Et nyt ansigt på Hizb ut-Tahrir?

Det omstridte parti Hizb ut-Tahrir-Skandinavien har fået en ny talsmand, og organisationen virker mere imødekommende, end den har virket de seneste år. Vi har talt med islamforsker Kirstine Sinclair om partiet og dets fremtid

Jeg tror, de er nødt til at forny sig. Nu har de kørt de her skræmmekampagner i næsten ti år i Danmark. De er simpelthen nødt til at gøre noget andet nu. Og nu prøver de så den her nye, lidt mere imødekommende stil, hvor der er skruet ned for partisymbolerne og den skarpe retorik.

Sådan siger islamforsker Kirstine Sinclair om den situation, partiet Hizb ut-Tahrir står overfor i dag.

Hizb ut-Tahrir, som blev stiftet i 1953 i Jerusalem, kom til Danmark i 1994. Siden er de ofte blevet diskuteret i medierne og blandt politikere for deres yderligtgående udtalelser og deres modstand mod et vestligt, demokratisk værdigrundlag.

Frem til vinteren 2008-2009 var formanden Fadi Abdullatif talerør for organisationen. I den periode har han været anmeldt for voldsopfordrende udtalelser flere gange og sad i 2008 tre måneder i fængsel for trusler mod tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

I Danmark har Rigsadvokaten flere gange undersøgt, om der er belæg for at forbyde Hizb ut-Tahrir i Danmark. Senest, i 2008, fandt man, at organisationen ikke kan opløses, da der ikke findes beviser for, at bevægelsen har et ulovligt formål eller virker ved ulovlige midler.

I dag har organisationen i Danmark fået ny talsmand, Chadi Freigeh, og Sinclair fremhæver, at Hizb ut-Tahrir på flere områder har lagt en ny stil i løbet af det seneste år, som giver dem mulighed for bedre at gå fremtiden i møde.

Jeg synes aldrig Fadi Abdullatif har været særlig imødekommende overfor pressen og han har altid slået mig som en, der tænkte, at den bedste strategi var at holde kortene tæt til kroppen. Den nye mand, Chadi Freigeh er meget mere imødekommende. Han er hurtigere til at svare på henvendelser, spørgsmål og mails, siger hun.

I en pressemeddelelse, som Chadi Freigeh havde udsendt i forbindelse med deres årlige konference i Bella Centret i oktober, problematiseredes den måde, foreningen er blevet udstillet i pressen og af forskellige politikere:

"Vi opfordrer de fornuftige iblandt Vestens politikere, debattører og mediefolk til at lægge den islamfjendtlige retorik bag sig, idet den kun skaber kløfter, som ikke gavner nogen parter", stod der blandt andet.

Ifølge Kirstine Sinclair spiller den retorik, der anvendes over for organisationen også en afgørende rolle for Hizb ut-Tahrir:

Der er ikke nogen tvivl om, at den måde, hvorpå man taler om en organisation eller et politisk fænomen i samfundet, kommer til at sætte nogle rammer for, hvad de kan sige om sig selv, og hvordan de definerer deres eget projekt, siger hun.

Organisationen opfordrede i stedet interesserede til fordomsfrit at møde op til saglig debat og dialog på konferencen.

Men samtidig understreger Hizb ut-Tahrir, at det er vigtigt for organisationen klart at tage afstand fra en hver form for vestlig demokrati.

Så spørgsmålet er, om Hizb ut-Tahrir overhovedet har en interesse i at skabe saglig debat med ikke-muslimer.

Der bliver ifølge Kirstine Sinclair ikke tale om at få en debat med Hizb ut-Tahrir, som man kan have det med andre partier. Og partiet ser da heller ikke sig selv som et politisk parti på linje med andre danske partier.

Problemet med Hizb ut-Tahrir er, at de ikke vil opfatte det som en saglig debat, med mindre deres synspunkter bliver gengivet præcist, siger Sinclair.

Organisationen har indførelsen af den såkaldte Khilafahstat (en kalifat-stat) som et af kernepunkterne i deres program. De fremstiller sig selv som et parti, men for Hizb ut-Tahrir er det klart, at det ikke er politisk indflydelse i det danske system, de ønsker:

De er jo imod demokrati og enhver form for folkestyre. De mener, at der kun er en, der kan sætte reglerne, og det er Gud. Det vil sige, de mener, at man kan finde opskriften til, hvordan man skal indrette et samfund i Koranen. På den måde kommer de ikke til at tage del i et demokrati, og de er ikke et parti i vores forstand. De ønsker ikke indflydelse på det demokratiske systems præmisser, og de fraråder faktisk muslimer at stemme og stille op til valg, siger Kirstine Sinclair.

Men Hizb ut-Tahrir kan alligevel samle folk.

Det lykkedes dem således at fylde Bella Centret med over 1000 mennesker i oktober til den årlige konference.

Kirstine Sinclair, som selv deltog i konferencen understreger, at man må tage hatten af for den måde, organisationen formår at skabe et positivt budskab til arrangementer som det i Bella Centret.
Og på den måde er de ikke bare dygtige retorikere og projektmagere, mener hun, men altså også dygtige politikere i en utraditionel forstand:

De bruger ord, som normalt optræder i en god politisk debat. De taler om en saglig debat og om, at muslimer har meget at tilbyde Vesten man prøver ligesom at vende det hele lidt på hovedet, siger hun.

