Jesus - agtet rabbi eller en forræder?

Annas og Kajfas var ledere i det dominerende Saddukæer-parti, som man i dag ville kalde højreorienteret, og som voldsomt gik mod Jesu lære om opstandelsen - endnu en grund for dem til at have et horn i siden på ham.

Jesus vandt mange tilhængere blandt den jødiske befolkning (faktisk fandtes der ingen ikke-jødiske kristne før flere år efter Jesu død) og det foruroligede selvfølgelig saddukæerne. Annas og Kajfas lagde derfor råd op for at skaffe Jesus af vejen. De sendte deres håndlangere ud for at tage ham til fange.

De førte ham for Sanhedrin og prøvede at føre bevis mod ham. Det mislykkedes tildels hvorefter Kajfas opførte en scene og rev sin kappe itu og således provokerede Rådet til at dømme Jesus til døden. Da dødsdommen skulle ratificeres af Pilatus, frikendte denne ham pure; men Annas og Kajfas og deres håndlangere hidsede folkemængden op så de krævede Jesus henrettet.

Pilatus gav efter. Han ville bare have fred, så han kunne udføre sit job med at kræve skatter op til den romerske kejser. Men han demonstrerede tydeligt, hvad han mente ved at vaske sine hænder i mængdens påsyn.

Det gamle testamente, Tanak, er fuldt af beretninger om, hvorledes det jødiske folk gang på gang har forrådt sin religion og svigtet sin gud. Måske er det en grund til, at de skammer sig ved at udtale hans navn, Jahveh. Annas og Kajfas var blandt dem, der svigtede deres religion i deres begær efter magt - ikke Jesus!

Han blev vor frelse fra vor selvskabte elendighed, og alle - ikke mindst jøderne - er velkomne til at følge hans vej til den sande tro og gudsdyrkelse.

Så vil jeg slutte med at udtrykke forundring over den forskel, der er mellem din og Bent Melchiors opfattelse af Jesus. Du kalder Jesus en forræder i forhold til sin egen religion. Bent Melchior har i et interview til Berlingske Tidende kaldt ham "en agtet rabbi, der vandrede rundt og prædikede", og som "kunne være gået ind i rækken af gammeltestamentlige profeter"!

Venlig hilsen

Flemming

Svar fra Bent Lexner:

Kære Flemming

Tak for din lange indvending mod mit svar i dialog. Jeg ville dog foreslå dig at se på forskellige kilder, inden du så kategorisk fastslår, hvad der egentligt er foregået. Et godt tip er Finn Abramowitz' fremragende bog "Jesus" - se kapitlet "Processen".

Mange venlige hilsener

Bent Lexner

PS: Jeg kalder ikke Jesus en forræder, men "måske" en forræder imod sin egen religion.

Anakronistisk og stereotyp tankegang

Kære Bent Lexner

At du kalder Jesus for en forræder over for den jødiske religion vidner om en anakronistisk og ekstremt etnocentrisk og stereotyp tankegang. Jøderne er ikke, og har aldrig været, en enig flok. Der har altid været enkeltpersoner, grupperinger og sekter, som undertiden ikke har kunnet fordrage hinanden. Tænk bare på Mordechai Vanunu.

Da mine forældre for nogle år siden besøgte Israel og var på Masada, blev de meget overraskede over at høre den israelske guide beskrive historieskriveren Josefus som en jødisk forræder. Hvis man læser hans værk, forstår man, hvorfor han var nødt til at overgive sig til romerne:

Jødiske ekstremister (datidens talebanere) havde skabt en sådan atmosfære af had og vold, at krigen (som var ligeså meget en borgerkrig) kun kunne ende med Israels ødelæggelse. Moderate jøder havde ikke en chance for at komme til orde. At moderne jøder betragter Josefus så unuanceret, kan få én til at spørge sig selv, om de er ved få den samme mentalitet som jøderne på den tid.

At det var romerne, der dræbte Jesus, og at jøderne bare så passivt til, strider imod de eneste historiske kilder, vi har fra den tid - nemlig de fire evangelier, som alle er enslydende på det punkt. Og det, at du stadig 2.000 år senere kalder Jesus for en forræder, synes at modsige din påstand.

Med venlig hilsen

Birger Langkjer
Cand.theol., akademisk medarbejder i Dialogcentret

Svar fra Bent Lexner:

Kære Birger

Jeg er helt uenig med dig i din opfattelse af, at alle kilder siger det samme. Lad mig foreslå dig Finn Abrahamowitz' fremragende bog "Jesus".

Mange venlige hilsener

Bent Lexner

Jesus var Gud og menneske

Min kære Bent Lexner

Ud fra Bibelens ord så var det jøderne, som fik Jesus dræbt, for de truede jo romerne med, at de ville gå helt til kejseren. Ypperstepræsterne opildnede de almindelige jøder og anderledes troende til at råbe, at Jesus skulle på korset. Jesus gjorde noget, som jøderne havde svært ved at aceptere.

Jesus var og er menneske og Gud på samme tid. Og Jesus var ingen fupmager ej heller forræder, han var og er - som han selv sagde - kommet for at redde os, og det varer ikke mange år, før han kommer tilbage til jorden efter os.

