Asatroende hylder naturkræfterne

Asatroende holder juleblót i Hareskoven i 2003. Foto: Kristian Linnemann Nordfoto

Blótet ved sommersolhverv er en hyldest til årets længste dag og de nordiske guder. Samtidig er blótet en anledning til at styrke de asa-troendes helt personlige relation til guderne og naturen

Sommersolhvervsblótet er et pejlemærke i naturens cyklus, som vi mennesker er underlagt. Vi markerer, at vi har nået et højdepunkt i naturen og samtidig i menneskets rytme.

Sådan forklarer Teresa Østergaard, talskvinde i Århus Blótlaug, meningen med sommer- og vintersolhvervsblótene, som er de to vigtigste højtider for asa-troende.

Blótet handler om at komme i kontakt de kræfter, der omgiver os og binder os sammen med alle de energier, der er i verden omkring os, siger hun.

De to solhvervsblót fejres som regel på årets længste og korteste dag. Dagene markerer yderpunkterne i solens bane og dermed naturens døsige dvale eller frodige vækst. For asatroende er sommersolhvervsblótet et ritual, hvor relationen til naturkræfterne og guderne er særlig stærk. Naturen er forbundet med noget oprindeligt og uspoleret, og det er den oprindelighed, der hyldes og genopdages i det ældgamle blótritual, mener de asatroende, som ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet er steget i antal i de senere år.

"Natur er det, der er. Kultur er skabt af mennesker. Man er jo i kontakt med noget mere oprindeligt, når man er i naturen, og det er derfor, at vi har de fleste af vores religiøse oplevelser i naturen", siger Linda Nørgaard. Hun er formand for asatrossamfundet Forn Sidr, og det er hende, der er den rituelle leder af Forn Sidrs sommersolhvervsblót, som i år bliver fejret på Djursland.

Morten Warmind er lektor i religionssociologi på Københavns Universitet og har forsket i nordisk religion. Det er også ham, der har lavet undersøgelsen om de asatroende i Danmark, og han er enig i, at det er en forestilling om noget oprindeligt, der knytter asatroende til naturen.

"Oprindelighed er sådan et rigtigt 70'er-udtryk. Men den er god nok for de asatroende. Det handler om at kunne være sig selv og at finde tilbage til sine rødder," siger han.

Samtidig forklarer han, at dyrkelsen af naturen er tæt knyttet til dyrkelsen af det, de asatroende opfatter som de gamle guder.

"De asatroende indretter sig efter naturordenen, men når man anråber elementerne, så anråber man samtidig guderne. Guderne anses for at stå for de fire elementer og samtidig de fire verdenshjørner, og på den måde får man jo altså anbragt sig selv i midten af universet," siger han.

Gamle nordiske guder som Freja, Frej, Odin og Tor er hjørnestenene i asatroens gudegalleri. Men også aser, vaner, vætter samt usynlige kræfter i naturen er knyttet til trosforestillingen.

For Teresa Østergaard, Århus Blótlaug, er det netop de kræfter, som hun har det tætteste forhold til.

"Jeg tror, at det er problematisk for mange asa-troende at tale om den anden verden som en form for åndeverden eller paradisisk verden. Sommersolhvervsblót er at hylde, ære og markere et fællesskab til denne verden med alle de kræfter, der opererer i den. At komme i kontakt med de kræfter, der omgiver os og binder os sammen," siger hun.

Linda Nørgaard, Forn Sidr, er af en anden opfattelse. Hun lægger vægt på, at sommersolhvervsblótet markerer relationen til guderne.

"Folk går til blót med utrolig mange forudsætninger og grunde. Men at dyrke guderne er en nødvendighed; når jeg tror på nogle guder, indebærer det selvfølgelig, at jeg ønsker at hylde dem og at være i kontakt med dem," siger hun.

Dermed peger hun på et typisk træk ved asatroen. Nok er det muligt at finde faste ritualer med et bestemt formål. Men det er i lige så høj grad op til den troende selv at finde frem til en personlig mening med ritualet.

"Det er karakteristisk for de asatroende, at de har meget lidt lyst til at styre hinandens individuelle opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert," siger Morten Warmind, Københavns Universitet.

Når medlemmer af Forn Sidr samles i en rundkreds og indvier helligstedet for årets sommersolhvervsblót, har Linda Nørgaard forberedt nogle bestemte rituelle handlinger, de asatroende skal foretage i fællesskab for at fejre lyset og guderne. Men hvilke kræfter de troende derefter tager kontakt til, bestemmer de helt selv.