5 etiske debatter, der fyldte i 2016

Det internationale ansvar for flygtninge og for klimaets udvikling, retten til omskæring og den offentlige debattone var nogle af de store etiske debatter i 2016. Se her, hvad vi talte om i året, der gik

Hvilke etiske dilemmaer har fyldt i medierne og på Christiansborg i år? Få her en omvendt Top-5 over nogle af de mest omdiskuterede emner i 2016

Algoritmer, overvågning og de sociale medier

Du har ikke meget frihed, når du surfer på nettet. De såkaldte algoritmer styrer hvilke reklamer, tilbud, nyheder og hjemmesider du bliver præsenteret for. Det er altså ikke noget tilfælde, at der kommer en reklame for tv-serien Game of Thrones på Facebook, hvis du lige har set et afsnit. Dine forbrugsvaner, interesser og sociale netværk bliver analyseret og kodet. Så langt, så godt.

Læs også: Internettet skræddersyr vores verdensopfattelse

Men algoritmer bliver også brugt i andre sammenhænge, som når virksomheder skal rekrutterer nye medarbejder. Her kan virksomheder anvende algoritmer til at finde nye medarbejdere gennem sociale netværk som LinkedIn eller Facebook. I den forbindelse har man set eksempler på, at algoritmer kan være med til at kategorisere og potentielt diskriminere bestemte befolkningsgrupper.

For eksempel har man i USA beregnet statistik på, hvilke grupper, der er hyppigst repræsenteret blandt kriminelle. Her har man altså ønsket at sorterer kandidater med kriminel baggrund fra, når man søger rekrutter. Da det er sådan, at sorte er overrepræsenteret i kriminelle statistikker i visse dele af USA, har man set tilfælde, hvor en algoritme frasorterer alle kandidater med et ”ikke-vestligt” navn. Algoritmer bliver en større og større del af vores samfund, og det centrale etiske spørgsmål er, om socialt ansvar ikke gælder, hvis algoritmerne taler?

Omskæring

I december sendte den medicinske interesseorganisation Lægeforeningen en samlet stillingtagen til spørgsmålet om omskæring. Meldingen lød klart: omskæring af drenge uden samtykke er etisk uansvarligt. For nyligt meldte sundhedsministeriet, at der efter nytår skal ske en skærpelse af indberetningen af medicinsk omskæring. På den måde vil der komme mere kontrol med, at al rituel omskæring sker efter almen medicinsk praksis.

Læs også: Advokat: Danmark er på vej til at begrænse omskæring

Disse beslutninger sker sideløbene med en stor debat om rituel omskæring, hvor visse læger og interesseorganisationer ønsker et forbud mod rituel omskæring af mindreårige, og ønsker at ændre reglerne således, at man skal være 18 år, før man kan blive omskåret. En af disse interesseorganisationer er Intact Denmark, der i flere år har ønsket et forbud mod omskæring af mindreårige. I avisspalterne har man set, at Berlingskes leder fra det 10. december opfordrer til at tage debatten om drengeomskæring, og Jyllandspostens leder fra samme uge kalder omskæring for lemlæstelse. 

Læs også: Israelere debatterer omskæring

På den anden side af debatten står blandt andet repræsentanter fra Mosaisk Trossamfund, der ser det som et angreb på deres religionsfrihed, hvilket blandt Bent Lexner har udtrykt. Andre meningsdannere har også blandet sig i debatten. Blandt andet religionshistoriker Jens André Herbener, der tidligere i en kronik i Politiken har skrevet, at ”risikoen for jødisk masseudvandring fra Danmark er reel, hvis et forbud mod rituel drengeomskæring bliver vedtaget.”

Den offentlige anstændighed

Fra et politisk perspektiv har 2016 været et ekstremt år. Nogle af de største emner har været den britiske folkeafstemning om EU, der endte med Brexit, Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg, Front Nationals fremgangi Frankrig, terrorisme, stadigt flere flygtningestrømme og den voldsomt blodige borgerkrig i Syrien. Ved siden af den ekstreme politiske virkelighed har der også været debatter om debatter.

Donald Trumps udtalelser om at tage kvinder i skridtet, en folketingsformand, der kaldte Europaparlamentet for en rotterede, et medlem af Dansk Folkeparti, der kom til at sige, at flygtninge fra mellemøsten bliver skudt, hvis de kommer til Europa og en teaterdirektør, der sammenligner regeringen med facister. Tidligere formand for Venstre, Uffe Elleman-Jensen, har sagt, at han nogle gange ”kniber sig i armen” når han lytter til, hvad der bliver sagt i den offentlige debat. Og Jan E. Jørgensen (V) har sagt i forbindelse med debatten om islam i Danmark, at der ”altså findes ting, som man bare ikke siger.” 

Uden et egentligt ønske om censur har der fra flere sider været en bekymring for, at den offentlige anstændighed bliver erstattet af generaliseringer og personangreb. EU-parlamentet opfordrede fornyligt alle lande til at ”tale pænt”, når det kom til spørgsmålet om flygtninge. József Nagy, der er medlem af EU-Parlamentet for Slovakiets Kristendemokrater, sagde: 

”Vi kan ikke lade den politiske dialog blive til voldelige trusler”

Klimaet

Klimaet er et stort etisk spørgsmål, da vores adfærd utvivlsomt har indflydelse på jordens tilstand. Og der er mange forudsigelser fra forskere, baseret på alarmerende forskning. Blandt andet har en rapport for nyligt konkluderet, at hvis vores produktion af metangas ikke reduceres, så vil temperaturen stige tre grader inden år 2100.

Også udviklingen ved polerne giver mange forskere ubehagelige konklusioner. Blandt andet har den ledende klimaforsker Ken Caldeira fra Carneige Institute for Science udtal, at ”isen i Arktis og Antarktis er ved et rekordlavt niveau”

De nye forudsigelser for verdens klima er også en intern etisk diskussion af vores ansvar for planeten. Og det er en etisk diskussion, der er blevet intensiveret efter, at USA i øjeblikket har talt om at skære ned på støtten til NASAS klimaforskning, og at Trump muligvis ønsker at trække sig fra klimaaftalen, der blev vedtaget i Paris. Disse ændringer i debatten om klima har fået 2300 amerikanske forskere, herunder 22 nobelprismodtagere til at sende et åbent brev til præsidenten om at kraftigt genoverveje sine planer. 

Flygtningesituationen 

Mens flygtningesituationen er et politisk spørgsmål, så er det også et etisk spørgsmål. Hvordan hjælper man folk på flugt? Hvor stort er vores ansvar? Hvordan balancerer man mellem et ønske om hjælp til flygtninge, og en forpligtelse overfor de i forvejen svage i samfundet? Kan vi tilbyde flygtninge, der kommer hertil et anstændigt liv? Er det bedst at give hjælp til nærområderne?

Læs også: Flygtningeorganisationer: Antallet af migranter truer balancen i Europa

Siden flygtningekrisen kom tæt på i Danmark i 2015, har debatten bestået af store etiske dilemmaer om, hvordan man bedst hjælper folk i nød. En debat der igen blussede op, da VLAK- regeringen vedtog et stop for modtagelse af kvoteflygtninge. Kritikken kom blandt andet fra Helle Thorning Schmidt, der undrede sig over, at Danmark ikke længe skulle tage imod ”verdens dårligst stillede mennesker.”