Din hengivne

Jan Taripe Dallerup
Charlotte Muncksvej 21
2400 København NV

(Indlægget er forkortet af redaktionen)

Svar fra Bent Lexner:

Kære Jan Taripe

Tak for dit spændende indlæg. Jeg ville aldrig drømme om at sætte tvivl ved noget af det, som andre tror. Det eneste, jeg har sagt, er, at det virker i de forskellige kilder, som om Jesus tager afstand fra den gamle lov og vil forny den. Dette må betragtes som forræderi i det mindste overfor den rabbinske jødedom, og det er dette, jeg har givet udtryk for.

Historisk set er det vanskeligt at finde ud af, hvad der egentligt er foregået, men religion er jo ikke et historisk dokument. Jeg vil dog foreslå dig at læse Finn Abrahamowitz' fremragende bog "Jesus".

Mange venlige hilsener

Bent Lexner

Var Jesus historisk?

Regner jødene Jesus for en ubestridt historisk person? Jøderne dræbte ikke Jesus - det gjorde romerne. Men er der nogen dokumenter fra det møte med Kaifas m.fl., hvor Jesus blev dømt til døden for så at blive overleveret til romerne?

Findes der overhovedet nogen egne jødiske optegnelser om Jesus på hans egen tid? Er nogen af sammenstødene med farisæerne og de skriftlærde nedtegnet. Eller omtaler af massemødene, som Jesus havde, og hvor han mættede tusindvis af mennesker? Hvad er dit syn på den eventuelle mangel på dokumentation af Jesus? Er det tænkeligt, at han ikke har levet?

"Historiker"

Svar fra Bent Lexner:

Kære historiker

Ligesom til en del andre vil jeg henvise til læsning af Finn Abrahamowitz' bog "Jesus". Her indledes med ordene fra Søren Kierkegaard: "At kende det historiske og faktiske om Jesus er ligegyldigt for troen; for Troen kommer det kun an på det Ene, at Gud var i Verden og blev korsfærstet". Det er Kristendom.

Jo, Jesus er omtalt nogle få steder i Talmud, hvilket efter min opfattelse
er et meget stærkt bevis for, at Jesus har eksisteret. Betragt dette svar som mit personlige svar, idet der jo også blandt jøder findes mange forskellige opfattelser af, hvad der skete. Dog et er sikkert. Jesus har eksisteret, han var født jøde, og han døde som jøde.

Mange hilsener

Bent Lexner

Evangelierne er ikke historiske

Jesus var ingen fare for den etablerede jødedom, som man ønsker at fremvise det. Hvordan kunne en person, fulgt af en gruppe af 12-13 personer være en fare for præsteskabet? Det kunne han kun være, hvis han rent faktisk gjorde de ting, der blev skrevet, Messias skulle gøre - men det gjorde han jo ikke! Hans følge kæmpede ej heller for ham. Af de 12 fornægtede én ham, en anden forrådte ham, og de øvrige forsvandt i naturen. Hvordan kunne sådan en forsamling være til fare for noget som helst?

Der var absolut ingen grund til at dødsdømme manden. Intet i loven, og intet i Talmud kunne være årsag til dødsdom. Hvis Jesus overhovedet blev dømt, så er det af romerne, pga. noget han gjorde eller sagde mod romere eller evt. pga. en opstand i templet - det kunne tænkes, han blev arresteret dér, da der omtales et oprør nogle dage før.

Dog vil jeg tilslutte mig Bent Lexner, idet jeg vil betragte ham - sådan som han betegnes i evangelierne - som forræder mod sin egen religion. To muligheder: Enten var han sådan, som han bliver betegnet i de forskellige evangelier, og i så fald var hans adfærd ikke i overensstemmelse med loven og med jødedommen, eller også opførte han sig som en god jøde, og nogle af evangelierne har været ændret, så han kom til at svare til en mere "passende" kristendom i forhold til det, man ville få folk til at sluge dengang.

Evangelierne blev skrevet efter Jerusalems fald. På den tid var der to strømninger tilbage: farisæere og de kristne. Derfor fik farisæerne "hatten fuld", så man kunne styrke den nye religion. Da man stræbte efter at blive anerkendt af den romerske verden, skulle romerne naturligvis fremvises i et bedre lys, som gentlemen, der kunne forstå den nye religions principper, og hvordan den var forskellig fra den "gamle" religion, dog med rødder i en gammel relgion (for romerne var kristendommen en 'overtro' medmindre man kunne påvise et forhold til en etableret religion).

Ved at fortsætte med at holde på evangelierne som historiske - hvilket de ikke er - fører man dette fejlagtige synspunkt om jødedommen, om jøderne og de tydelige historiske fejltagelser og fordomme, som er en del af det, og man fortsætter herved med at fremavle antisemitisme. Det, at den er latent, og at man begrunder det med religiøse skrifter, som man antager for historiske, gør den ikke mere acceptabel.

Venligst

Cyril

(Forkortet af redaktionen)

Læs flere holdninger til Jesus i temaet "Hvem er Jesus?" under "Religiøse svar"