10 citater om religion og sundhed

"Djævlen tryller med alle de ting, som vi nyder i livet. Enten lider vi i vort helbred, eller vi lider i vor sjæl, eller vi bliver fede," sagde Albert Einstein, som her er fotograferet i 1933 med en god pibe tobak. Foto: Denmark

Meninger og citater om religion og sundhed kan man finde mange steder, både hos Albert Einstein, i Bibelen og Koranen og hos en dansk overlæge

Bliver man sund af at være religiøs? Og kan sundhedsfokus blive til religionsdyrkelse? Læs 10 citater om tro og sundhed.

1.
"Djævlen tryller med alle de ting, som vi nyder i livet. Enten lider vi i vort helbred, eller vi lider i vor sjæl, eller vi bliver fede."
Albert Einstein, fysiker og geni.

2.
Den, der har sundhed, har håb og tro, og den, der håber og tror, har alt.
Arabisk ordsprog.

3.
"Religiøse mennesker, som for eksempel beder dagligt og går i kirke mindst en gang om ugen, lever sundere, er mindre depressive og dør sjældnere af hjertekarsygdomme end andre."
Harald G. Koenig, amerikansk professor i psykiatri.

4.
Og videre, sandelig siger jeg jer: Alle sunde urter har Gud bestemt til menneskets helbred, fysik og nydelse. Hver urt i sin årstid og hver frugt i sin årstid; alle disse skal nydes med fornuft og taksigelse. Ja, også kødet af dyr og af luftens fugle har jeg, Herren, bestemt til menneskets nydelse med taksigelse; dog skal det nydes sparsomt; og det er mig til behag, at det ikke nydes, undtagen når det er vinter eller koldt, eller der er hungersnød.
Uddrag af en længere tekst om hvad der skal spises og drikkes, og hvad der ikke skal fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges skrift Lære og Pagter, afsnit 89.

5.
En sund sjæl i et sundt legeme.
Antikt ordsprog, som stadig bruges af mange kendte og ukendte - og i mange sammenhænge.

6.
Men du skal sige det, der stemmer med den sunde lære: at de ældre mænd skal være ædruelige, agtværdige, besindige, sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden; ligeledes at de ældre kvinder skal optræde, som det sømmer sig for hellige, at de hverken må være sladderagtige eller drikfældige, men skal være vejledere i det gode, så de kan opdrage de unge kvinder til at elske mand og børn, til besindighed og ærbarhed, huslighed, godhed, til at underordne sig under deres mænd, så Guds ord ikke bliver til spot.
Titusbrevet, kapitel 2, Det Nye Testamente.

7.
Hellere fattig, men rask og stærk end rig, men ramt af sygdom. Sundhed og et godt helbred er bedre end alverdens guld, et stærkt legeme er bedre end umådelig rigdom. Ingen rigdom er bedre end legemlig sundhed, ingen glæde er større end glæde i hjertet. Hellere døden end et bittert liv,hellere den evige hvile end uhelbredelig sygdom.
Kapitel 30, Siraks bog, De apokrype skrifter.

8.
Oh I mennesker! Spis af det, der er lovligt og godt på jorden, og følg ikke i Satans fodspor, for han er jeres svorne fjende. (2:168) Samt: Spis og drik, men vær ikke umådeholdende, for Gud elsker ikke de umådeholdende. (7:31).
Koranen.

9.
Videnskaben kan rense religionen fra fejl og overtro. Religionen kan rense videnskaben fra afgudsdyrkelse og falske absolutter.
Pave Johannes Paul d. 2.

10.

Sundhed er ved at udvikle sig til en religion for en voksende gruppe danskere. De er nærmest besat af sundhed og anser ikke længere sig selv som raske, men snarere som potentielt syge. Det sker godt hjulpet på vej af en sundhedsindustri, som taler varmt for detox- og udrensningskure som evig frelse. Jeg anser det mest af alt for at være en usund jeg-syge og et behov for kontrol.
Bente Klarlund Pedersen, overlæge og professor på Rigshospitalet.

Det er ikke alle troende, som er tilhængere af vin i en sundhedsfikseret tid som vores. Foto: .