"Videnskaben kan hverken bevise eller modbevise Guds eksistens"

Forskeres fund af Gud-partiklen kan være med til at vise os, hvordan skabelsen fandt sted, mener pensioneret præst og kernefysiker Poul Martinsen

Hvad betyder det for den kristne tro på Gud som skaber, at mennesket nu er endnu nærmere en videnskabelig forklaring på verdens oprindelse?

"Vi må nok være lidt mere beskedne og sige, at vi nu er blot lidt nærmere på at forstå noget af det, der foregik meget kort tid efter vort univers tog sin begyndelse. Og det er jo så helt fint, at vi er det. At Gud som skaber lader sit kærlige væsen folde sig ud fra stråling til partikler med masse og videre til os, der sidder her, ja det er da dybt fascinerende. Og det er jo spændende at prøve at følge med i alt, hvad den videnskabelige beskrivelse kan nå. Den viser os jo netop hvordan skabelsen finder sted."

LÆS OGSÅ:Gud-partiklen åbner for nye store spørgsmål

Kan tro og videnskab gå hånd i hånd, eller udelukker det ene det andet?
"Tro og videnskab kan netop gå hånd i hånd, fordi vi som kristne kan og må tyde det, vi opdager, som et udtryk for den måde, hvorpå Guds væsen folder sig ud i vores verden. Vi kan hverken bevise eller modbevise Guds eksistens ad videnskabelig vej, men vi har derimod en stor frihed til i troens lys, at tolke, hvad der sker."

"Og lad mig lige minde om, at også i standardmodellen og de nye eksperimenter arbejdes der med kvantefysikken som basis. Og Niels Bohr belærte os jo netop om betydningen af, at fysikken handler om en beskrivelse af det, som vi kan iagttage, men aldrig om hvordan tingene er i sig selv. Dette er et principielt grundvilkår og må også med, hvis nogle skulle mene, at man helt fundamentalt skulle kunne nå 'en beskrivelse af alt'."

Udfordrer den nye opdagelse din tro?
"Det seneste fund af denne partikel i standardmodellen kan i følge ovenstående ikke siges specielt at udfordre min tro. Tværtimod kan man vel godt benytte lejligheden til påny at tænke over, hvor fantastisk det er, at vi kan nå så langt, som vi kan med kombinationen af eksperimenter og tankens kraft. Og vi kan da gerne se disse evner som et tegn på, at vi er skabt i Guds billede."

"Det er spændende at tænke med. Men i stolthed herover må vi så altså heller ikke glemme ydmygheden. Den forstærkes nemlig, når vi også betænker, at her ved de mindste dele i kvantefysikken, bliver vi som før nævnt igen mindet grænser for den rationelle tænkning. Vi kan så at sige aldrig se verden i sige selv eller som nogle udtrykker det: 'med Guds øjne'."

Poul Martinsen er pensioneret præst og kernefysiker

Her følger en bøn, som Poul Martinsen har skrevet, og som er gengivet i samlingen "Himlen i mine fodsåler", Aros 2011:

Tak Gud!
Du skabte tiden og rummet.
Du giver dynamik og frihed
til at universet folder sig ud.
Fra stråling og lys til stjerner, planeter og galakser,
så vi aner din storhed.
Af stjernestøv skabte du solen, månen og jorden,
så livet kunne træde frem.
Og mig, mennesket
gjorde du til et guddommeligt eksperiment
af støv og ånd,
skabt i dit billede,
med tankens kraft
og mulighed for at undres
over rummets krumning og kvantets uforudsigelighed.
Men lad mig aldrig tro,
at jeg kan se det hele med dine øjne,
og lad mig aldrig glemme,
at du er større,
mere nærværende og kærlig
end min forstand kan rumme!