Billedserie

Sikher fejrer nytåret og forårets komme

Udover at markere forår og nytår er Vaisakhi-festen også en anledning til at indvie nye medlemmer i broderskabet. Foto: Justin Ng

Der var bøn, bade og buldrende trommer, da sikher over hele verden fejrede både nytår og forårets komme

Festglade og farverige sikher fejrede i tirsdags Vaisakhi - eller Baisakhi som det også kaldes. Festen markerer både nytåret og foråret, og det bliver markeret med optog i storbyer over hele kloden. I visse regioner deltager hinduer også i fejringen. 

Udover at markere forår og nytår er festen også en anledning til at indvie nye medlemmer i broderskabet. Her skal drengene markere deres tilhørsforhold til religionen ved at bære de fem k´er (kesh (uklippet hår), kanga (hårkam), kara (stålarmbånd), kirpan (sværd eller daggert), kaccha (shorts eller lærredsunderbukser). 

Næste år fejres Vaisakhi den 13. april.

Foran Londons rådhus optrådte flere forskellige grupper under fejringen af Vaisakhi. Foto: Copyright 2015 Demotix, all rights reserved.
Den årlige nytårs - og forårsfest Vaisakhi bliver fejret blandt andet med dans. Foto: Photoshot. All rights reserved.
Trommegruppen Eternal Taal hjalp til med at fejre Vaisakhi for sikherne i London. Foto: Photoshot. All rights reserved.
Gurdwara Panja Sahib i Pakistan er et af sikhernes helligste steder. Hvert år flokkes folk for blandt andet at rense dem selv og deres børn i bassinet.
En pilgrim beder ved Gurdwara Panja Sahib i Pakistan.
En sikh fører sit barn frem til det rituelt dyp i bassinet, hvor barnet bliver renset.
Det hellige vand ved Gurdwara Panja Sahib renser det seneste år væk.