Teologi

Ordet teologi kommer af græsk theos ?gud? og logos ?ord?, ?tale?, ?tanke? eller ?samle?. Det er oprindeligt brugt i klassisk, græsk filosofi, fx hos Aristoteles. Ordet bruges her i betydningen ?metafysik?, det, der ligger ud over det fysiske, dvs. det guddommelige som første årsag til alting.

I tiden omkring kirkefaderen Augustin (354 ? 430) begynder begrebet at blive brugt i en kristen sammenhæng for endelig i højskolastikken omkring år 1200 at blive synonymt med en systematisk beskæftigelse med den kristne tro i bred forstand. Fra oplysningstiden og frem begyndte teologi gradvist at få den nuværende betydning: en videnskabelig tilgang til kristendommens historie samt de kristne skrifter og dogmatik. I vore dage bruges ordet undertiden også om andre religioner end den kristne.

Den kristne teologi blev i første omgang bedrevet i klostrene. Højmiddelalderens skolastik gav anledning til universiteternes opståen, først i Bologna i 1088, og senere i Paris (ca. 1150) og Oxford (1167) med teologi som det fornemste fag. Sådan var det også på Københavns universitet, der blev grundlagt i 1479. De teologiske fakulteter fungerede som præsteuddannelsessteder, men med naturvidenskabernes udvikling fra 1500-tallet og frem, begyndte man at diskutere teologiens videnskabelighed. Fra den kritiske filosofis side hævdede man, at teologien ikke kunne kaldes videnskabelig, da al sand videnskab måtte være forudsætningsløs, dvs. ikke bundet til et grundlag der ikke kunne eller måtte gøres til genstand for videnskabelig undersøgelse. Teologien havde jo troen på den kristne Gud som sin forudsætning og var i øvrigt bundet til kirkens fortolkning af den samme.

Denne diskussion er fortsat helt op til nutiden, og noget forenklet kan man opdele den universitære teologis tilgang til dette problem i tre grupper:

1. Man har fastholdt den kristne tro som sit grundlag og samtidig lagt vægt på en grundig refleksion over kristendommens grunddokumenter, men har til gengæld ikke forpligtet sig på et universelt (natur)videnskabsbegreb.

2. Man har set sig selv som en historisk videnskab, der skal forske i den kristne tros forskellige udtryk, dvs. de ?ydre? fænomener, der kan iagttages i forbindelse med troens udfoldelse gennem tiden.

3. Man prøver at kombinere disse to yderpunkter, ved at almengøre ?den religiøse erfaring? og se kristendommen som et udtryk herfor, der så at sige kan undersøges ?indefra?, dvs. som troende se videnskabeligt på kristendommen og dens udtryk.

Den første fastholder en binding til kirken og bekendelsen til kristendommen, der dog ikke nødvendigvis udelukker en kritisk tilgang til kristendommens udtryk og fortolkning gennem tiden. Den anden gør teologien til en humanistisk/historisk videnskab, der fuldt ud opfylder de strengeste videnskabelige krav, også selv om det medfører at forholdet til kirken i yderste konsekvens brydes. Den sidste prøver at forene disse to ved at fastholde både det videnskabelige grundlag og den kirkelige tilknytning.

I Danmark ses alle tre former på begge de to teologiske fakulteter tilknyttet henholdsvis Københavns - og Århus Universitet, selvom man overvejende anvender en historisk-filologisk tilgang, med vægtlægning på originalsprog. Som et eksempel på en anden tilgang ses den universitære teologiuddannelse i Sverige, hvor kravene om læsning af de bibelske og kirkehistoriske tekster på originalsprogene (hebraisk, græsk og latin) er bortfaldet. Det teologiske studium i Danmark består overordnet af følgende områder:

Den historiske teologi beskæftiger sig med tekstfortolkning (eksegese) af det gamle og det nye testamente, med kirkefædrene (patristik) og med kirkehistorien i det hele taget.

Systematisk teologi indeholder forskning i de kristne dogmer (dogmatik) og beskæftiger sig med religionsfilosofi og (kristen) etik.

Praktisk teologi beskæftiger sig med liturgi, kirkeret, prædikenlære (homiletik), religionspædagogik, religionspsykologi, sjælesorg, diakoni m.m.

Som protest mod den ikke-konfessionsbundne teologi, dvs. den anden og tredje gruppe ovenfor, er der oprettet alternative uddannelsestilbud til de teologistuderende, der lægger vægt på, at teologien er forpligtet overfor bibelen og folkekirkens bekendelsesskrifter. I København findes Dansk Bibelinstitut - DBI og i Århus Menighedsfakultet - MF. MF tilbyder fra 2005 en egentlig bachelorgrad i teologi i samarbejde med et engelsk universitet, mens DBI fortsat nøjes med at tilbyde undervisning, der supplerer, uddyber eller erstatter universitets undervisningstilbud, mens eksamen fortsat aflægges ved universitet.

Teologi har gennem alle tider være skueplads for mange forskellige holdninger, og i nutidens Danmark ser vi stadig mange forskellige teologiske retninger præge den interne debat i folkekirken. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken ses Indre Mission, Tidehverv, grundtvigianere, Kirkeligt Centrum m.m.

Både internationalt og herhjemme har bevægelser som feministisk teologi og befrielsesteologi spillet en betydende rolle fra 1960?erne og frem, men deres betydning er aftagende til fordel for en mere bredt funderet interesse for mysticisme og spiritualitet, hvor hver enkelt i højere grad selv sammensætter sin egen religion. I USA ser man sideløbende hermed, men dog i andre befolkningsgrupper, en styrkelse af den konservative teologi, hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk udlægning af kristendommen, hvilket bl.a. har medført attentater, nogle med dødelig udgang, på abortklinikker og læger, der udfører abort.