Ny hjemmeside hjælper muslimer med at finde den korrekte kærlighed

US Secretary of State Hillary Clinton speaks on the Haitian earthquake during a press conference at PACOM, ...

På det nye site singlemuslim.dk er det muligt for muslimer at finde en ægtefælle. Initiativtagerne til sitet håber også, at sitet vil skabe netværk og venskaber blandt muslimer i Danmark. Modelfoto: Scanpix

Soldiers of the US Army arrive at the Port au Prince international airport on January 15, 2010, three days ...

På det nye site singlemuslim.dk er det muligt for muslimer at finde en ægtefælle. Initiativtagerne til sitet håber også, at sitet vil skabe netværk og venskaber blandt muslimer i Danmark. Foto: Erwin Wodicka. / Colourbox

En ny dansk hjemmeside gør det muligt for muslimer at finde en ægtefælle og samtidig overholde muslimske regler og love. Initiativtagerne påpeger, at det ikke er en datingside, men at målet er ægteskab

Der er godt nyt til muslimer, der gerne vil giftes, men som endnu ikke har fundet en partner. Den nye, danske hjemmeside singlemuslim.dk tilbyder nu, at muslimer på jagt efter en ægtefælle kan oprette en profil og forhåbentligt finde en passende kandidat på sitet. Stifterne af sitet håber, at sitet kan føre til, at mange muslimer bliver gift:

Vi har lavet siden for at give muslimer i Danmark en mulighed for at finde en ægtefælle i Danmark. Det er ikke en datingside, men en ægteskabsside. De folk, der bruger siden, skal have som mål at søge ægteskab, fortæller Insa Hussain Juel, der er af pakistansk oprindelse, og som sammen med sin danske mand har lavet siden singlemuslim.dk.

LÆS OGSÅ: 300.000 danskere bruger nettet til dating

Singlemuslim.dk er ikke det første muslimske datingsite. Men til forskel fra de andre muslimske datingsites afholder singlemuslim.dk også særlige ægteskabsarrangementer, hvor brugerne kan møde ægteskabskandidater, som de er særligt interesserede i. Til arrangementerne opfordrer singlemuslim.dk til, at brugerne hver især medbringer en mahram, som er en person, brugeren ikke kan blive gift med. Det er typisk en far eller en bror. Når to brugere, der er interesserede i hinanden, hver især medbringer en mahram, overholder de muslimske love og regler, så de frit kan tale sammen:

Det er tilladt at tale sammen, fordi man har en anden med. Så kan man stille de spørgsmål, man har, og lære hinanden bedre at kende, forklarer Insa Hussain Juel og fortsætter:

Man kan for eksempel spørge, om den anden vil have børn, eller hvor praktiserende han er. Nogle tilbyder ægteskab første gang, men det er de færreste.

LÆS OGSÅ: Kun tre religiøse hjemmesider i top 100

Selvom sitet giver muslimer mulighed for at overholde de regler og love, islam foreskriver, har stifterne af sitet alligevel mødt nogle stykker, som har været kritiske over for deres ide:

Vi er på facebook, og der har der været nogle, som var skeptiske, fordi de troede, det var et rigtigt datingsite. Og dating er ikke tilladt i islam, fordi man ikke må flirte og have kærester. Det skal være med henblik på ægteskab, hvis du vil lære en af det modsatte køn at kende. Og vores site er netop et ægteskabssite, hvor folk ønsker at søge ægteskab, forklarer Insa Hussain Juel.

Normalt er det skik i islam, at det oftest er forældrene, som sørger for at finde en passende ægteskabskandidat til deres giftemodne barn. Datingsitet giver den giftelystne muligheden for selv at finde en ægtefælle, men familiens anerkendelse af den kommende ægtefælle betyder alligevel noget, mener Insea Hussain Juel:

Det normale er, at ens familie godkender kandidaten. Men hvis familien ikke gør det, er man fri til at gifte sig alligevel. Men man vil selvfølgelig gerne finde en, familien kan acceptere, siger den ene af de to stiftere af singlemuslim.dk.

Initiativtagerne til singlemuslim.dk håber også, at sitet kan være med til at skabe et netværk blandt muslimer i Danmark.