- Ferie giver tid til det, der er helligt

Ser man ordbøgerne efter, betyder ferie både noget med dovneri og helligdage, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

I dag begynder min ferie, men hvad er det egentlig, der begynder? Hvad betyder ferie egentlig?

Ja, nogen mener, at ordet ferie kommer af det franske faire rien, altså, at man ingenting foretager sig. Så måske skal jeg, for rigtig at holde ferie, ikke foretage mig noget som helst.

Tyskerne er så grundige, så lad os spørge dem om, hvad deres ord for ferie betyder. Urlaub har samme rod som Erlaubnis, altså tilladelse. Og jo, jeg har fået tilladelse til at holde ferie, så det skulle være på plads. Men hvad er det da, jeg har fået tilladelse til?

En tom kalender - heldigvis
Spørger vi vore svenske naboer, ja, så er det noget så forlokkende som semester, der står for døren. Og semester betyder jo direkte oversat seks måneder. Men for mit vedkommende kan ferien nu på årsbasis højst snige sig op til seks uger, og det er bestemt heller ikke så ringe endda.

Jeg elsker at holde ferie i Frankrig, især i Sydfrankrig, hvor jeg synes, beboerne ser ud til at være gode til at holde ferie også på arbejdsdage. Jeg husker, at mine franske venner forud for ferien plejede at ønske mig Bonnes vancances!.

Jamen, så har ferie måske alligevel noget at gøre med intet at foretage sig, at være vakant, tom, ledig. Min kalender for de næste uger er heldigvis helt tom, når det gælder arbejdsopgaver og aftaler.

Englænderne har et lignende ord for ferie, nemlig vacation, som betyder at tømme noget eller at fratræde en stilling. Og jo, jeg trænger bestemt til at få tømt mit hoved efter nogle travle måneder, og glæder mig til for en periode at fratræde min arbejdsmæssige stilling.

Ordet ferie handler også om helligdage
De gode englændere har imidlertid også et andet ord for ferie, der giver en mere indholdsmæssig beskrivelse af, hvad ferie er, nemlig holiday, altså en hellig dag, eller gerne flere af samme slags i rad.

En holiday var altså oprindelig en hellig dag, en religiøs festdag. På sådanne helligdage holdt man fri for arbejdet, for sammen at holde fest i anledning af en kristen højtid.

Selvom jeg er begyndt at holde ferie, kunne jeg dog godt tage mig sammen og foretage et lille studium i en etymologisk ordbog for at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg er begyndt på i dag.

Og sandelig, om ikke englænderne har ret. Vort gode danske ord ferie refererer også til kristne fester. Ferie kommer af det latinske feria, der i middelalderen blev brugt om kristne højtider og fester, og også ordet fejre har sin rod i feria. Men problemet er, at vi desværre ikke har nogen kristne højtider at fejre på denne tid af året.

Tid til dovne dage
Og så alligevel. Feriesæsonen indledes med at vi fejrer Sankt Hans, hvor vi med Drachmanns Midsommervise synger om, at hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde.

Baggrunden for glædesblussene Sankthans Aften er imidlertid rent historisk, at vi fejrer Johannes Døberens fødsel. Om den Johannes, som lagt navn til festen, fortælles det, at han beredte vejen for Jesus, og opfordrede mennesker til at følge Jesus.

Nu er det ferie. Der er tid til dovne dage, hvor vi tømmer hovedet og kalenderen for arbejdsopgaver og aftaler og ingenting gør. Men der er også tid til hellige dage, hvor vi besinder os på det, der er helligt, og fejrer alt det, Gud har givet os.

God ferie!

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent. Du kan se hans blog her.