Filosofi

Indholdsfortegnelse

'Filosofi' betyder kærlighed til viden. Dette siger ikke meget, og det er ikke let at give en definition på, hvad filosofi er. De fleste nutidige tænkere benægter, at der kan gives en entydig definition, fordi filosofi snarere er en bestemt måde at tænke på end et felt, man kan studere.

Religion.dk forsøger her at give et overblik over filosofiens store skikkelser.

Filosofihistorien
Dansk filosofi
Nyheder om filosofiens rolle i samfundet

1. Historie

1. 1. Antikken

Traditionen for at filosofere kan spores tilbage til græske byer i Lilleasien mellem 600 og 700 år før Kristi fødsel. Her søgte naturtænkere som Thales, Heraklit og Pythagoras at finde ud af, hvad der var evigt i en verden, hvor alting syntes at forandre sig.

Traditionen for at filosofere rykkede hurtigt til Athen samtidigt med, at demokratiet opstod. Det var også her, at Sokrates (470-399) og Platon (427-347) oprettede deres akademi, der blev centrum for meget filosofi i perioden.

Det afgørende ved deres lære er, at det evige ikke er i vores verden men i en anden verden bagved vores egen. Denne bagvedliggende verden mente de var evig og pegede langt ud over (transcenderede) den verden, vi lever i. Senere kom Aristoteles (384-322) til. Han mente, at det evige er inde i os (immanens) i stedet for uden for os (transcendens).

1. 2. Middelalderen

Der er ikke mange kendte filosoffer fra middelalderen sammenlignet med de andre perioder. Mest kendt er måske Thomas Aquinas (1225-1274).

Men middelalderfilosofiens afgørende bidrag til filosofihistorien er, at der her skete en sammensmeltning af den græske filosofi og kristendommen. Samtidig praktiserede stort set alle filosoffer deres tænkning inden for kirkens rammer.

1. 3. Den moderne tid

Den mest afgørende filosof bag det moderne gennembrud var franskmanden René Descartes (1596-1650), der forsøgte at give fornuften så stor en rolle som muligt. Således mente han – blandt andet – at kunne bevise Guds eksistens udelukkende ved at tænke.

Selvom Descartes var meget vigtig på det europæiske kontinent, gik det i England i 1700- og 1800-tallet den stik modsatte retning. De fleste englændere mente ikke, at man kunne bevise noget som helst bare ved at sidde ved sit skrivebord og tænke. I stedet skulle man ud i verden og sanse, måle og beskrive. Dette er kendt som den engelske empirisme. En fortaler for den tilgang var skotten David Hume (1711-1776).

Tyskeren Immanuel Kant (1724-1804) mente, at den engelske empirisme ledte til en alt for skeptisk indstilling til spørgsmålene om, hvad der eksisterer, og hvad vi kan vide som mennesker.

Han tænkning fremstår i dag som en af de vigtigste bidrag til filosofihistorien og mundede ud i påstanden om, at vi ikke kan vide noget om, hvordan en ting er i sig selv. Det eneste, vi kan forholde os til, er hvordan vi oplever den. Mange ser dette som begyndelsen til kontinentalfilosofien.

1. 4. Op til i dag

Det 19. århundrede gik i høj grad med at fordøje Kants forfatterskab. Her har især Hegel (1770-1831) brugt enorm energi på at vise, hvor Kant gik galt og på at trække filosofien i en mere idealistisk retning.

I det 19. århundrede brød også eksistensfilosofien frem med kendte navne som Friedrich Nietzsche (1844-1900) og Søren Kierkegaard (1813-1855) i spidsen. Meget sigende for Kants og Hegels berømmelse er det, at Nietzsche betragtede Kant som sin hovedfjende, mens Kierkegaard mente, at Hegel var en farlig mand for filosofien.

Omkring år 1900 splittedes filosofien afgørende: På den ene side tyskeren Edmund Husserl som grundlagde fænomenologien, der fik stor indflydelse på det europæiske fastland med tænkere som Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre som senere fortalere.

På den anden side tyskeren Gottlob Frege, der grundlagde den analytiske filosofi og prædikatslogikken, der blev afgørende for engelsk og amerikansk filosofi.

2. Etik

Begrebet etik kommer af det græske 'ethos', som betyder 'sædvane'.
Etik er den teoretiske disciplin, som beskæftiger sig med moral. Moral, som kommer af det latinske 'mores' ('skik' eller 'sædvane') og etik ses derfor ofte som synonymer.

De fleste filosoffer er enige om, at det kendetegnende ved mennesket er, at det ikke kan lade være med at forholde sig til sig selv. Derfor kan vi mennesker ikke lade være med at tage moralsk stilling til vores handlinger.

2. 1. Dydsetik

1GR-18-H2-1Aristoteles/Bueste nach griech. OriginalAristotelesStagira 384 v.Chr. - Chalkis 322 v.Chr.griech. ...

Hvad er dydsetik?

