Tim Jensen |
1. oktober 2004
LOVRELIGION: Hvad forstår man ved en lovreligion? Tim Jensen svarer
Spørgsmål:Jeg er interesseret i en videnskabelig definition på følgende: Hvad forstår man henholdsvis ved en lovreligion og en fortolkningsreligion? Hvornår er den skelnen opstået - og er der enighed om, hvordan man skelner? Det er begreber, som bliver brugt i debatten om bl.a. Grosbøll, men også omkring islam og jødedom. Hvor finder jeg yderligere oplysninger - evt. i en bog?
Erik Skibsted
Svar:Jeg kan desværre ikke afsætte al fornøden tid til at få undersøgt, om der findes en slags arkæologisk eller idehistorisk oversigt over begrebet "lovreligion" og dets oprindelse og senere historie. Jeg må derfor svare ud fra, hvad jeg ved på stående fod, og jeg er sikker på, at der er mange flere aspekter af sagen:
Allerede i de tidlige kristne skrifter, måske især forfattet af konvertitten og missionæren Paulus, lægges der en bevidst distance til den jødiske religions love, der i denne modstanders lys fremstilles som noget 'ydre' vs. noget 'indre', som noget der skal overholdes ikke af kærlighed og hengivenhed, men af tvang eller pligt.
Også andre steder i det nye testamente kommer det til udtryk, at den centrale skikkelse, Jesus, skal være sendt/kommet, om ikke for at ophæve, så for at fuldkommengøre loven, underforstået Tora/Moseloven, og dens bestemmelser. I denne nedvurdering af loven ligger også en nedvurdering af handlingen, der får motivet på sin side, som noget afgørende, og som ydermere lægger distance til en postuleret tro på at gerninger kan frelse, og ikke kun troen og gudens nåde og kærlighed.
Dette er en del af hemmeligheden bag begrebet om jødedom som en lovreligion, men hermed ikke sagt, at det er en korrekt forståelse. Mange, ikke kun moderne jøder, vil hellere kalde Tora'en for Læren end for Loven, bl.a. pga. af den klang ordet har fået, men også for at understrege at der er mange andre elementer (næstekærlighed, gudskærlighed etc.) involveret.
Når det gælder islam er sagen lidt den samme. Ganske vist har man i islam som i jødedom en intern tradition, der taler om lov og udlæggelse af loven (her sharia), men vi ved også at betydningen lov af sharia ikke er oprindelige. Her som i jødedom er det dog klart, at der uanset kristen polemik er en del tekster og kommentarer, der kan kaldes lov/lære, og at der har udviklet sig en kommentartradition af juridisk karakter knyttet dertil.
Man skal dog gøre sig klart, at både jødedom og islam lægger vægt på andet og mere end en bogstavtro udlægning af og efterlevelse af den såkaldte lov, og begge traditioner har lang tradition for at den gudgivne lov skal fortolkes og appliceres af mennesker og derfor ikke bare er givet een gang for alle.
I nutiden er der ingen tvivl om, at mange kristne bruger begrebet lovreligion i nedsættende øjemed om både jødedom og kristendom. Det er altså ikke et neutralt udtryk heller i dag, og religionsforskere vil være meget forsigtige med at bruge det som en analytisk frugtbar term. At modstille det 'fortolknings-religion' har jeg aldrig hørt nogen forsker gøre. Det må være en insider-term.
Jeg beklager, men jeg har ikke tid til at finde yderligere litteratur. For alene islams vedkommende er det en særdeles omfattende historie, dvs. der er et væld af bøger, der diskuterer sharia, fiqh (jurisprudensen knyttet dertil) og forholdet mellem gudgiven lov og menneskelig fortolkning. For jødedommen ville jeg henvise spørger til Lexner eller anden i panel. Håber dette går an.
Tim Jensen
Religionshistoriker, Syddansk Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk