Billedserie: Verdens religioner i symboler

Indiske sikher lytter til taler ved fejringen af martyren og sikh-krigeren Shaheed Baba Jiwan Singh i Amritsar den 20. januar 2011.På sikhernes turbanner ses en masse 'khanda'-symboler, der hører blandt sikhismens vigtigste symboler. Foto: Narinder Nanu.

Tag med på en visuel rejse gennem forskellige dele af verden og se et udpluk af forskellige religiøse symboler samt deres anvendelse

Religiøse symboler findes inden for samtlige af verdens både store og små religioner.

Symbolerne anvendes ofte som religionernes 'varemærke' og deres anvendelsesmuligheder kender nærmest ingen begrænsninger.

Religiøse symboler kan, som alle andre symboler, formidle omfattende informationer på en meget enkel måde. I denne billedserie vises et udpluk af forskellige religioners symboler samt hvor forskelligt disse kan anvendes.

Symbol betyder tegn eller identitetsbevis på græsk, og er kendetegnet ved, at det står for noget andet og mere omfattende end det umiddelbart synlige.

Etsymbol kan tjene tre formål:

1. At udtrykke noget, der kun kan forstås af indviede.
2. At fremstille noget, som ikke helt kan udtrykkes direkte.
3. At udsige noget mere, end en bogstavelig fremstilling er i stand til.

Religiøse symbolers mangfoldighed

Religiøse symboler kan desuden optræde og anvendes i et utal af forskellige sammenhænge: De kan for eksempel indgå i religiøse ritualer, som politisk eller ideologisk propaganda, fungere som identitetsskabende for enkelte individer, minoritetsgrupper eller for hele lande og regioner.

Fælles for religiøse symboler er, at de ofte rummer en bagvedliggende forklaring, historie eller myte. Ofte vil denne berette om nogle af religionens mest grundlæggende principper og idéer.

