Folkeskolens lærere bør undervise i menneskerettigheder

Den danske folkeskole hviler på centrale principper fra FN’s menneskerettighedserklæring. Derfor er det vigtigt, at skoleelever undervises i disse rettigheder - for eksempel gennem dannelsesfaget religion, mener lærestuderende Hassan Sabri

Religionsfaget i folkeskolen er et kulturbærende fag med mange dannelsesmæssige aspekter, og det er derfor oplagt at lade faget omfatte FN's menneskerettigheder, da dette er at betragte som en del af det dannelsesmæssige projekt.

Vi står os bedst ved at undervise og oplyse elever og børn, så de får et bredt og globalt samfunds- og verdenssyn. Dette kan og skal gøres gennem undervisning i menneskerettigheder. Det vil få eleverne til at begå sig i det nære samfund - men også i verdenssamfundet - som oplyste verdensborgere. 

Undervisningen i menneskerettigheder i skolen kan derudover bidrage til et sundt klima og klassemiljø præget af respekt, tolerance og ansvar. Det er her, børnene lærer at lytte, give og modtage gennem et klassemiljø præget af dialog om menneskerettigheder. Hvis vi ønsker, at eleverne skal være fortalere og gøre aktivt brug af deres viden om emnet, er det nødvendigt, at de har oplevet og eksperimenteret med disse rettigheder.

Desværre ser vi ikke en direkte og eksplicit formulering af menneskerettighederne i folkeskolens formålsparagraf eller i Fælles Mål for faget "kristendomskundskab", og det er således ikke obligatorisk at undervise i dette. Dog er formålsparagraffen så rummelig, at der kan gennemføres undervisning i dette emne og område, men det er op til den enkelte religionslærer.

Folkeskolens formål er: “At forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. Derudover understreges de tre værdier åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Disse tre værdier er ligeledes centrale værdier i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Da den danske folkeskole således hviler på centrale principper og dannelsesperspektiver sammenfaldende med FN's menneskerettighedserklæring, er det derfor vigtigt, at undervisningen afspejler dette.

Religionsfaget er som sagt et naturligt sted. 

Undersøgelser fra Amnesty International (2009) viser, at hver anden elev i den danske folkeskole i overbygningen ikke har kendskab til menneskerettighederne. Det er dybt bekymrende, og jeg mener, at lærerne ikke lever op til deres ansvar og svigter børnene, når de vælger ikke at undervise i FN's menneskerettigheder.

Vi må ikke tage kendskab til menneskerettighederne for givet. I vore dage er der et stort behov for undervisning i emnet. Dette behov skyldes globaliseringen og den stigende indvandring, der skaber en dansk, flerkulturel folkeskole, der står overfor både danske elever og elever med anden kulturel, religiøs og etnisk baggrund. Alle har de behov for at udvikle kompetencer i at håndtere det globale kulturmøde på bedst mulig vis. 

Vi har i Danmark mange multikulturelle skoler, og som lærer bliver man stillet overfor en kulturelt, etnisk, religiøst og socialt sammensat skole. Dette stiller nye krav til både skolen og læreren, og her er det afgørende, at læreren kan håndtere og tackle elever med forskellige baggrunde. Undervisning i menneskerettigheder er en løsningsmodel blandt mange andre, blandt hvilke også kunne nævnes undervisning i interkulturel kompetence og anerkendende pædagogik, som kan være med til at omdanne elever til verdensborgere. 

Jeg mener, det er nødvendigt, at der undervises i menneskerettigheder, og det er under al kritik, hvis det ikke sker. Det er nødvendigt for at bevare et samfund funderet i frihed og folkestyre, som det er formuleret i folkeskolens formål.

Hassan Sabri er lærerstuderende og skriver kommentaren ved religion.dk.