Hvorfor er Scientology ikke anerkendt?

"Det handler blandt andet om manglende åbenhed om medlemslister og troslære," svarer cand. mag. Anders Brøndsted

Spørgsmål om Scientology

Jeg skal i et religionsprojekt redegøre for et anerkendt trossamfund og finde ud af, hvordan en religion bliver anerkendt. Jeg skriver om Scientology og kunne godt tænke mig at høre din mening om, hvorfor du tror Scientology ikke er et anerkendt trossamfund i Danmark?

Med venlig hilsen
Rose Keller

Svar
Kære Rose Keller

Før jeg besvarer dit spørgsmål, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der er forskel på, hvorvidt et kulturfænomen bliver anerkendt eller identificeret som en religion af religionsforskningen, og hvorvidt staten anerkender en religiøs bevægelse som et trossamfund.

Hvad det første angår altså hvordan man definerer religion så vil man som udgangspunkt kigge efter en given forbindelse til det transcendente (ordet religion kommer formentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse). Både hvad angår forestillinger (sammenhængende system af antagelser) og praksis (metoder, ritualer, etik).

Herudover vil man også se på, hvordan bevægelsen er organiseret, men der er flere aspekter at hæfte sig ved, som vi ikke behøver komme ind på her (se blandt andet religionsforskeren Ninian Smarts model om religionens syv dimensioner).

Ud fra dette er der næppe tvivl om, at Scientology må betegnes som en religion. Scientologys stifter, L. Ron Hubbard opererer med forestillingen om en udødelig sjæl (Thetanen), som reinkarnerer, og at man gennem terapi (Dianetik) og åndelig vejledning (Auditing) kan hjælpes fri af sine traumer og opnå åndelig frihed (tilstanden clear og endnu højere bevidsthedsniveauer kaldet OT (Opererende Thetan), som frigører fra reinkarnationsprocessen).

Men for at svare på dit spørgsmål, må vi bevæge os over i den juridiske afdeling. Staten har nogle kriterier for at godkende trossamfund efter. I gamle dage var det kongen, der godkendte trossamfund, senere blev det kirkeministeriet, og siden 2007 har det været justitsministeriets område.

Pointen er, at godkendelse som trossamfund medfører nogle rettigheder: ret til at foretage vielse med borgerlig gyldighed, opholdstilladelse for udenlandske forkyndere, skattefradrag i forhold til donationer og andre skattemæssige begunstigelser, egne begravelsespladser med videre.

Men udover disse rettigheder vil en godkendelse som trossamfund også have stor betydning for scientologernes identitet og omdømme.
Jeg vil ikke gå ind i en længere diskussion af, hvorfor staten ikke mener, at Scientology lever op til kriterierne, men det handler blandt andet om manglende åbenhed om medlemslister og troslære.

Scientology tilbageholder dele af deres lære og teknikker, da de mener, teknikkerne kan være farlige at benytte for uindviede. I den forbindelse lyder kritikken, at teknikkerne måske snarere hemmeligholdes for at øge tiltrækningskraften og dermed muligheden for at tjene penge på de dyre OT-kurser.

Scientology i Danmark påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 1997 har underkendt de russiske myndigheders afvisning af Scientology som trossamfund, og det burde bane vejen for en anerkendelse her i landet.

Der har været retssager i mange lande om spørgsmålet, og for eksempel i Sverige og USA er Scientology et anerkendt trossamfund. I Sverige er der dog blot tale om registrering, som ikke giver særlige rettigheder, og Scientology har fået afslag på statsstøtte.

Scientology i Danmark søgte om at blive godkendt i 1973 og 1984, men fik afslag. I 1997 søgte de igen, men valgte at sætte ansøgningen i bero. Siden sidste ansøgning er kriterierne for at blive godkendt ændret. Scientology er derfor ikke blevet vurderet ud fra de kriterier for godkendelse, som gælder i dag.

Endelig vil det være relevant at bevæge sig fra det juridiske til det politiske område. For spørgsmålet er, hvorfor kriterierne ser ud, som de gør? Hvorfor skal man ligne et traditionelt kirkesamfund for at blive godkendt, og hvorfor kan de anerkendte trossamfund aldrig opnå samme vilkår som folkekirken? Det sidste betyder, at der i Danmark er religionsfrihed, men ikke religionslighed.

Med venlig hilsen
Anders Brønsted
Cand.mag. og panelist på religion.dk