Forslag om forbud mod religiøse symboler deler vandene i Quebec

Regeringen i Québec ønsker forbud mod religiøse symboler hos offentligt ansatte

Står det til Québecs regering, skal offentligt ansatte snart begrænses i retten til at bære religiøse symboler på arbejdspladsen. Forslaget har skabt voldsomme religiøse protester.

Der er tale om et forbud mod, hvad man betegner som 'åbenlyse og mistænkelige' religiøse symboler.

SE OGSÅ: Oversigt over religiøse symboler

Forslaget betyder, at hvor det er tilladt at bære øreringe, mindre kors om halsen og fingerringe, vil det blive forbudt for eksempel at bære tørklæde, turban eller kipa (jødisk kalot, red.), og forbuddet skal gælde offentligt ansatte og indebærer skolelærere, pædagoger, læger, betjente og brandmænd.

Det er Québecs mindretalsregering, 'Québécois,' der i begyndelsen af september har offentliggjort forslaget sammen med en illustration af tilladte og ikke tilladte symboler, som de kalder 'Québecs værdi-charter.'

Forslaget er en del af en sekulariseringskampagne, Québécois-regeringen har søsat:

Tiden er en til at samle os om vores fælles værdier. De definerer, hvem vi er, udtalte Bernard Drainville, ministeren, der står bag forslaget, ved et pressemøde tirsdag den 10. september.

Forbudsplanen lader ifølge en meningsmåling til at vinde indpas blandt mange af Québecs borgere, som i den seneste tid har været på gaden med demonstrationer for forslaget.

Men de fælles værdier, som Drainville omtaler, har altså også givet anledning til vrede protester. Her er det blevet kaldt fremmedfjendsk og racistisk, og det er særligt religiøse grupper, der i de seneste uger har været på gaden i demonstration mod forbuddet.

Imamen Sayyed Nabil Abbas kritiserede ved fredagsbønnen den 20. september åbent forslaget i Montreals Libanesiske Islamiske Center:

Dette Québec-charter er et angreb ikke bare på muslimer men også på kristne, jøder buddhister, sikher og andre. Nu er vi bestemt til at leve vores liv anderledes, og det tvinger os til at stille os selv spørgsmålet: forlader vi Québec? udtalte imamen ifølge det canadiske nyhedsmagasin Maclean's.

Også den jødiske rabbi Reuben Poupko kritiserede forslaget, da han i weekenden talte til de mange jøder, der var samlet i anledning af yom kippur-fejring i Beth Israel Beth Aron-menigheden:

Selve grunden til at jødedommen er blomstret i Nordamerika er, at vi kom til lande, som tillod os personlig, religiøs frihed. Vi ved alle, hvad der sker i de lande, hvor det ikke er tilfældet, lød det blandt andet.

SE OGSÅ: Billedserie: Verdens religioner i symboler

Maclean's kunne ligeledes berette, hvordan Montreals gader i weekenden blev fyldt af et optog af vrede protesterende, som demonstrerede, alt imens St. John-evangelistkirkens klokker ringede med som støtte.

La chartre à la poubelle ('chartret er affald,' red.) og Marois raciste' ('Marois,' en reference til premiereminister Pauline Marois, 'er racist,' red.), var nogle af de slagord, der fulgte optoget.

Vreden mod Pauline Marois og mindretalsregeringen genlød fra flere steder:

Hun begår et økonomisk og kulturelt selvmord. Det er svært at forklare dine børn, at hvis du følger din religion, så kan du ikke få et job. Vi vil kæmpe, mens vi kan. Hvis vi taber, bliver vi nødt til at flytte, udtalte Surjit Singh, en 42-årig økonom, til Maclean's.

Modstanden kom dog ikke kun fra religiøs side. Også erklærede sekularister blandede sig i protesterne.

Vi vil miste en masse gode læger og sygeplejersker, hvis forslaget gennemføres som lov, lød det fra en lægesekretær, Marie-Josée Bernier, som i protest bar et stort guldkors på gaden.

Forslaget sendes til afstemning i Québecs Nationalforsamling senere på efteråret, og det vil også kræve oppositionens støtte for at kunne gennemføres.

Forslaget har også mødt officiel modvind fra den føderale canadiske regering, der altså også omfatter Québec. Og gennemføres forslaget ved lov, vil regeringen sende sagen til revision i Justitsministeriet.

Vi vil udfordre enhver lov, som vi finder er brud mod konstitutionen, som bryder fundamentale konstitutionelle garantier for religionsfrihed, lød det fra Jason Kenney, Canadas føderale multikultur-minister.

En gennemførelse af forslaget vil betyde, at det overvejende fransktalende Québec følger den linje, Frankrig har ført gennem de seneste år.

LÆS OGSÅ: Religiøse symboler skal ud af franske skoler

I 2003 blev et omdiskuteret forbud mod at bære blandt andet tørklæde, kalot og turban i de franske skoler, og i april 2011 gennemførtes et forbud mod at bære fuld krops- og ansigtsdækning.

Loven fra 2011, der i midlertid ikke ser ud til at være slået helt igennem, betyder blandt andet, at der kan udstikkes bødestraf til burka- og niqab-bærende kvinder. Bøden kan i værste fald lyde på 200.000 kroner, hvis der er tale om at tvinge andre til at bære den religiøse klædedragt.

LÆS OGSÅ: Øget radikalisering efter burkaforbud