Yngre muslimer ønsker en mere asketisk ramadanmåned

Mange steder i verden er muslimernes faste, ramadanen, forbundet med en tradition for at servere et festmåltid, når solen er gået ned om aftenen. Men flere yngre muslimer er begyndt at tage afstand fra det, de mener, er overdrevent indtag af mad under ramadanen, da det strider mod fastens formål. Iris

"Jeg har rejst der som barn med mine forældre, på gymnasietur til Paris, på interrail, og jeg har ...

Mange steder i verden er muslimernes faste, ramadanen, forbundet med en tradition for at servere et festmåltid, når solen er gået ned om aftenen. På billedet ses eksempelvis et Iftar-marked i Bangladesh, hvor der sælges et væld af forskelllige retter til aftenens iftar-måltid. Men flere yngre muslimer er begyndt at tage afstand fra det overdrevne indtag af mad under ramadanen, da det strider mod fastens formål. Foto: Bayazid Akter Demotix Denmark / Scanpix

En dadel og et glas vand. Det er, hvad det første måltid efter solnedgang åbnes med i muslimernes faste-måned. Traditionen tro efterfølges dadlen af mange retter og søde sager, men en ny generation af muslimer søger mod en mere asketisk madkultur under ramadanen

I Danmark betegner faste-lavn oprindeligt aftenen inden den kristne faste, hvor der i middelalderen var tradition for at spise et stort festmåltid. Under den muslimske faste, ramadanen, afsluttes fasten med et festmåltid, men hver aften under ramadanen er der også tradition for at indtage et stort måltid bestående af mange retter og et større udvalg af søde sager det såkaldte iftar-måltid.

Eksempelvis omfatter nogle af de mest populære opskrifter til iftar-måltidet på en amerikansk mad-hjemmeside blandt andet chokoladekage og snickers-tærte.

LÆS OGSÅ: Linsesuppe og dadler viger for pizza og chokolade under ramadanen

Ifølge den muslimske forfatter og religionssociolog Sherin Khankan er aftenen efter en hel dags faste et særligt tidspunkt, hvor størstedelen af verdens 1,6 milliarder muslimer tager hul på et måltid på samme tid, hvilket kræver fejring.

Man laver typisk flere retter under ramadanen, end man gør til daglig, hvor man nøjes med en enkel. Det er jo en speciel følelse, fordi man har været afholdende en hel dag, så man vil gerne gøre lidt ekstra ud af det. Derfor bliver der også ofte serveret dessert og søde kager, da folk har brug for noget sødt efter en hel dag med faste, fortæller Sherin Khankan.

Retterne, der serveres til et iftar-måltid, varierer typisk alt efter, hvilken kultur familien lever efter. Hvis man er pakistaner, kommer der pakistanske retter på bordet, hvis man er marokkaner, kommer der marokkanske retter på bordet. I Sherin Khakans familie lever de efter pakistanske traditioner, og der kan maden eksempelvis bestå af linsesuppe, spinatretter, kyllingeretter, lammekød og pandestegt brød.

LÆS OGSÅ: Julekurven får ramadan-pendant

Det er dog gennemgående for mange kulturelle retninger at åbne for aftenens måltid med en dadel og et glas vand, hvilket man også gjorde på profeten Muhammeds tid, og som desuden nævnes flere steder i Koranen som oplagt næringskilde efter en faste-periode.

Ny generation lever asketisk under ramadanen
Men den 39-årige Sherin Khankan argumenterer også for, at tendensen til at servere store mængder mad under iftar-måltidet i særdeleshed er karakteristisk for hendes forældres generation.

Der er mange muslimer fra mine forældres generation, der laver rigtig meget mad under ramadanen. Men jeg tror, at der er en form for modvilje mod den tradition blandt den nye generation, der tager afstand fra overflodsindtag af mad. Måske kan man kalde det en tilbagevenden til det asketiske ideal, som også var profetens ideal, siger religionssociologen.

At faste under ramadanen er blandt andet ment som en prøvelse i selvdisciplin, hvilket netop kan karakteriseres som profeten Muhammeds ideal. Derfor afholder muslimer sig igennem ramadan-måneden fra at spise, drikke, ryge og sågar have seksuel samkvem med sin ægtefælle i dagtimerne.

LÆS OGSÅ: Billedserie: Muslimer i bøn under ramadanen

Der er flere yngre muslimer, der overfører idealet om selvdisciplin til måltidet før og efter solnedgang. Også Michael Aytac, bestyrelsesmedlem i den landsdækkende organisation Islamisk Videns- og Informationscenter, fokuserer på ideerne bag ramadanen, når han laver mad til sin familie i faste-måneden.

Der er nok mange, der spiser meget mad efter solnedgang, idet de er sultne efter en hel dags faste. Det er selvfølgelig ikke forbudt, men meningen med ramadanen er jo, at man skal koncentrere sig om det ikke-verdslige og de mere åndelige værdier for derved at komme tættere på sin skaber samt få en bedre forståelse for de mennesker, som ikke har så meget her i livet. Hvis det materielle fylder for meget i vores liv, så er der ikke tilstrækkelig plads til de åndelige værdier, og den balance bliver udlignet under ramadanen, hvor man skærer indtaget af mad ned til to gange om dagen, siger Michael Aytac.

Ud over at være opmærksom på åndelig afholdenhed spiller der også nogle sundhedsmæssige aspekter ind i Michael Aytacs overvejelser omkring madindtag under ramadanen.

Vi prøver at holde os til en kostvejledning, der fraråder indtag af sukker og koffein, så i stedet for desserter efter aftensmad spiser vi for eksempel frugt. Den pause ens krop får ved at faste en hel dag, går lidt tabt, hvis man indtager et helt festmåltid om aftenen, så kommer kroppen på arbejde igen hele natten og det kan næsten medvirke til, at det er sværere at komme igennem næste dags faste, understreger han.

Brochure skal vejlede om ramadan-kost
Den muslimske paraplyorganisation Dansk Muslimsk Union har af samme årsag udgivet en ramadan-brochure, hvor læger og andre fagfolk giver råd til en sund faste og præsenterer reglerne for, hvornår og hvem der må faste.

LÆS OGSÅ: Ramadanen i tal

Her fremlægger de, at fasten under ramadanen kan være gavnlig for den åndelige og fysiske sundhed, hvis den rigtige kost bliver fulgt, men kan samtidig også forværre den. Det kan være decideret skadeligt at spise for meget mad under fasten, og den mad, man indtager, må ikke afvige for meget fra den sædvanlige kost. Her er det vigtigt at indtage fiberholdig mad, der fordøjes langsomt, såsom tørret frugt, korn og grøntsager. Samtidig bør man undgå de hurtigt forbrændende produkter som sukker, hvidt mel og fedtstoffer.

Som eksempel henviser brochuren til Koranens retningslinjer for sund mad og genopfrisker, hvad profeten Muhammed indtog af føde under ramadanen, hvilket var mælk, dadler, lam/får og havre.

Jannah Betina er projektleder i foreningen Danish Muslim Aid og er enig med Michael Aytacs og Dansk Muslimsk Union i, at ramadanens budskab om beherskelse også skal følges efter solnedgang.

Ifølge Koranen må du aldrig indtage en overflod af mad, du må aldrig spise overdådigt. Det hedder sig, at du skal spise, til du lige akkurat er mæt og ikke mere. Ramadanen er ikke en tid, hvor man skal feste og leve i overflod, da det er en periode, hvor man bliver mindet om andre folk, der har det dårligere end en selv man har respekt for maden den måned, pointerer hun.

SE OGSÅ: Billedserie: Muslimer i bøn under ramadanen