En dyreetiker med bid i
Professor Peter Sandøe er ikke bange for medierne. Eller landets dyrevenner. Det til trods for efterhånden mange erfaringer med, at han slår sig på dem. I 1997 sagde han som formand for Det Dyreetiske Råd god for rituel slagtning af dyr uden bedøvelse, fordi han mente, at religiøse hensyn vejede tungere. Både før og siden har han støttet visse former for dyreforsøg, hvis de menneskelige hensyn er større end dyrenes.
I sidste uge meddelte Det Dyreetiske Råd så, at det anbefaler en lov, der sikrer dyrene bedøvelse før slagtning. Men tonen fra Peter Sandøe var moderat. Han har nemlig aldrig været dyreaktivist og nægter at være dyrenes advokat.
Forklaringen på dette paradoks skal findes tilbage i slutningen af 1970'erne under et ph.d-ophold på Oxford Universitet. I det faglige kollegiemiljø mødte en ung Peter Sandøe en gruppe vegetarer med moralsk-etiske grunde til deres afholdenhed. Den filosofistuderende Sandøe var ingen dyreven, men følte sig intellektuelt udfordret i debatten om den etiske ret til at spise dyr. Det skulle vise sig at være en udfordring, han ville bruge hele sin karriere på at forfølge.
Da Peter Sandøe endelig vendte tilbage til København i midten af 1980'erne, begyndte han som en af landets første at forske i dyreetik med særlig fokus på, hvilke pligter vi som mennesker har over for dyrene. I 1990 blev han medlem af Det Etiske Råd vedrørende Husdyr og to år efter formand for Det Dyreetiske Råd. Sideløbende startede han en forskningsgruppe inden for det dengang helt nye område, bioetik.
Hurtigt begyndte han at vække lige dele opsigt og respekt. Han var ikke som de andre på området. Hans udgangspunkt var ikke at kæmpe dyrenes kamp, men snarere at finde en etisk forsvarlig balance i forholdet mellem mennesker og dyr, der gjorde, at de kunne leve side om side. Det skabte frustrerede miner i landbruget og i dyreaktivistiske kredse, men de blev hurtigt dulmet af en generel begejstring over Sandøes evne til at samle holdningerne og finde løsninger.
I dag står Peter Sandøe som foregangsmand på en lang række områder inden for dyreetik i Danmark. Som professor i bioetik på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har han opretter kurser i etik for de dyrlægestuderende. Han har grundlagt Center for Bioetik og Risikovurdering, som han selv leder. Internationalt er han dybt engageret blandt andet som præsident for The European Society for Agriculture and Food Ethics.
Og faktisk er også blevet en rigtig dyreven, siden han giftede sig med dyrlæge Ulla Musaeus, som han ud over et barn også deler fire hunde, en kat, to marsvin, en skildpadde, fem undulater og nogle høns med./Kristeligt Dagblad/