Religion på internettet 6 vigtige trends

Peter Fischer-Nielsen, kirkeweb

Vi kan forestille os meget, men virkeligheden overgår som regel fantasien, og udviklingens hastighed og uventede drejninger gør tit vores bud til skamme, skriver kommunikationschef Peter Fischer-Nielsen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Der er i dag en række problemer omkring muslimers tro og religion, som kunne undgås, siger Peter ...

Vi kan forestille os meget, men virkeligheden overgår som regel fantasien, og udviklingens hastighed og uventede drejninger gør tit vores bud til skamme, skriver kommunikationschef Peter Fischer-Nielsen.

Religionen vil blive stadigt mere kommercialiseret og individualiseret, og religiøse hierarkier vil blive udfordret, spår kommunikationschef Peter Fischer-Nielsen

Religion har for længst taget sig en god plads på internettet men hvor er udviklingen på vej hen?

I en ny bog, "Digital Religion, Social Media and Culture: Perspectives, Practices and Futures" (Peter Lang 2012) giver Stefan Gelfgren og jeg seks bud på vigtige trends på området religion og internet.

LÆS OGSÅ: "Kirkens position i mediesamfundet bliver udfordret"

1. Religionen bliver mere mobil
I takt med, at internettet flytter fra den stationære computere og over på bærbare computere, smartphones og tablet-computere bliver de religiøse online-tilbud også noget, vi dyrker på farten og i hverdagstravlheden.

Endnu sidder mange kirker og religiøse grupper fast i en web 1.0 virkelighed, hvor hjemmesiden er eneste fokus. I den nærmeste fremtid vil man begynde at tænke i mobilapplikationer, lokationsbaserede tjenester, podcast af lyd og video og net-tv som supplement til hjemmesiden. Det mobile internet kommer til at understøtte, sammenkæde og udvide traditionelle religiøse aktiviteter.

2. Religionen bliver en endnu mere personlig sag
I internettets tidlige dage var der mange, der håbede, at internettet kunne være med til at udvide vores religiøse horisont og tolerance.

En anderledes troende var aldrig mere end et klik væk. I dag går udviklingen i en anden retning. Via venneselektion på sociale medier, intelligente søgemaskiner og biblioteker, der kender vores smag, kan vi i stigende grad slippe for at komme i kontakt med det umiddelbart irrelevante.

Især i USA er der vokset særlige søgemaskiner, sociale medier, videodelingssites og datingsites frem, der værner religiøse grupper mod farlig påvirkning.

Udviklingen af den individuelt tilpassede internetoplevelse vil formentlig fortsætte og vise sig på forskellig vis. Fordelen er, at vi kan spare os selv for en del irrelevant information. Farerne er, at det til dels er andre, der vil komme til at bestemme, hvad der er relevant og irrelevant for os, og især at vi risikerer at få indskrænket vores horisont.

3. Nye religiøse virtuelle verdener vil opstå
I midten af 00′erne toppede interessen for virtuelle verdener, og ikke mindst Second Life fik stor opmærksomhed. Siden er interessen dalet, til dels fordi disse verdener ikke formåede at indfri folks forventninger, men især fordi fremkomsten af sociale medier og smartphones gav folk noget andet at tage sig til.

Vi har dog næppe set det sidste til virtuelle verdener: Teknologien bliver bedre og mulighederne flere, og fremtidige forsøg vil formentlig blande det virtuelle med den almindelige fysiske verden via sociale medier, smartphones og lokationsbaserede teknologier og dermed gøre dem mere mainstream.

En virtuel verden med religiøse elementer vil bestemt have mulighed for at blive et tilløbsstykke, da religion i forvejen spiller en rolle i mange online-spil. Men det kræver en god idé og en masse penge at udvikle noget, som folk gider bruge deres tid på og dermed er det nok mere det kommercielle marked end kirkerne, der vil komme først med på bølgen.

4. Religiøse hierarkier bliver udfordret
Det er en kendt sag, at internettet allerede har udfordret magthavere i alle afskygninger, også de religiøse.

