Stadig flere danskere beder til Odin og Thor

I øjeblikket er der cirka 800 medlemmer af asatrofællesskabet Forn Sidr, og trossamfundet oplever en medlemsstigning på 3-5 procent årligt, vurderer formand Martin Franck. Foto: BJARKE ØRSTED

Antallet af medlemmer i trossamfundet for asatroende Forn Sidr stiger. Sammenlignet med kristendommen giver asatroen plads til individualitet og personligt ansvar, og det gør den nordiske tro populær, mener professor

Du behøver hverken spille rollespil, være spejder eller have langt hår og en Thorshammer om halsen for at være med i trossamfundet for asatroende, Forn Sidr. Og netop friheden til at være sig selv er ifølge formand for Forn Sidr Martin Franck en af hovedårsagerne til, at trossamfundet i øjeblikket oplever en stigning i antallet af medlemmer.

Vi har eksisteret siden 1997, og efter vi blev godkendt som trossamfund i 2003, oplevede vi en eksplosion i medlemstallet, hvorefter stigningen blev mere moderat. Det seneste år er antallet af medlemmer imidlertid steget voldsomt. Hver gang et medlem melder sig ud, kommer cirka femten nye til, og når alle tal er regnet sammen, har vi i øjeblikket cirka 800 medlemmer og en medlemsstigning på 3-5 procent årligt, vurderer Martin Franck.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om nordisk mytologi

Tilstrømningen af medlemmer begrunder han blandt andet med trossamfundets frie fortolkning af de oldnordiske skrifter.

Mit indtryk er, at mange vælger asatroen på grund af vores historiske fundament, der er meget konkret skandinavisk. Samtidig er vi meget åbne over for forskellige tolkninger af den nordiske mytologi. Vi pålægger ikke vores medlemmer et bestemt livssyn eller forsøger at forklare, hvordan man skal læse de gamle tekster. Asatroen handler jo ikke nødvendigvis om, at en kæmpe-jætte og en ko skabte verden, for den historie tages ikke bogstaveligt særlig mange mennesker. Til gengæld kan de gamle myter og guder bidrage med et verdenssyn, der handler om være god mod naturen, opleve konsekvens af handling, give noget godt igen og i det hele taget være et godt menneske, siger Martin Franck.

Han påpeger, at forskellige mennesker spejler sig i forskellige guder.

Favoritguder er generelt for religioner med flere guder end én. Man slipper ideen om, at en gud kan det hele, for ingen er perfekte, og i asatroen er guderne egentlig bare mennesker på niveau to. Det er forskelligt, hvilke guder der tiltaler vores medlemmer i forskellige situationer og perioder af deres liv. Hvis man for eksempel vil have viljestyrke på arbejdet er det Thor, man går til, mens mange hylder Freja i forbindelse med begær og kærlighed, siger Martin Franck.

Netop asatroens fokus på individet tiltrækker mange moderne mennesker, mener ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Samfund Idéhistorie ved Århus Universitet Jacob Christiansen Senholt.

Asatroen passer godt til det moderne menneske, fordi troen opfordrer til personligt ansvar og giver frihed til at læse i Eddaen, som man har lyst til. I asatroen er der også meget fokus på at realisere sig selv og sine egne drømme, og man kan frit vælge, hvilke dele af asatroen, man vil dyrke. I forhold til for eksempel kristendommen, hvor nogle mennesker måske godt kan føle, at bestemte dogmer og moral bliver trukket ned over hovedet på dem, er det, at folk vælger asatroen, et udtryk for en moderne supermarkedsmentalitet, mener Jacob Christiansen Senholt.

Han påpeger, at det er en blandet skare af mennesker, der tilslutter sig den oldnordiske tro.

De asatroende er bredt repræsenteret, hvad angår alder og uddannelse. Medlemmerne er både akademikere og ufaglærte, men et flertal går meget op i natur og økologi. Det er helt i overensstemmelse med, at asatroen er en naturreligion med fokus på årets gang, landbrugssamfundet og frugtbarhedsguderne. Kristendommens naturbillede kan tolkes som om Gud gav jorden til menneskene, der skal herske over den, mener Jacob Christiansen Senholt.