Ung sikh demonstrerer mod den franske regerings plan om at forbyde studerende at bære hovedbeklædning og andre religiøse symboler på offentlige og statsejede skoler. London, 21. februar, 2004.På den unges hovedbeklædning ses 'khandaen', der er sikhismens vigtigstes symbol. Foto: David Bebber.
På billedet ses en jødisk synagoge bygget efter formen af en Davidsstjerne. Synagogen ligger i den sydlige ende af Gazastriben.Den sekstakkede stjerne hedder på hebraisk 'Magen David', der betyder Davids skjold. Ved staten Israels oprettelse blev Magen David valgt som nationalsymbol og ses i dag blandt andet på Israels flag.Den sekstakkede stjerne, som også er to sammenflettede triangler, symboliserer foreningen mellem ild og vand, hvilket skaber Paradis, og den uadskillelige enhed mellem det åndelige (det himmelske og sjælelige) og det materielle (det jordiske og fysiske). Med andre ord symboliserer stjernen både Gud og menneske. Trianglen, der peger opad, symboliserer det åndelige, mens trianglen, der peger nedad symboliserer det materielle. Ligevægten mellem disse to triangler er målet: Gud og menneske, himmel og jord, i balance og harmoni. Foto: David Furst.
Jødernes symbol, Davidsstjernen, ses her ved indgangen til en jødisk kirkegård i Stralslund i Tyskland. Foto: Stefan Sauer.
Religiøse symboler kan også anvendes i politiske sammenhænge som på billedet her, hvor en gruppe jødiske bosættere har indtaget en bakketop på palæstinensisk jord.På bakketoppen over den palæstinensiske landsby Sair på Vestbredden ses en gruppe børn af jødiske bosættere i færd med at lave en Davidsstjerne ud af sten. I midten ses det israelske nationalflag der også bærer symbolet. Billedet er fra den 30. september 2007. Foto: Menahem Kahana.
Under Anden Verdenskrig blev jøderne tvunget til at bære den gule Davidsstjerne med påskriften 'Jude'.Davidsstjernens egentlige oprindelse går så langt tilbage i tid, at det ikke er muligt at stadfæste dens alder nøjagtigt. Men gravsten på gamle jødiske gravpladser fra det 7. og 8. århundrede i middelhavsområdet knytter Davids navn og symbolet sammen.I Israel har man desuden fundet eksempler på den sekstakkede stjerne så langt tilbage som i det 7. årh. f.Kr. Foto: Marco Longari.
Udover Davidsstjernen har den syvarmede lysestage, menorah, har været et jødisk religiøst symbol lige siden antikken.På billedet ses en knap 20 meter høj menorah på et bakke over byen Manado i den nordlige udkant af Indonesien. Betegnelsen menorah henviser til den syvarmede lysestage, der stod i templet i Jerusalem.Menorah'en i templet var lavet af massiv guld og var lige så høj som et menneske. Lysene skulle konstant være tændt som et symbol på det jødiske folks uslukkelige tro på Gud. De blev dog midlertidigt slukket i forbindelse med grækernes vanhelligelse af templet, men blev sidenhen tændt igen. Foto: Toar Palilinga.
En ultraortodoks jøde beder ved Vestmuren på en regnvejrsdag den 6. december 2010. Vestmuren, også kendt som Grædemuren, var den sydvestlige del af muren omkring Herodes' tempelkompleks i Jerusalem. Siden 70 e.Kr. har jøder her sørget over tabet af templet, og muren har spillet en central rolle for den religiøse og nationale bevidsthed blandt jøderne.Bag den jødiske mand ses en særlig jødisk niarmet lysestage, der bruges i forbindelse med den årlige lysfest - Chanukkah. Lysfesten falder i december og varer i otte dage. På den første aften tændes et lys, og for hver dag derefter tændes et lys mere. Det niende lys bruges kun til at tænde de andre lys med. Foto: Abir Sultan.
På billedet ses Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Forn Sidr.Lørdag den 18.november 2006 afslørede Forn Sidr sin egen Jellingsten ved Fårup Sø uden for Jelling.Stenen er en slags moderne runesten, udsmykket med et bronze-solhjul på toppen og en moderne runetekst.Solsymboler har været anvendt af mennesker i flere tusinde år og findes stadig i dag mange forskellige religioner verden over. Foto: Palle Hedemann.
