Klassiker med billeder

BILLEDSERIE: Sikher fejrer nytår

En sikh-pilgrim tager et rituelt bad ved Det Gyldne Tempel i Amritsar, Indien, den 12. april 2013. Badet er en måde at rense sig for det urene, det gamle år har påført. Foto: Stringer Denmark

Med sværd, rituelle bade, bøn og optog fejrede sikher verden rundt nytåret og forårsfesten vaisakhi i går

Vaisakhi - eller baisakhi - er en nytårs- og forårsfest i sikhismen. Men festen fejrer også, at den tiende og sidste guru Gobind Singh indstiftede khalsaordenen. Festen falder i april/maj og blev i år fejret søndag den 14. april og i dagene omkring.

I forbindelse med festen indvies nye medlemmer til broderskabet. Her skal drengene skal markere deres tilhørsforhold ved at bære de fem k´er (kesh (uklippet hår), kanga (hårkam), kara (stålarmbånd), kirpan (sværd eller daggert), kaccha (shorts eller lærredsunderbukser).

Mange sikher rejser under vaisakhi-festen på pilgrimsfærd til Det Gyldne Tempel i Amritsar, Indien. Her renser de sig for det urene, det gamle år har påført dem, ved at bade i bassinet, der omgiver templet.

Se billeder fra årets vaisakhi-fest rundt i verden i billedserien ovenfor.

Kilde: Gads religionsleksikon

Indiske sikher til Vaisakhi-fest ved Det Gyldne Tempel i Amritsar den 13. april 2013. Vaisakhi markerer nytåret og begyndelsen på høsttiden i Punjab-regionen og i Nepal. Foto: NARINDER NANU Denmark
En sikh-dreng tænder lys ved Det Gyldne Tempel under Vaisakhi-højtiden den 13. april 2013. Foto: Sanjeev Syal Demotix Denmark
Et indisk medlem af Sikh Nihang-hæren - en traditionel sikh-kriger, bærer en turban, som består af 325 meter stof. Han deltager i Vaisakhi-festen ved Det Gyldne Tempel i Amritsar den 13. april 2013. Foto: NARINDER NANU Denmark
Medlem af parlamentet Harsimrat Kaur Badal og minister Sukhbir Singh Badal deltager i bønnerne i Det Gyldne Tempel under Vaisakhi-festen. Den 13. april 2013. Foto: Reporter#41763 Demotix Denmark
To indiske kvinder tænder lys under Vaisakhi-festen i Amritsar. Det Gyldne Tempel ses i baggrunden. Foto: Sanjeev Syal Demotix Denmark
En dreng nyder en candyfloss under en Vaisakhi-parade i Vancouver, Canada, den 13. april 2013. Paraden markerer sikh-religionens fødsel og er ifølge lokale medier den ældste i Nordamerika. Foto: ANDY CLARK Denmark
Et medlem af Sikh Motorcycle Club deltager på to hjul i Vaisakhi-paraden i Vancouver den 13. april 2013. Foto: ANDY CLARK Denmark
Også i Rom lavede sikher optog for at markere Vaisakhi-højtiden. En procession til Vittorio Pladsen, ledet af fem mænd med sværd, talte cirka 3000 deltagende. Foto: Stefano Montesi Demotix Denmark
Det er disse sikher, der gik forrest i Vaisakhi-optoget i Rom den 14. april 2013. Foto: Stefano Montesi Demotix Denmark