Marie Krarup: Vi tænker næsten aldrig i pligt mere

Marie Krarup er cand.mag. i slaviske sprog og samfundsfag, sprogofficer i russisk og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. – Foto: Leif Tuxen.

Nogle gange skal man være lidt mere ansvarlig, end man har lyst til, siger Marie Krarup, som er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti

Hvad er det største etiske problem i dag?

At vi ofte sætter lyst over pligt og ikke har dårlig samvittighed over det. Vi tænker næsten ikke i pligttanker mere. Det bedste er jo, hvis man kan få lyst og pligt til at gå op i en højere enhed. Men det kan man ikke altid. Og jeg synes, at de høje tal for abort og skilsmisse og forsømte børn er klare tegn på, at lyst er blevet betonet alt for stærkt i forhold til pligt. Vi bør begynde at forstå, at hvis man tager pligten alvorligt, kan det faktisk også godt lade sig gøre at have det godt, selvom man gør sin pligt. Det behøver ikke være så surt. Men først skal man naturligvis være enig om, hvad pligt er. Og det er at elske sin næste efter min mening. Og det betyder nogle gange, at man ikke bare må følge sin mavefornemmelse, som man siger i dag. Nogle gange skal man holde ud lidt længere og være lidt mere ansvarlig, end man lige har lyst til.

LÆS OGSÅ:
Magtesløsheden har et fast tag i os

Synes du, etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?

Nej. Vi burde tænke meget mere over, hvad vi gør, og tale om det. Her har vi et stort problem, fordi der ikke er tilstrækkelig viden om kristendommen længere. Børn vokser op uden moralske pejlemærker, fordi de ikke får almindelig viden om, hvad vores traditionelle kristne grundlag er. De skal selvfølgelig kende til næstekærlighedsbuddet, til syndernes forladelse og alt det, som tidligere generationer har levet på. Men det er en opgave, som skolerne og forældrene i stort omfang har svigtet siden 1970erne. Jeg ser dog tendenser til en modtrend i dag. Flere børn i mit sogn bliver døbt i konfirmationsalderen, og så får de lige deres forældre døbt også. Det er meget positivt.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Jeg har selv prøvet det mange gange. Og i virkeligheden står jeg hver eneste dag i konflikten mellem lyst og pligt. Det tror jeg faktisk, de fleste gør. Hvert minut træffer man en beslutning om, hvad man vil gøre nu. Og så fravælger man noget andet. Hvem tænkte man mest på i den situation? Sig selv eller sine elskede? Vi kan komme til at svigte mange gange på en dag ved at være selvoptagne og utålmodige. Jeg beundrer vores soldater i Afghanistan, fordi de så tydeligt sætter pligten og ansvaret i højsædet. Det har jeg enorm respekt for.

Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?

Det er for privat at fortælle om. Men jeg er jo selv skilt og synes, at det er et meget voldsomt valg, som jeg aldrig bliver færdig med at debattere med mig selv.