Solvognen giver vidnesbyrd om bronzealderens religion, hvor solen var et centralt symbol. Bronzealderens religion var en solreligion, hvor myterne om solens daglige og natlige rejse over himlen og gennem underverdenen var et betydningsfuldt element.Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose i Odsherred i Nordvestsjælland. Figuren er dateret til den ældre bronzealder omkring år 1350 f.Kr.I bronzealderen forestillede man sig, at solen blev trukket over himlen om dagen. Om morgenen førte en fisk solen til et skib, som bar solen indtil middag. Her tog solhesten over og førte solen videre til eftermiddagsskibet. Til aften førte en slange solen til underverdenen, der lå under den flade jord. Hernede var solen mørk, mens den på natskibe blev bragt tilbage til morgenens udgangspunkt, hvor fisken atter tog over. Således blev dagens cyklus opretholdt i al evighed af solens hjælpere - fisken, hesten, slangen og skibene. Foto: Linda Henriksen.
På billedet ses Sultan Ahmeds Moske i Istanbul med det tyrkiske flag i forgrunden. Moskeen er også kendt som 'Den Blå Moske'.De tidligste muslimske samfund havde ikke noget decideret symbol, men i dag er halvmånen sammen med den femtakkede stjerne det mest anvendte symbol på islam. Symbolet ses blandt andet på en række muslimske staters flag, så som Tyrkiet, Pakistan, Algeriet og Mauretanien.Både månen og stjernen har skiftet symbolværdi, og for mange muslimer symboliserer halvmånen Allah, og stjernen symboliserer profeten Muhammed. Symbolet skiller sig dog ud ved, at ikke alle muslimer anerkender det som symbol på islam, eftersom islam historisk set ikke har haft noget symbol. Foto: Sonja Iskov.
Hvis penge og helbred tillader det, skal enhver rettroende muslim, mindst én gang i sit liv, foretage en 'hadj' (pilgrimsrejse) til Mekka. Billedet viser nogle af de mange millioner hvidklædte muslimer, der i forbindelse med de årlige pilgrimsritualer, vandrer rundt om Kabaen, (den sorte terning i midten, red.) Mange både muslimer og ikke-muslimer opfatter Kabaen som et symbol for islam. Foto: Roslan Rahman.
En gruppe gadebørn i den filippinske by, Manila, genspiller Jesu korsfæstelse få dage før den store romersk-katolske påskefejring.Korset symboliserer blandt andet Jesu Kristi lidelse og offer, og i overført forstand kan korset betegne den byrde og smerte, der er en del af livet, og som den kristne må tage på sig som troende.I kristendommens første tid ville de kristne ikke kendes ved korset, fordi det var for skamfuldt, da det vidnede om nederlag og ydmygelse; men i lyset af troen på Jesu opstandelse blev korset udtryk for et sejrssymbol: livets sejr over døden, og det symboliserer derfor dødens overvindelse og opstandelsens under.Korset er med sine vandrette og lodrette linjer, der skærer hinanden, også symbol på mødet mellem det himmelske og det jordiske, mellem Gud og mennesker. Den lodrette bjælke symboliserer det himmelske, det guddommelige og det evige; mens den vandrette bjælke symboliserer det jordiske, det menneskelige og det endelige.Yderligere kan de to bjælker også tolkes som Jesu to naturer: den guddommelige og den menneskelige. Foto: Craig Allen.
Mennesker samlet rundt om et kors af levende lys i Den Hellige Jomfru kirke i Blagoevgrad i Bulgarien, den 10. februar, 2011.Korset er det vigtigste symbol for kristendommen og for den kristne tro.I kristen sammenhæng ses korset i mere end 200 forskellige æstetiske udformninger. Foto: Dimitar Dilkoff.
En koptisk, ortodoks kristen pige omfavner et kors under en demonstration i Rom den 9. januar 2011. Demonstrationen skulle fordømme et angreb på en koptisk kirke i Alexandria i Egypten der fandt sted nytårsnat og dræbte op mod 23 mennesker. Foto: StringerItalien.
En kristen libaneser får tatoveret et kors på skulderen hos en tatovør i byen Zalka nord for Beirut, den 6. januar 2011.Voldsomme angreb på kristne i Irak og Egypten har efterladt de kristne mindretal bekymrede omkring deres fremtid i en hovedsagligt muslimsk domineret region. Libanon er et af de få lande i regionen, hvor kristne får lov at leve nogenlunde i fred. Foto: Joseph Eid.