Hizb ut-Tahrir er ifølge dem selv en organisation, der byder alle muslimer velkomne og på denne måde ønsker at repræsentere alle muslimer. Ifølge talsmanden, Chadi Freigeh, er organisationen, som er sunnimuslimsk, da også åben for både shia- og sunnimuslimer.

Til konferencen i Bella Centret var mange mødt op, og spørgsmålet er, om Hizb ut-Tahrir faktisk er repræsentative for muslimer i Vesten.

Det kan man diskutere, mener Sinclair.

Nogle af de emner, som Hizb ut-Tahrir beskæftiger sig med, er nemlig emner, som mange muslimer interesserer sig for, siger hun. Hun fremhæver den muslimske identitet og spørgsmål om integration i de vestlige samfund som eksempler på sådanne emner.

Konferencen, som bar titlen Muslimers rolle i Vesten, var sammensat af en række talere, som præsenterede oplæg om identitet og selvforståelse, integration, ligestilling og arbejdet for partiet i Danmark og England.

Men til trods for interessen for og arbejdet med emner som disse er Hizb ut-Tahrirs repræsentativitet set på verdensplan ikke særlig iøjnefaldende for Sinclair at se:

Det, der har hovedvægt til konferencer som denne, uddyber hun, er ikke kernepunkter fra partiet - som kalifatstatens indførelse (Khilafah) - men emner, som af forskellige grunde optager mange muslimer:

De kan samle folk, de kan skabe debat. Men når det kommer til deres kernepunkter, så er de ikke repræsentative, siger hun.

Samtidig påpeger hun, at alt tyder på, at medlemstallet i Danmark er forholdsvis begrænset.

Et gennemgående tema på konferencen var integrationen af muslimer i de vestlige samfund, som Hizb ut-Tahrir ser som et problem.

Taimullah Abu Laban, som talte ved konferencen, behandlede identitet og integration. I sin tale sagde han blandt andet:

At være dansk, fransk eller britisk muslim betyder ikke blot, at man lever i Vesten, men det betyder, at man omfavner vestlige værdier.

For Laban er problemet med integrationsdiskussionen, at det ikke er et ønske at være dansk, fransk eller britisk muslim, men at være muslimsk muslim.

I Vesten tvinges muslimer gennem integrationen til assimilation og til at omfavne vestlige værdier, og det er her, problemet er, sagde Laban. Identitet er nemlig et spørgsmål om værdier:

Hvis identitet kun var et spørgsmål om at tage uddannelse eller at tale flydende dansk, så ville de vestlige regeringer ikke have noget problem med muslimerne, sagde han.

Den danske imam, Abdul Wahid Pedersen, er enig med Hizb ut-Tahrir i, at den måde, muslimer omtales på i dag, er et væsentligt problem.

Jeg synes ikke bare det er retorikken og formen, der er et problem, det er også selve indholdet. Når man kalder muslimske mænd for voldtægtsforbrydere eller sammenligner tørklædet med et hagekors, så er det jo ikke bare formen, det er selve det budskab, man sender ud, siger han.

Abul Wahid Pedersen ser det som nødvendigt, at man må sætte fokus på retorikken overfor muslimer for at gøre et eller andet. Han er på denne måde enig med Hizb ut-Tahrir i, at man aktivt bør forholde sig til måden, muslimer omtales på i dag.

Men, modsat Hizb ut-Tahrir, ser han ikke integrationen af muslimer i det vestlige samfund som noget problem:

Jeg ser ikke de to ting som noget, der er i konflikt. Jeg er dansk, og jeg er muslim. Og jeg er sandelig i høj grad integreret, og det vil jeg blive ved med at være.

Repræsentative for muslimer i Danmark, mener Abdul Wahid Pedersen heller ikke, man kan sige, Hizb ut-Tahrir er. Han uddyber, at han ikke kan sige, om organisationen rummer både sunni- og shiamuslimer, men at repræsentationen bør tages med et gran salt.

Repræsentative eller ej, så virker det som om, at Hizb ut-Tahrir har tænkt over måden, de fremstiller sig selv på. Og måske er der tale om en mere fremsynet facon.

Kirstine Sinclair mener, at Hizb ut-Tahrirs nye stil er mere i overensstemmelse med den, man har set fungere i Storbritannien i flere år. Hun mener, at den nye stil sammen med det faktum, at Hizb ut-Tahrir har været i Danmark siden midten af 90erne, tyder på, at organisationen er kommet for at blive, og at der er gods nok i ideologien:

Jeg synes, der sker noget. Personerne på de indflydelsesrige poster har betydning for måden, sagen bliver solgt. Jeg tror Hizb ut-Tahrir i Danmark er begyndt at lære af, hvordan man har grebet tingene an i Storbritannien pr.-mæssigt og til events, siger hun.

For at sikre fremtiden, må organisationen også tænke mere over den måde, de fremstilles på mener Sinclair.

Om Hizb ut-Tahrir så faktisk har fået et nyt ansigt, må tiden så vise.

LÆS OGSÅ:Hizb ut-Tahrir kan ikke opløses.

Kirstine Sinclair er Ph.d.-stipendiat og ekstern lektor på Suddansk Universitet, Center for Mellemøststudier.