Internettets autoriteter er ikke nødvendigvis dem med den lange religiøse uddannelse, men er lige så ofte personer med en god portion bramfrihed og karisma. Samtidig giver internettet dog også de klassiske autoritetsskikkelser (eksempelvis paven) mulighed for at udbygge deres religiøse autoritet via professionel udnyttelse af de nye mediers muligheder.

En anden magtkamp, der er knap så meget i fokus, men som kan blive lige så vigtig i fremtiden, er kampen mellem den religiøse institutions præsteskab og dens kommunikationsafdeling. I en tid med stor konkurrence på det religiøse marked, vil kommunikationseksperter kæmpe med præster og teologer om, hvem der skal formulere budskaberne. Forhåbentlig vil de to verdener kunne inspirere hinanden, men konflikter på området kan næppe undgås.

5. Religionen kommercialiseres
Globalisering, sekularisering og andre supertrends har blandt meget andet ført til, at religion er blevet en markedsvare. I dag konkurrerer den danske folkekirke med en række andre religioner om folks opmærksomhed, og på et mere grundlæggende plan er religion som sådan i konstant konkurrence med ikke-religiøse tilværelsesfortolkninger.

Religion fås samtidig ofte i form af en vare, et kursus eller en oplevelse, der har en bestemt pris, og folkekirkekontingentet vurderes i forhold til, hvad man ellers kunne få for de penge.

De nye medier skubber på den udvikling. For at få synlighed tvinges kirker og religiøse grupper til at tænke i brandingstrategier og benytte kommercielle sites fyldt med reklamer (eksempelvis Facebook) til at få deres budskaber ud.

Det er sikkert sundt for en kirke at overveje sin værdi, også i forhold til konkurrenten, og der vil i fremtiden blive investeret penge og ressourcer i at stå sig godt på markedet.

Samtidig vil den stigende kommercialisering også fremprovokere modreaktioner, hvor grupper og bevægelser vil forsage den nye teknologi og de nye kommunikationskanaler til fordel for stilhed og eftertanke.

6. Den tredje verden går online og den religiøse mangfoldighed øges
Fra 2000 til 2010 steg antallet af internetbrugere i Afrika med 2.357 procent, mens den tilsvarende vækst i Nordamerika var på 146 procent.

Indtil videre har det været den vestlige, kristne verden, der har domineret internettet, men nu går afrikanske kristne, mellemøstlige muslimer og asiatiske buddhister i eksplosiv fart online.

Udviklingen vil øge kendskabet til og interessen for andre religiøse traditioner og fortolkninger og vil kunne medvirke til globale alliancer om bestemte sager.

Samtidig vil der også opstå nye konflikter og uoverensstemmelser. Internettet spillede allerede en rolle i distributionen af de famøse Muhammed-tegninger, og lignende sager vil blive ved med at komme frem takket være YouTube og andre hurtige internetbaserede medier.

Det er vanskeligt at sige, om den konstante blottelse af vores dumheder på internettet kan blive ved med at skabe lige stor forargelse og få lige store konsekvenser. Tilgivelse og overbærenhed kan gå hen og blive vigtige nøgleord, hvis vi skal overleve på internettet.

Vi kan forestille os meget, men virkeligheden overgår som regel fantasien, og udviklingens hastighed og uventede drejninger gør tit vores bud til skamme. Når vi alligevel indimellem vover at kigge fremad, skyldes det nok, at tanker om fremtiden kan hjælpe os til at prioritere og træffe de rigtige beslutninger her og nu eller i det mindste hjælpe os til at forholde os konstruktivt til udviklingen.

Læs mere i bogen Digital Religion, Social Media and Culture: Perspectives, Practices and Futures. I det sidste kapitel skriver Stefan Gelfgren og jeg mere udførligt om de seks tendenser, jeg her har skitseret. Bogen er udkommet på Peter Lang i februar og kan købes via Amazon.


Peter Fischer-Nielsen er ph.d. og kommunikationschef i IT-virksomheden KirkeWeb

Indlægget er oprindeligt skrevet som et blogindlæg på eftertanke.dk