En båd med arbejdere sejler gennem en Torii-port i Bentenjima på floden Hamanako i det centrale Japan. Shinto-religionen er japanernes oprindelige religion og betyder de hellige, guddommelige kræfters vej på japansk.Torii er den port, der står ved indgangen til alle shinto-helligdomme. Den består af to søjler forbundet med to tværbjælker, og den er som tegn både det karakteristiske symbol for shinto og det nationale symbol for Japan.Shinto-religion giver japanerne en æstetisk dimension i livet og omhandler mest glade stunder som fødsel og bryllup. Religionen forholder sig ikke til døden eller til et muligt liv efter døden. Disse forhold i livet dækkes i stedet ind af buddhismen, der fokuserer på karma, reinkarnation og de mere filosofiske aspekter af tilværelsen. Foto: Kimimasa Mayama.
Potala-paladset i Tibet set gennem et af buddhismens vigtigste symboler, 'Dharma Chakra' hjulet.Buddhisme er en religion, der gør brug af et stort antal lykkebringende tegn og symboler, hvis oprindelse og betydning ikke alle buddhister er enige om. Generelt anses hjulet oftest som værende det vigtigste buddhistiske symbol, fordi det symboliserer dharma-hjulet (lovens hjul), og repræsenterer den buddhistiske lære, som Buddha satte i bevægelse i den såkaldte Benaresprædiken, der også er kendt som "Den første drejning af dharmas hjul".Hjulet kan yderligere se som symbol på Middelvejen, der er en af de buddhistiske dogmer. Foto: Thomas Kelly.
Musikinstrument med 'Aum'-symbol i Kerala, Indien.Hinduismen anvender mange symboler, men dens vigtigste er dog den hellige stavelse "Om", der også skrives "Aum" og kaldes pranava.Aum repræsenterer Gud og er en hellig lyd, der er indbegrebet af kosmos og det guddommelige, idet tegnets lange intonation er associeret med den urtidslyd, som universet blev skabt med. Den er ophav til alle andre lyde, og de tre vokaler a-u-m er knyttet til Brahma, Vishnu og Shiva: fødsel, liv og død. Foto: Lilly LaMia.
Svastika-symbol i haven ved buddhisttemplet Puu Jih Shih i Malaysia i Sydøstasien.Svastikaet er et urgammelt lykkebringende symbol. Det er et af verdens ældste religiøse symboler og har været brugt i stort set alle kulturer og religioner. Det er stadig meget udbredt i Indien og i det østlige Asien, hvor man ofte ser det på buddhistiske og hinduistiske templer. Svastikaet symboliserer solen og hermed også liv og årstidernes skiften, og det anses derfor som et tegn på held og lykke og beskyttelse mod det onde.I moderne tid er symbolet især kendt fra nazismen, hvor man dog har spejlvendt det. Foto: Robert Harding.
Fisken er et gammel kristent symbol. Billedet her viser en mosaik der afbilleder to fisk. Mosaikken er en del af gulvet på en gammel kirke fra det 3. eller 4. århundrede e.Kr. i byen Meggido i Israel. I de første århundreder efter Kristi fødsel var kristne tilhængere ofte udsat for forfølgelser. Her brugtes fisken som gensidigt kendetegn mellem de kristne.Årsagen er, at det græske ord for fisk ICHTHYS kan ses som forbogstaverne i: Iésous Christos Theou (h)Yios Sótér (Jesus Kristus, Guds søn, frelser).Det er forholdsvis almindeligt at se fisken i samme betydning også i nutiden, f.eks. som klæbemærke på biler. Foto: HO.
Hieroglyffer fra Luxor i Egypten.'Ankh' er en ægyptisk hieroglyf der betyder liv eller evigt liv. Symbolet er også kendt som 'det egyptiske kors' eller 'crux ansata' på latin. Selve ordet 'ankh' betyder nøgle. Ankh-korset kaldes derfor også for livets nøgle og var et meget centralt symbol for de gamle egyptere. Foto: Lilly LaMia.
På billedet ses en baha'i-familie i Hellerup. På væggen i deres stue hænger en kalligrafisk udformning af ordet 'Baha', der også er kendt under betegnelsen 'Det Største Navn'. Det er en henvisning til Bahá'u'lláh.Bahá'u'lláh opfattes af baha'i troende som den seneste af en lang række religionsstiftere, der blandt andre omfatter Buddha, Moses, Jesus og Muhammed.Kalligrafiske udformninger, som den på billedet, er et vigtigt symbol for baha'i troende verden over.Den nitakkede stjerne anvendes også ofte som symbol inden for baha'i-religionen. Foto: Jacob Schou Nielsen.
Bahai-tempel i Sunset Delhi i Indien. Templet er også kendt som Lotus-Templet grundet dets form. Det er centrum for al Bahai-dyrkelse i Indien og har vundet talrige priser for dets arkitektur. Foto: R. Ian Lloyd
Fredsaktivister marcherer med de religiøse symboler for hinduisme (venstre), kristendom (midten) og islam (højre).Under processionen, der fandt sted den 5. marts 2002 i Calcutta i Indien, deltog mennesker fra op mod 50 forskellige religioner. Foto: Deshakalyan Chowdhury.