Ti kristne citater om tro

"Frygt ikke, tro kun," siger Jesus ifølge Markusevangeliet. Foto: Wikimedia Commons

Hvad vil det sige at tro? Kristne har igennem århundreder givet deres bud. Læs 10 centrale citater her

I kristendommen er troen helt afgørende. Det er den og ikke kultiske handlinger eller andre former for gerninger der først og fremmest definerer forholdet mellem Gud og menneske. Her følger en række citater fra den kristne teologihistorie.

1.
Abram (Abraham, red.) troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed
- 1. Mosebog, Det Gamle Testamente

LÆS OGSÅ:
Abraham - troens far

2.
Frygt ikke, tro kun!
- Jesus ifølge Markusevangeliet

3.
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
- Johannesevangeliet

4.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden
- Apostlen Paulus (1. årh. e.Kr.)

5.
Ligeledes lærer de (reformatorerne, red.), at menneskene ikke kan retfærdiggøres overfor Gud ved egne kræfter, fortjenester og gerninger, men at de retfærdiggøres uforskyldt for Kristi skyld ved troen, når de tror, at de tages til nåde, og at synderne forlades for Kristi skyld, han som ved sin død har gjort fyldest for vore synder. Denne tro tilregner Gud som retfærdighed for sig.
- Confessio Augustana, luthersk bekendelsesskrift (1530)

6.
Troen er en levende, dristig tillid til Guds nåde
- Martin Luther, reformator (1483-1546)

LÆS OGSÅ: 13 berømte citater af Martin Luther

7.
O vidunder-tro! Du slår over dybet din gyngende bro, som isgangen trodser i brusende strand, fra dødningehjem til de levendes land; bo lavere hos os, det huer dig bedst, du højbårne gæst!
- N.F.S Grundtvig, præst og salmedigter (1783-1872)

8.
Troen på Gud er som risikoen ved at svømme: Man må betro sig til elementet og se, om det bærer
- Hans Küng, katolsk teolog, præst og forfatter (1928)

9.
Stjernestunder, livets under, luft og smag og syn er nyt! Blodet bruser, løvet suser, havets rum er højt og lydt! Mærk: alt liv går udad! - Giv! For tro er liv.
- Jørgen Gustava Brandt, digter (1929-2006)

10.
Erkendelsen af Gud vil altid være begrænset, selv troens erkendelse. I troen erkender vi ikke alt om Gud, men vi erkender det, der er væsentligt for os at vide, at han er kærlighed.
- Jakob Wolf, Dr.theol (1952)

LÆS OGSÅ: Spørg om religion: "Troens øje ser mere"