Radikal buddhisme

Hvad udenforstående ser som indelukket fundamentalisme, ser de udøvende selv som forsvar for sande værdier og magtstrukturer

For fundamentalister er deres tilganget værn mod andres besudling, eller mod modernitetens, materialismens, Vestens eller dumhedens udvanding af kerneværdier

Buddhistisk fundamentalisme

Begrebet kætteri har også i buddhismen været brugt mod andre veje; mahayana kritiserede theravada for at være elitær og kaldte derfor retningen for hinayana, ("Det lille Fartøj" i modsætning til mahayana, "Det store Fartøj"), theravada kritiserede mahayana for at være fejlslagen. I moderne tid ser man også konservative munke i Tibet eller Thailand kæmpe for traditionen, og i Vesten holder flere grupper og mestre på at fastholde buddhismen og at holde den ude fra new age eller anden religionsblanding.

Men hvor går grænsen mellem tilpasning til tid og rum og fejlagtig kortslutning? Er der grænser for, hvornår man stadig kan kalde noget for buddhisme, hvis man hævder, at buddhismen kan stå inde for både alt og intet? Netop fordi buddhismen i modsætning til f.eks. islam ofte bliver præsenteret som en blød religion med runde hjørner, er dens navn blevet taget til indtægt for mangt og meget, også i Vesten. Og selv om historien viser mange eksempler på buddhismen som en status quo-bevarende religion, kan man med lige så god ret hævde, at (dele af) læren står for (spirituel) revolution med markante standpunkter. Med andre ord, at buddhismen faktisk står for noget, der kan defineres og erkendes, og som ikke må udvandes.

Aum Shinrikyo

Den ekstremistiske magtanvendende fundamentalisme, der med paranoialignende verdensanskuelser ville først destruere og siden frelse verden, findes i enkelte, moderne, religiøse grupper, primært i Østasien. Det bedst kendte eksempel er den japanske gruppe AUM Shinrikyo (Aum, "Den sande Lære"). Asahara Shoko blev anset som den oplyste mester, der kunne dirigere folk væk fra den uafvendelige dommedag direkte til nirvana.

Først skulle forhindringer ryddes af vejen, personer skulle kidnappes eller dræbes, og som en magtdemonstration blev undergrunden i en Tokyo-station til et levende mareridt for tusinder af passagerer, der indåndede den farlige gift sarin. AUM Shinrikyo var fundamentalistisk i den forstand, at målet helligede ethvert middel i kampen om opfyldelsen af de religiøse anskuelser, som gruppen (til dels) havde fundet i buddhismen. Man hev stumper og stykker ud fra buddhismen (og senere andre religioner), og fremhævede disses ikke-diskuterbare sandheder som de blev udlagt af gruppens leder.

Srilankansk nationalisme

På Sri Lanka har buddhismen i 2.000 år været den dominerende religion for den dominerende gruppe, singhaleserne. Specielt efter at englænderne trak sig ud i 1948, var buddhismen det måske vigtigste middel til kulturel selvforståelse. Buddhismen blev politiseret af blandt andet grupper af militante buddhister, der også talte munke fra de forskellige sekter. Man trak på myter fra øens krønike, Mahavamsa, til at vise, at singhaleserne var et specielt udvalgt folk, og at buddhismen var den eneste, sande religion, som ingen skulle forurene.

Hverken udenlandske kolonisatorer eller indiske tamiler,der boede og bor i den nordlige og østlige del af øen. Borgerkrigen, der har taget livet af tusinder og sendt hundredtusinder af tamiler på flugt, har drejet sig om politiske spørgsmål, især om tamilernes ret til selvstændighed. Men den har også brugt religiøs retorik, og fundamentalistisk buddhisme på forskellige planer har høstet megen kritik fra omverden.

Kritisk buddhisme

Eksempler på moderne buddhister, der med en anseelig intellektuel ballast har forsøgt at forsvare grundlæggende buddhistiske værdier og praksisser, finder man i flere retninger i de fleste lande, også i Japan. Her har f.eks. intellektuelle zen-buddhister kritiseret præsteskabet for at være for slapt og for at have bevæget sig for langt fra dydens smalle sti. Flere har talt for genindførelsen af ?fundamental? buddhisme, som den blev prædiket og levet af Shakyamuni Buddha. Det gælder også to meget lærde zen-præster og professorer fra det zen-buddhistiske universitet Komazawa.

De har i årevis angrebet fortolkninger af buddhismen og ikke mindst dens praksisformer for at være lysår fra, hvad de ser som grundlæggende, "fundamental"buddhisme. Deres "kritiske buddhisme"er på et meget højt skolastisk niveau, og adskiller sig derfor fra, hvad man normalt forstår ved fundamentalisme. Men deres mål er med argumenter og forstand at vende tilbage til den sande kerne, og altså hvad de i en vis forstand derfor selv ser som "fundamentalisme?".