10 religiøse citater fra amerikanske præsidenter

16 danske strande kan i år hejse det blå flag som tegn på, at badevandet lever op til EU's ...

"Et godt kendskab til Bibelen er mere værd end alle højere uddannelser tilsammen," sagde USA's 26. præsident Theodore Roosevelt (1901-1909), som her ses side om side med præsidenterne George Washington, Thomas Jefferson og Abraham Lincoln på Mount Rushmore i South Dakota. Foto: Sven Halling / Scanpix Danmark

"Vi må leve livet, som om Kristus vender tilbage allerede i eftermiddag." Jimmy Carter. Foto: Wikimedia

Religion.dk har fundet 10 kendte religiøse citater fra amerikanske præsidenter og præsidentkandidater

Den amerikanske valgkamp er i fuld gang, og ligesom ved alle amerikanske valg til præsidentposten spiller tro også denne gang en stor rolle. Tro er et spørgsmål, som kandidaterne må forholde sig til og udtale sig om. Derfor er det ikke svært at finde citater om tro fra amerikanske præsidenter og præsidentkandidater.

I det republikanske parti er det traditionelt set de konservative kristne værdier, som er udgangspunktet. De republikanske kandidater, nu Mitt Romney, må støtte op om traditionelle familieværdier og en konservativ kristen seksualmoral i form af modstand mod abort og homoseksuelles rettigheder, hvis de skal gøre sig håb om kernevælgernes stemmer. Det har været et oplagt mål for demokraternes drillerier under den nuværende valgkamp, da Romney tidligere har haft langt mere liberale holdninger.

På den anden side må demokraterne passe på, at de ikke kommer alt for langt væk fra kristne værdier. Det blev senest aktualiseret på partiets konvent i Charlotte i denne uge, hvor en passus om, at amerikanere der er villige til at arbejde hårdt ud fra deres Gud-givne potentiale, skal have chancen for at udleve dette, og partiets anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, blev skrevet ud af partiets officielle platform for snart efter at blive skrevet ind igen på personlig foranledning af Barack Obama.

Herunder er 10 citater vedrørende tro fra amerikanske præsidenter og præsidentkandidater gennem et par århundreder:

1. Bibelen er det bedste af alle skrifter på denne jord. Den indeholder mere livsvisdom end alle biblioteker tilsammen.
- John Adams, USAs 2. præsident, 17971801, medlem af den unitariske kirke, den 25. december 1813 i et brev til Thomas Jefferson.

2. Jeg skælver for mit land, når jeg tænker på, at Gud er retfærdig.
- Thomas Jefferson, USAs 3. præsident, 18011809, voksede op som anglikaner, men tilhørte ikke nogen bestemt kirkeretning som voksen, Notes on the State of Virginia, 1781-1782.

3. Religion er grundlaget for al god regeringsførelse.
- James Madison, USAs 4. præsident, 18091817, voksede op som anglikaner og deltog i gudstjenester i den episkopale kirke som voksen, den 20. juli 1785.

4. Denne nation under Gud.
- Abraham Lincoln, USAs 16. præsident, 1861-1865, tilhørte den presbytianske kirke, fra Gettysbergtalen den 19. november 1863.

5. Et godt kendskab til Bibelen er mere værd end alle højere uddannelser tilsammen.
- Theodore Roosevelt, USAs 26. præsident, 1901-1909, tilhørte den reformerte kirke.

6. Bed ikke om at livet bliver let - bed om at blive stærke mennesker. Bed ikke om opgaver, der står mål med jeres styrke - bed om en styrke, der står mål med jeres opgaver.
- John F. Kennedy, USAs 35. præsident, 1961-1963, tilhørte den romersk-katolske kirke. Her citerer han biskop Phillip Brooks.

7. Vi må leve livet, som om Kristus vender tilbage allerede i eftermiddag.
- Jimmy Carter, USAs 39. præsident, 1977-1981, medlem af baptistkirken, tale i marts 1976.

8. Hvis vi nogensinde skulle glemme, at vi er en 'nation under Gud', så bliver vi en nation, der går under.
- Ronald Reagan, USAs 40. præsident, 1981-1989, tilhørte den presbyterianske kirke, den 23. august 1984 i Dallas, Texas.

9. Politik er ikke religion, og vi må regere på baggrund af facts, ikke teologi.
- Bill Clinton, USAs 42. præsident, 1993-2001, medlem baptistkirken, citat fra kritik af daværende præsident George W. Bush i 2004.

10. Vores nation er bygget på princippet om religiøs tolerance. Det er jo selve grunden til, at mange af de første patrioter kom hertil.
- Mitt Romney, præsidentkandidat i 2012, tilhører mormonbevægelsen, Jesu Kristi Kirke af Sidste dages hellige, i interview med Larry King, 2011.