Billedserie

Sådan ser et kirkerum ud, når det er dekoreret af glade børn

Kirkerummet i den specielle niguaranske kirke: Iglesia Nuestra Señora de Solentiname.

I Nicaragua ligger en helt særlig kirke, der indefra kan minde om et børneværelse fra Ikea-kataloget. Se billederne af kirkekunst, som du aldrig har set det før

Ja, sådan kan en menighed også bestemme, at deres kirke skal se ud. Med farvestrålende dyr og mønstre direkte taget ud af børnenes fantasi. 
 
På den lille ø Mancarrón i øgruppen Solentiname i Nicaragua ligger en helt særlig kirke. Bygningen er primitiv og det mest iøjnefaldende ved kirken er de hvide vægge, der er dekorerede med farverige tegninger lavet af øgruppens børn. Kirkens endevæg er direkte forbundet med skoven udenfor.

Den lille kirke er grundlagt af præsten og poeten Ernesto Cardenal i 1966. I dag er Solentiname-øerne igen forladte, og det eneste, der står tilbage er den bemærkelsesværdige kirke. De eneste der besøger den, er de få turister på stedet. 

Iglesia de Nuestra Señora satte skub i det lille ø-samfund. Ernesto Cardenal skabte med kirken et åndeligt og kulturelt frirum i et ellers diktatorisk Nicaragua.
På billedet ses Josef figuren, som pryder kirkens ene væg. Særligt malerkunsten havde de lokale anlæg for og tog til sig, og de udviklede en naiv og primitiv malerstil med enkle motiver af verden omkring dem, øens flora og fauna. En malerstil som man i dag finder over hele Nicaragua.
Den nicaraguanske kirke adskiller sig betydeligt fra de danske folkekirker blandt med disse præcolumbianske motiver.
På billedet ses kirkens afbildning af Jesu kors farver de hvide vægge. Selvom kirken er primitiv stråler den af glade farver og børnetegninger.
De farverige tegninger breder sig over store dele af kirkens vægge med sine finurligheder og små detaljer.