

Så skal jeg også nævne Christiern Schroks bog om præsteægteskabet, også fra Malmø, og også udgivet i 1528. (Den findes forresten også, ligesom Malmøbogen, på ovennævnte internetadresse). Schrok tog et emne frem, som måske har været mere presserende her i landet end andre steder, nemlig præsteægteskabet. De danske reformatorer giftede sig ind ad en kant, også selv om de som f.eks. Claus Mortensen var præsteviede, eller selv om de var tidligere munke.

Det udgav Schrok en bog om. Og heri ikke blot angreb han det katolske synspunkt, han forsvarede også præsteægteskabets tilladelighed. Ja, han gik på en måde videre end Luther, for Luther så på ægteskabet først og fremmest som en nødudvej for dem, der opdagede, at kønsdriften tog ved dem. Det vil sige, Luther så på problemerne ud fra mandens synspunkt. Schrok så på sagerne også ud fra kvindernes synspunkter.

Han opfordrede præsterne til at gifte sig og han kom med alle de sædvanlige lutherske argumenter. Men efter alle disse argumenter, og de er virkelig gode, skriver han så:

"Disse gode ting skal I finde, om I får jer en ærlig kvinde i Guds velsignelse, så bliver I ærlige mænd og gode forbilleder i den hellige kirke og I gør gavn og bærer frugt med jeres prædiken og lærdom og jeres hustruer bliver hæderligt tagne af hver mand og holdne i hæder og ære af andre gode kvinder".

Det har jeg ikke set andre steder, heller ikke hos Luther, at man har bemærket (altså at en mand har bemærket), hvordan der blev set ned på præstefrillerne, og hvordan dette ville ophøre, hvis præsten tog sin frille til hustru, hvordan hun så ville blive hæderlig taget af hver mand og holdt i ære af andre gode kvinder.

Og dette gode skrift er altså trykt i Malmø. Nå ja, Christiern Schrok var karmelittermunk fra Assens og blev sognepræst sammesteds. Så ok, der er andre byer end Malmø. Men alligevel.

Så skal jeg til sidst nævne, at det også er fra den anden side af Øresund, at vi har et vidnesbyrd om, hvor fredeligt det gik for sig i den danske reformation. I midten af halvtredserne var der én, der i Lund klagede over, at han nu ikke længere kunne gå til alters hos en præst, der ikke havde giftet sig.

Altså, denne kryptokatolik havde fået lov at have sine anskuelser så nogenlunde i fred frem til 1555, men disse anskuelser uddøde så efterhånden ligeså stille sammen med dem, der havde dem. Og omsider var der så ikke flere præster tilbage af den "gode, gamle slags", det vil sige: Præsteviet af en ordentlig biskop og håndhævende det nødvendige cølibat.

Men altså: Haderslev, Viborg, Malmø, døm selv!

Ricardt Riis, Horsens

PS: Dette er skrevet uden støtte fra Malmøs byråd.

Hvad mente Martin Luther egentlig om kvinder, hekse, katolikker, kærlighed og ægteskab? Vi har fra vores paneldeltagere samlet en række svar på spørgsmål til Luthers syn på disse - og mange andre - emner. Besøg temaet "Hvad mente Martin Luther?"