Dydsetik handler om at forene den rette handlen og det etisk forsvarlige med opnåelsen af den største lykke, det gode liv

2. 2. Pligtetik

Moses med De Ti

Hvad er pligtetik?

Hvad er en moralsk handling? Spørgsmålet er relevant for de fleste, men det er også meget svært at besvare. Pligtetikken er en retning inden for moralfilosofien, der giver et bud

2. 3. Nytteetik

Den australske filosof Peter Singer mener, at vi alle bør give mere til velgørenhed. Selv donerer han 30 ...

Hvad er nytteetik?

Nytteetikken er et forsøg på at definere, hvad den gode handling er  1

2. 4. Baggrund

2. 5. Prøv din viden

Hvad ved du om etik?

Test din viden om de forskellige retninger pligt-, nytte- og dydsetik

3. Eksistens

Eksistensfilosofi er overvejelser om. hvad det vil sige for et menneske at være til. Traditionelt er begrebet om eksistens en del af den klassiske metafysik, hvor eksistens betegner det at en ting er til, mens væsen er den anden del og betegner, hvad en ting er.

Eksistensfilosofien bruger begrebet 'eksistens' en smule anderledes, da der her udelukkende snakkes om menneskets eksistens. Stort set alle eksistensfilosoffer er enige om, at det kendetegnende ved den menneskelige måde at være til på er, at vi kan forholde os til det, at vi er.

De er til gengæld rivende uenige om, hvilke konsekvenser det får for det enkelte menneske.

3. 1. Eksistentialisme

Søren

Hvad er eksistentialisme?

Eksistentialismen har en lang og levende historie. Men hvad bygger begrebet på?

Sartre, Jean-Paul French philosopher and writer, Paris 21.6.1905-15.4.1980.-Sartre at the speaker's ...

Eksistentialismen har aldrig været folkeligt upopulær

Eksistentialismen har haft sine op- og nedture, men dens kamp med det religiøse vil altid være relevant. Og folket er ikke blevet træt af den, vurderer flere fagfolk.

HANNAH ARENDT (1906-1975). American (German-born) philosopher and political scientist. Photographed

Er ondskaben et grundvilkår for mennesket?

Hvordan håndterer mennesket en ondskab så gennemgribende som den, der lå bag Holocaust? Måske i virkeligheden bedre end vi bryder os om, mente den jødisk-tyske filosof Hannah Arendt

3. 1. 1. Interview

Eksistentialismen af i dag - interview med Jens Viggo Nielsen

Jens Viggo Nielsen er hovedredaktør på antologien 'At Tænke Eksistensen', som udkom i 2009. Her undersøger en række artikler eksistentialismens rolle i dag. Religion.dk har snakket med Jens Viggo Nielsen

3. 2. Personer

Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral, skriver Hans

Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Nietzsche var en voldsom kritiker af alle sin samtids idealer. Han anså kristendommens lære om evig fortabelse for at være de svages forsøg på at tage hævn over de stærke og skrev om overmennesket, der skulle skabe sine egne værdier

Jean-Paul

Jean-Paul Sartre (1905-1980)

Sartre er en af de filosoffer, der har skrevet mest om de eksistentielle spørgsmål om livets mening, menneskets frihed og om at vælge i en verden, der ikke er til at forstå. Hans tanker har fået indflydelse både på filosoffer, teologer og skønlitterære forfattere

4. Mellem teologi og filosofi

Forholdet mellem teologi og filosofi har altid været et tema for begge discipliner. Inden for metafysikken (lære om det, som er til) bliver teologien ofte endestationen, fordi det er den, som skal forklare, hvordan det blev til.

Også inden for eksistensfilosofien og etikken får teologien ofte noget at skulle have sagt, fordi mange mener, at man ikke kan have hverken etik eller meningsfuld væren uden Gud.

4. 1. Ateisme

10 vigtigste ting om ateismens opståen

Ateisme er fraværet af troen på guddommeligheder. Læs her om ateisme fra år 500 f. Kr. til idag

4. 2. Fornuftskritik

Når fornuften når sin grænse

Den tyske filosof Jürgen Habermas og den katolske pave Joseph Ratzinger er værd at lytte til. De...

4. 3. Personer

Augustin

Augustin (354-430)

Augustin blev den vigtigste kirkefader i oldkirken, og hans betydning for kristendommen og hele den vestlige civilisation kan næppe overvurderes

Rudolf Bultmann

Rudolf Karl Bultmann (1884-1976)

Beretningerne i Det Nye Testamente er ikke historisk korrekte, men de fortæller om nogle grundlæggende menneskelige livsvilkår, mente Bultmann. Med sin originale tankegang gjorde han på en ny måde Bibelen aktuel og blev en af 1900-tallets største teologer

Paul

Paul Ricoeur (1913-2005)

Mennesket orienterer sig i forhold til grænserne for sin egen erkendelse. Hvis filosofien derfor vil forstå mennesket bedre, må den udforske troens tekster, for det er her, tilværelsens grænser er udtrykt, mente filosoffen Paul Ricoeur

5. Dansk filosofi

5. 1. Søren Kierkegaard

6. Filosofi på nettet

7. Filosofi og samfund

ARKIVFOTO 2003 af undervisning-- Skolebørnene i Danmark kommer ikke til at mærke noget til millionerne fra ...

