Synspunkt

Dronningen er et billede på danskernes karakter

Vi jøder ser det som en naturlig konsekvens af kravet om, at den til hver tid siddende monark skal bekende sig til folkekirken, at dronning Margrethe giver udtryk for denne tro offentligt, skriver jødiske Hanna Skop. Foto: Arkiv Foto: JENS NOERGAARD LARSEN

Dronningen ved, som vi andre ved, at hendes magt er begrænset, at kongernes konge hersker over os alle, skriver jødiske Hanna Skop

Krigen var lige kommet til Danmark, da daværende kronprinsesse Ingrid og kronprins Frederik fik deres første fødte. Denne begivenhed husker jeg tydeligt, selvom jeg selv på dette tidspunkt var en lidt halvstor pige. Den lille prinsesse med krøllerne er blevet en statelig dame og monark og har i mange år stået i spidsen, når Danmark skulle repræsenteres udadtil. Selv om et monarki måske kan synes noget gammeldags, er det danske af en helt anden kaliber.

Dronningen lever ikke isoleret og fornemt tilbagetrukket på sine slotte, men gør sig synlig på utallige områder. Hun holder på formerne, hvor det er hensigtsmæssigt, men udtaler sig i øvrigt rapt og bramfrit , når hun stiller op til interview. Hun er et personificeret billede på, hvad der er kernen i den danske folkekarakter.

I løbet af de mange år, hun har siddet på tronen har hun tilegnet sig stor viden på mange forskellige områder, og man må have stor respekt for den måde, hun forvalter sin position på. Tilmed har dronningen ved flere lejligheder åbent givet udtryk for noget så privat som den religiøse tilgang til livet. Om dette generer nogle, der bekender sig til en anden religion, skal jeg ikke kunne sige.

Det gælder i hvert fald ikke for tilhængere af den jødiske religion. Tværtimod. Da Gud ifølge de bibelske skrifter skabte menneskeheden, skabte han Adam. Adam betyder menneske. Jødedommen tager således ikke patent på skabelsen af menneskeheden. Den første skabning uden for dyreriget var simpelthen et menneske. Denne tankegang fører gennem alle relationerne mellem de forskellige befolkningsgrupper og mig.

Jeg erindrer mig, da jeg for mere end 60 år siden var studerende på lærerseminariet, var mine to tætteste veninder en pige, der havde konverteret til katolicismen, og en datter af en indremissionsk præst. Vi dannede et triumvirat med meget forskellige overbevisninger men med en dyb respekt for hinandens synspunkter og holdninger. Vi fulgte med i hinandens aktiviteter i forbindelse med udførelsen af forskellige religiøse fester, stillede spørgsmål og viste interesse.

Vi var enige om, at man ikke behøver at være enig om alt i tilværelsen. Vor forskellighed gav liv til mangen udveksling af synspunkter, og vi følte os meget beriget af hinandens tilgange
 
Jøder har gennem tiderne vænnet sig til at være en religiøs minoritet med de krav, der stilles til dette. Vi har tilpasset os det omgivende samfund uden at give køb på de specifikt jødiske påbud og forbud, ritualer og skikke.

Vi ser det som en naturlig konsekvens af kravet om, at den til hver tid siddende monark skal bekende sig til folkekirken, at dronning Margrethe giver udtryk for dette offentligt.

Dronningen må ifølge loven ikke udtale sig politisk, ikke give sin egen personlige mening til kende om dette og hint, men har lov til at udtale sig om sit religiøse ståsted.

Når hun så åbent gør dette, vidner det også om, at hun er en kvinde, der reflekterer over tilværelsen. Hun ved, som vi andre ved, at hendes magt er begrænset, at kongernes konge hersker over os alle.