Gudløs, britisk menighed har fået globalt vokseværk

TO GO WITH STORY BY KATY LEE British comedians Sanderson Jones (R) and Pippa Evans (2L) co-founders of The Sunday Assembly, an atheist service held at a converted church, lead the congregation in song during a service in north London, on March 3, 2013. Echoing with joyful song and with a congregation bent on leading better lives, this London church is like any other - - except there's no mention of God. Britain's atheist church is barely three months old but it already has more "worshippers" than can fit into its services, while more than 200 non-believers worldwide have contacted organisers to ask how they can set up their own branch. AFP PHOTO / LEON NEAL Foto: LEON NEAL/ Denmark

De har fundet sted gennem siden begyndelsen af 2013, men nu er ateistiske gudstjenester blevet så populære, at de bliver nødt til at organisere sig officielt

Ateistmenigheden The Sunday Assembly (Søndagsforsamlingen, red.) blev startet af komikere Sanderson Jones og skuespilleren og musikeren Pippa Evans. De sad i en bil på vej til en koncert, da de begyndte at tale om mulighederne for en kirke uden Gud. Pippa Evans havde været kristen, men troede ikke længere på Gud. Dog savnede hun at gå i kirke.

Det blev begyndelsen på The Sunday Assembly, som har fundet sted en gang i måneden i den engelske hovedstad London siden d. 3. januar sidste år. Først fungerede den som et lokalt tiltag i den nordlondonske bydel Islington, men nu har kirken bredt sig til resten af Europa og Nordamerika.

På sin twitter-profil skrev The Sunday Assembly for tre dage siden, at kirken til september 2014 regner med at have 100 menigheder på verdensplan. I weekenden afholder The Sunday Assembly sin første officielle generalforsamling.

LÆS OGSÅ:
Londons ateistkirke ønsker at udvide verden over

Foretagendet er vokset så hurtigt, at de bliver nødt til at oprette en kirke-agtig styring, skriver den engelske avis The Guardian, som har talt med grundlæggeren Sanderson Jones.

Søndagsforsamlinger bliver startet op steder, vi aldrig troede, var mulige, siger han til The Guardian.

Hvis jeg åbner min e-mail er den første mail på ungarsk, som diskuterer Søndagsforsamlingen i Budapest, derefter er der noget fra Kenya, så Cape West (i Sydafrika, red.), så Richmond i Virginia, så Cincinnati, så Boston, siger han videre.

The Guardian informerer, at der bliver også bliver startet ateistiske menigheder op i São Paolo i Brasilien, Kuala Lumpur i Malaysia og de britiske byer Grimsby og Aberdeen.

Sanderson Jones er klar over, at The Sunday Assembly vokser med hastige skridt, og ser det derfor som et nødvendigt skridt at formalisere strukturen.

Vi ved, vi vokser hurtigt, men vi vil sikre, at vi vokser på en god måde, siger han og peger på at formålet med The Sunday Assembly ikke bare er hyggelige søndagsforsamlinger.

Grunden til, at vi vil organisere os, er, at vi har en mission om at hjælpe alle med at leve så fuldt ud som muligt, og hvis du ser på de organisationer, som gør det bedst, så har de som regel en struktur, siger han.

Generalforsamlingen i weekenden afholdes i London i denne bygning, og der vil blive valgt en bestyrelse, ligesom deltagerne vil prøve at nå til enighed om den gudløse menigheds læresætninger.

For ikke alle er enige om, hvad det vil sige at være ateist. Sidste år valgte en forgrening af kirken i New York at gå egne veje, fordi de var uenige med den britiske forsamling om definitionen på ateisme. I USA alene er mindst 27 nye forsamlinger på vej.

Sanderson Jones siger, at han regner med at fungere som menighedens overhoved, men over for The Guardian afviser han dog at kalde sig biskop for foretagendet, der efterhånden er blevet globalt.