Filosofi ruster børn til voksenlivet

Filosofi for børn er uundværligt for et samfund, der ønsker ansvarsfulde, demokratiske borgere.

Kristendomsundervisning i de ældste klasser på Haahrs Skole i

Filosofi og religion skal styrkes

Filosofiske samtaler om eksempelvis menneskesyn er lige så afgørende som det at kunne læse, regne og skrive

Alternativ behandling siver i stigende grad ind i det etablerede sundhedsvæsen.

Østlig filosofi i vestlig sundhedsbehandling

Omkring halvdelen af danskerne har på et tidspunkt brugt alternativ behandling i deres liv, og de alternative behandlingsformer siver i stigende grad ind i det etablerede sundhedsvæsen. Med behandlingerne følger til dels en østlig filosofi

8. Store skikkelser

Augustin

Augustin (354-430)

Augustin blev den vigtigste kirkefader i oldkirken, og hans betydning for kristendommen og hele den vestlige civilisation kan næppe overvurderes

Thomas

Thomas Aquinas (cirka 1225-1274)

Thomas Aquinas' meninger om forholdet mellem den guddommelige åbenbaring og den menneskelige fornuft har fået indflydelse på videnskabens, filosofiens og kirkens historie

- Portræt af Descartes.

René Descartes (1596-1650)

Den franske filosof og matematiker Descartes begyndte med at tvivle på alt, men endte med at mene, at både Guds og sjælens eksistens kan bevises. I vor tid nyder han stadig stor respekt

Martin Luther, malet af Lucas Cranach i 1532.

Martin Luther (1483-1546)

Biografi

Luther var den centrale person i opgøret med det katolske pavedømme. Han mente, at mennesket ikke kunne frelse sig selv ved sine egne gerninger, og at alt afhang af Guds nåde  1

Giordano Bruno var varm fortaler for et nyt verdensbillede og støttede Kopernikus' teori om, at solen ...

Giordano Bruno (1548-1600)

John

John Locke (1632-1704)

Der findes ikke sikker viden om de religiøse spørgsmål, og derfor skal staten ikke blande sig i, hvad folk tror, sagde John Locke. Hans tanker om religion, erkendelse og retfærdighed har fået stor indflydelse på europæisk politik og tænkning

Gottfried Wilhelm

Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716)

Leibniz er ikke kun kendt som filosof, men også som en indflydelsesrig matematiker og naturvidenskabsmand. Han mente, at man kunne bevise Guds eksistens og forstå, at han altid handler på den bedst mulige måde

David

David Hume (1711-1776)

David Hume mente, at man med god ret kunne betvivle omverdenens eksistens. Han havde en voldsom kritik af religionerne og skrev om etik og moral på en provokerende måde. Efter hans død er han blevet læst i vidt omfang

Immanuel

Immanuel Kant (1724-1804)

Kant, der selv var et troende menneske, mente, at det var umuligt at bevise Guds eksistens. Han ville finde moralske principper, der skulle gælde for alle mennesker og endte med en formulering, der minder om den gyldne regel

Søren Kierkegaard.

Søren Kierkegaard (1813-1855)

Søren Kierkegaard hører til blandt de mest indflydelsesrige danske tænkere. Hans bøger spænder bredt lige fra det skønlitterære til teologiske, filosofiske og psykologiske tanker. Få det hurtige overblik her

Friedrich (Wilhelm) Nietzsche, German philosopher and classical

Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Hvem var den store tyske filosof, som de fleste kender som ophavsmand til udsigelsen: "Gud er død!"?

Jean-Paul

Jean Paul Sartre (1905-1980)

Paul

Paul Ricoeur (1913-2005)

Mennesket orienterer sig i forhold til grænserne for sin egen erkendelse. Hvis filosofien derfor vil forstå mennesket bedre, må den udforske troens tekster, for det er her, tilværelsens grænser er udtrykt, mente filosoffen Paul Ricoeur

Jürgen

Jürgen Habermas (født 1929)

Jürgen Habermas er en af det 20. århundredes tunge drenge inden for filosofi og samfundsteori. For kristendommen og teologien har hans tænkning været en udfordring, som har ført til både anerkendelse og kritik

Gianni

Gianni Vattimo (født 1938)

Gianni Vattimo er den mest berømte nulevende italienske filosof. I de senere år er Vattimo vendt tilbage til sine kristne rødder. Hans bog "Jeg tror, at jeg tror" fra 1996 regnes for genkristningens europæiske hovedværk

Wittgenstein

Wittgenstein: Selv den ikke-religiøse handler religiøst

Lige så logisk og rationelt struktureret Wittgensteins filosofi var, lige så religiøst og eksistentielt interesseret var han som person

9. Flere artikler