BILLEDSERIE: Kan du kende forskel på muslimske slør?
Islams hovedværk, Koranen, lærer, at en kvinde ikke må vise sin skønhed frem, undtagen for sin mand, far, sin mands far og deres sønner. Så muslimske kvinder går med slør. Men det kan være svært at kende forskel på alle klæderne. Få et overblik her
En kvinde kommer ned ad gaden med et slør, der dækker alt undtagen en sprække til øjnene. Om beklædningen kaldes en niqab eller en chador kan være vanskeligt at huske.
De muslimske tørklæder findes i mange forskellige varianter, og bæres især af religiøse grunde, hvor islam taler for tildækning, men slørende anvendes også for at følge moden og for traditionens skyld.
Se de forskellige varianter i billedserien nedenfor.
Hijab
Sheila og abaya
Niqab
Burka
Doa Gaun
Chador
Burkini
Muslimske tørklæder følger moden
Muslimsk påklædning handler ikke kun om at signalere et religiøst tilhørsforhold, det handler også om modestrømme.
"Der har eksempelvis væreten trend for at binde tørklædet, så det sidder højt oppe på baghovedet ved at lægge et ekstra tørklæde indenunder," siger kultursociolog Connie Carøe Christiansenfra Roskilde Universitetscenter, der har studeret islamisk mode i det københavnske bybillede.
Kreativiteten er stor, og der eksperimenteres for at finde den mest klædelige måde at binde tørklædet på. Og i tørklæde-moden handler det ofte om lag på lag.
Tørklædet som urban subkultur
Det diskuteres ofte, hvorvidt det muslimske tørklæde er kvindeundertrykkende eller ej. Når unge kvinder i vestlige samfund vælger at bære slør, handler det mere om aktivt at skabe nye urbane subkulturer end om oldgamle traditioner, ifølge Edda Manga, som er idéhistoriker ved Uppsala Universitet.
"Det er meget sjældent, at moderne kvinders brug af slør er udtryk for en passiv og ureflekteret efterleven af traditioner," siger hun.
Ifølge Edda Manga kan tørklædet forstås som udtryk for en særegen identitet. Og hun mener, tørklædet har tendens til at være vigtigere for minoriteter i samfund, hvor tørklædebrug ikke er så udbredt, end for folk i samfund, hvor brug af tørklæde er det normale.
"Sløret (tørklædet, red.) kan også være en måde at tiltage sig retten til at være anderledes over for en homogeniserende magt," understreger Edda Manga med en henvisning til den postkoloniale feminist og kunstner Trinh Minh-ha.