Hvad er skuddag?

I følge traditionen må kvinden på skuddag falde på knæ for sin udkårne

I følge traditionen må kvinden på skuddag falde på knæ for sin udkårne og fri til ham. En ellers uhørt ombytning af kønsrollerne - i hvert fald historisk set Foto: Antonioguillem - Fotolia

Skuddag falder altid den 29. februar - og så alligevel ikke. Årets ekstra dag har både historisk og astronomisk vakt opsigt. Og hvis du er en giftelysten kvinde, byder dagen i dag på alle tiders chance

Det tager Jorden cirka 365 og et kvart døgn at rejse rundt om solen. Hvert fjerde år samles de kvarte døgn sammen, og giver et ekstra døgn – skuddag. 

Ifølge den gamle romerske månekalender var februar årets sidste måned, som varede 23 dage. Ønsket for skuddag var, at det ikke blot skulle blive 'endnu en arbejdsdag', derfor blev skuddag lagt som den 24., så nytårets festivitas kunne vare i flere dage.

Det vil sige, at skuddagen den dag i dag faktisk stadig falder den 24. februar, selvom vi normalt taler om den 29. februar som årets ekstra dag. 

To forskellige myter forklarer frier-traditionen

Traditionen tro er skuddag den eneste dag, hvor kvinder må fri til deres mænd. Men hvorfor er det lige den dag, mænd skal være klar til at sige ja eller nej? To forskellige myter forklarer ombytningen af kønsroller.

Den første myte handler om den skotske dronning Margaret, som i år 1288 indførte, at enhver kvinde ”af både høj og lav byrd” måtte fri på skuddag. Hvis manden afviste kvindens frieri, skulle han bøde med 12 par hvide silkehandsker, en hvid silkekjole eller strømper.

Dronningen har dog næppe selv friet, for hun døde som otte årig. I 1288 var dronningen i øvrigt fem år gammel, og befandt sig i Norge.

En anden forklaring om frieriet er, at to irske helgener, St. Patrik og St. Brigid, enedes om, at giftelystne kvinder kunne få lov til at fri til deres udkårne i skudåret. Legenden siger i øvrigt, at St. Brigid skulle have friet til St. Patrik, som afviste hende med en silkekjole. Problemet med denne myte er imidlertid, at helgerne ikke levede samtidigt.

I Danmark skal kvinden fri til manden den 24. februar og ikke den 29., og hvis manden afviser hende, skal han råde bod på det med gaver af silke. En mand fra Finland, der afviser kvindens frieri, skal give hende stof til at sy en nederdel. I Grækenland opfattes det derimod som uheld, hvis man gifter sig i et skudår. 

Derfor har vi skuddag hvert fjerde år

I antikken varede et år 355 dage. Hvert andet år indsattes en ekstra måned af 22 dage, men denne ekstra måned forkludrede sæsonerne for landmændene. Julius Cæsar indså i år 46 f. Kr., at kalenderåret måtte ændres og grundlagde den julianske kalender. 

Kalenderen blev i stedet baseret på solen, hvormed ti dage kom til. Kalenderen blev udvidet fra 355 til 365 dage, og hertil kom en ekstra dag hvert fjerde år; skuddag.  

I 1582 var forskellen mellem kalenderåret og det astronomiske år vokset med ti dage. Pave Gregor XIII finjusterede det julianske kalenderår, da det plagede kirken, at påsken ikke kunne fastlægges.

Paven besluttede, at skuddag stadig skulle falde hvert fjerde år, men århundredeskifter måtte ikke være skudår, med mindre de var delelige med 400. Derfor faldt skudår ikke i år 1900, men derimod i år 2000. 

Er du en giftelysten kvinde, så fortvivl ej!

Københavns Rådhus vil vie par til såkaldte ”straksvielser” den 24. februar fra klokken 10-18. Her kan par komme ind fra gaden, og sige ”ja” til hinanden. Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), vil stå for vielserne. 

Kilder: 
historie-online.dk
bbc.com
videnskab.dk