Abort som religiøst spørgsmål

Abort er afbrydelse af en graviditet før barnet er levedygtigt. Der er delte meninger om, hvorvidt der er tale om et barn fra undfangelsen eller først senere. Nødprævention, også kaldet fortrydelsespille eller "dagen derpå"-pille, forhindrer ligesom spiralen et befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderslimhinden og er altså en tidlig abort, hvis man - som bl.a. mange kristne - mener, at der er tale om et liv lige fra befrugtningen.

Provokeret abort har altid været brugt, uanset om den har været lovlig eller ulovlig. Kvindebevægelser og nogle læger har længe kæmpet for fri, frivillig og sikker abort, ikke påtvunget af sociale omstændigheder. Den danske abortlov har en lang historie.

For at undgå de mange illegale aborter har Danmark siden 1973 haft ret til fri abort til og med uge 12 i graviditeten. Den siger klart og tydeligt, at det udelukkende er kvindens afgørelse. Under visse omstændigheder kan der foretages abort senere efter særlig tilladelse.

I år 2000 var der i Danmark 67 081 fødsler og 15 681 legale aborter. Der var 38 bortadopterede børn

Hvis liv skal respekteres?
Når de etiske perspektiver diskuteres, drejer det sig om tre personers liv: Barnets, moderens og faderens og deraf følger en række væsentlige spørgsmål:
Hvornår har fosteret ubetinget ret til liv?
Har kvinden ret til at bestemme over sit liv og sin krop?
Har hun ret til at føde et handicappet barn og få den nødvendige støtte under barnets opvækst?
Har faderen ret til at blive hørt, enten han ønsker barnet eller ej?

To uforenelige synspunkter
Tilhængere af Pro-choice (på dansk: fri abort) mener, at kvinden har ubetinget ret til at afgøre, om hun vil føde barnet.

For kvindens frie valg er bl.a. Planned Parenthood, National Organiation for Women, en amerikansk ligeretsorganisation for kvinder (1966-), og Catholics for a free Choice , en international bevægelse, der opstod i USA efter Roe vs. Wade dommen 1973.

Tilhængere af Pro-life (på dansk: abortmodstandere) mener, at et foster har ubetinget ret til at blive født, og de fleste mener at livet begynder ved undfangelsen.
Deres ofte, men ikke altid, religiøse baggrund er meget forskellig.

Blandt de skandinaviske organisationer er den fælleskirkelige Retten til liv, Landsbevægelsen Respekt for Menneskeliv, Ja till livet og Alternativ til abort i Norge. Der findes en lang række tyske Pro-life organisationer.

Svære etiske spørgsmål
Mange etiske spørgsmål står ubesvarede tilbage, også for dem, der har en klar holdning til emnet. Er alle de befrugtede æg, der destrueres på fertilitetsklinikker, aborter? Er prævention i form af spiral abort, fordi den tilintetgør befrugtede æg, uanset om kvinden ved det? Er 'fortrydelsespillen' abort? Er abort tilladelig for at redde moderens liv? Hvis barnet alligevel ikke kan overleve med sin sygdom? Hvis moderen er mindreårig og/eller blevet gravid ved voldtægt eller incest? Hvis moderen har mange børn i forvejen og ikke kan klare flere? Hvis moderen vil blive syg eller handicappet (f.eks. blive døv eller få kroniske smerter) af graviditeten eller fødslen?

Kristne holdninger til abort
En lang række verdensomspændende kirkesamfunds holdninger findes her udtrykt i fortrinsvis amerikanske erklæringer.

I den romersk-katolske kirke var der indtil 1600-tallet forskellige holdninger til abort

, der har været betragtet som en større eller mindre synd, beroende på skiftende opfattelser af, hvornår fosteret blev besjælet. Pave Pius IX afgjorde i 1869, at fosteret var besjælet fra undfangelsen og siden har kirken fastholdt, at abort er en dødssynd, der medfører exkommunikation (udelukkelse fra sakramenterne; den kan ophæves efter nærmere bestemmelser gennem anger og bod).

Kirkens holdning er, at abort aldrig er tilladt, heller ikke for at redde moderens liv. Det samme gælder fosterreduktion, destruktion af eller forskning i befrugtede æg, fosterundersøgelse med henblik på abort. Det udtrykkes klart i Det femte bud i Den Katolske Kirkes Katekisme. Den ortodokse kirke tillader ej heller abort.

De lutherske, reformerte og anglikanske kirker deler syn og begrundelser, men anser abort for at være mulig som den sidste udvej.

Alle kirker lægger vægt på forebyggelse af abort og støtte til moderen.

Andre religioner
Jøder, bortset fra nogle ortodokse retninger, anerkender abort under visse omstændigheder, som at moderens liv er i fare og i nogle tilfælde efter voldtægt. Normalt ikke fordi fosteret er handicappet og slet ikke på grund af dårlige økonomiske forhold eller fordi moderen er ugift. Islam forbyder abort.. Buddhismen siger, at abort er at tage liv og derfor ikke tilladt. For hinduer er abort dårlig karma og dermed værst for den aborterende selv.

Gunhild Lindstrøm

Bibliotekar og BA i litteraturvidenskab, næste skridt er cand. mag. Redaktør af bladet og hjemmesiden Aslan, som handler om de gode bøger for børn og voksne, i naturlig forlængelse af mange års arbejde som lektør for bibliotekerne med ikke mindst religion som område. Har skrevet mange boglister til bibliotekerne og Religionslærerforeningen.Læs alle indlæg, der er skrevet af eller involverer Gunhild Lindstrøm.

Tilføj kommentar

Kommentarer

0
1304
+1   svar
Abort som religiøst spørgsmål, burde KUN betyde at hvis ens religion er imod abort, så undlader man at få en, og ikke tvinger andre at gøre det samme, uagtet om de har samme religiøse overbevisning eller ej. Oven i det så klinger især kristnes tale om respekt for Læs mere liv ekstremt hult, med den seneste skandale i Irland som et lysende eksempel, med 800 døde børn, som kun tydeligt illustrere at det ikke, og aldrig har handlet de små børns liv, men derimod af kontrol af mennesker. Og sidst men ikke mindst, så er den gud beskrevet i biblen ikke modstander af abort, han har nemlig selv forskrevet et ritual, hvor han selv deltager i aborter (yeps abort i flertal).

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.